Billedkunst


I billedkunst stifter du bekendtskab med kunstens verden og den visuelle kultur gennem praktisk og teoretisk arbejde med alt fra tegning, maleri, skulptur, foto og arkitektur. Vi ser på, hvordan kunsten afspejler og påvirker vores syn på den verden, vi lever i lige nu, og vi går tilbage i historien og ser på, hvordan kunst har set ud i forskellige perioder, og hvilket formål den visuelle kultur har haft gennem tiden. I billedkunst arbejder vi både praktisk og teoretisk. Det vil sige at vi går på opdagelse i kunsten igennem analyse- og metodearbejde, afprøver forskellige teknikker og udtryksformer i vores egne værker, og tager på museumsbesøg. Vi læser fagtekster, og vi anvender fagbegreber. De praktiske og teoretiske arbejdsformer indgår i et tæt samspil og supplerer hinanden. 

Undervisningen veksler mellem klasseundervisning, korte kursusforløb og projektperioder, hvor du arbejder alene eller sammen med andre. Fælles for alle arbejdsformer er, at processen og opgaveløsningerne skal samles i en portfolio. It bruges i undervisningen blandt andet som kommunikationsmiddel og til informationssøgning.

Billedkunst C

Se læreplanen for Billedkunst

  • Der gives en mundtlig karakter.
  • Du kan komme til mundtlig eksamen.