AG-elev i talentfinale

(Foto: Lars Skov, Sjællandske Medier)

Jeppe Mathiasen, 3x, Emil Kindt Jørgensen 3x, og Sinead Shahrzad 3vy deltog i mandags, d. 23. marts 2015, i talentkonkurrencen ”Unge forskere” på Tycho Brahe Planetarium i København. Her deltog i alt 40 Nordsjællandske og Københavnske børn og unge med deres naturfagsprojekter i konkurrencens ene semifinale. I alt 200 elever er gået videre til 5 semifinaler.

Alle tre deltagere fra AG stillede op i konkurrencen med deres SRP-projekter. Jeppe Mathiasen har udviklet et ”kædespring-vand”, hvor han har undersøgt hvilke kræfter, der er på spil, når den 50 meter lange kæde hopper og danser i buer om glassets kant. Emil Kindt Jørgensen har opfundet en slags evighedsmaskine, som består af en vippeand, som har en gas i sig, og når man så dypper næbbet i vand, vipper den frem og tilbage. Sinead Shahrzads har lavet en optimering af mikroorganismer.

Det lykkedes for Jeppe Mathiasen som den eneste af de tre AG’ere at gå videre til den nationale finale til DM ved Science i Forum i april. Her skal finalisterne dyste om titlen som årets unge forsker 2015 og en præmie på 25.000 kroner, som overrækkes af HKH Prins Joachim og Undervis-ningsminister Christine Antorini (S).

Vi ønsker Jeppe held og lykke i finalen!