I går aftes holdt Allerød Gymnasium i samarbejde med Integrationshuset sammenskudsgilde for flygtninge fra Syrien, Etirea, Etiopien og Somalia, som er bosiddende i kommunen. Både gæsterne, de elever som hver uge frivilligt underviser nogle af flygtningene i dansk og flere af skolens lærere havde gjort deres ypperste for at frembringe meget forskelligartet lækre retter til den fælles buffet.
Under middagen var der tid til at høre nærmere om gæsternes baggrund og glæder/vanskeligheder ved at være flygtning i Danmark. Aftenen bød også på underholdning ved skolens helt egen tryllekunster, mate-matiklærer Karsten Dam.
Sammenskudsgildet er blot et af flere tiltag for flygtninge, som Allerød Gymnasium har valgt at iværksætte. Smil, grin og godt humør var kendetegnende for en dejlig aften, hvor der deltog 40 flygtninge 20 lærere og 15 elever, udtaler lærer og koordinator for internationalt samarbejde Line Bach.