I forbindelse med et forløb i faget dansk om Nyhedsformidling besøgte 2d fra Allerød Gymnasium DR-Byen sidste mandag. Her fik de en rundvisning ’bag kulisserne’ i en Danmarks største medievirksomheder. De så bl.a. det store NewsRoom, hvor redaktionerne til DR’s nyhedsudsendelser sidder og arbejder, og de så de forskellige studier, der bl.a. bliver brugt til optagelser af programmerne ”Deadline”, ”Debatten” og ”X-Faktor”. Desuden fik eleverne lov til at se kontrolrummene, radiodramastudiet samt de forskellige værksteder, hvor kulisserne til de forskellige programmer bliver fremstillet. Undervejs stillede eleverne gode og relevante spørgsmål om alt fra public service-forpligtelser til teknikken bag medieproduktionerne, og de fik i løbet af rundvisningen et godt indblik DR’s arbejde, udtaler dansklærer Rikke Arnholtz.