Fredag d. 8 april præsenterede 3y’s biologi A elever deres løsningsbud på den stillede opgave i Drughunter Dysten 2016, som er medicinalfirmaet Lundbecks nationale naturvidenskabskonkurrence.
De naturvidenskabelige elever har i 3 forskellige grupper arbejdet med sygdommene amyotrofisk lateral sklerose, bipolar affektiv sindslidelse og juvenil myoklon epilepsi. Undervejs i forløbet har der blandt andet været et forskerbesøg, hvor en forsker fra Lundbeck har holdt oplæg om udviklingen af medicinske præparater.
Eleverne har arbejdet intenst med fremstillingen af tre videnskabelige postere- en for hver af de tre neurologiske lidelser-, hvis indhold i fredags blev præsenteret på gymnasiet.
Inden d. 10. april skal eleverne have valgt, hvilken en af de tre grupper besvarelser, som skal indsendes til konkurrencen.