Hele 2v fra Allerød Gymnasium deltog den 8. april i den regionale Science Cup, som er en opfinderkonkurrence for 2.g elever arrangeret af ingeniørforeningen IDA.
Klassen var opdelt i fem grupper og meget fornemt lykkedes det alle fem grupper at få lavet et projekt, som blev accepteret til deltagelse i den regionale finale. Her stod kampen om en plads i landsfinalen.
De fem projekter havde titlerne Smart oven, Smart-styret, Roskildekomplekset, Det mobile Rejsekort og Eye-tracking.
Den regionale finale blev afholdt på virksomheden UL Danmark i Ballerup, og her konkurrerede AG eleverne mod fire grupper fra Falkonergården.
Det blev et af holdene fra Falkonergården, som med projektet CleverMarks, gik videre i finalen.
Alle deltagende hold fik dog meget ros af de tre dommere, udtaler matematiklærer på AG Lars Elkjær Jørgensen.
Science Cup forløbet har været 2vs AT4 innovations-projekt i fagene bioteknologi og matematik.