Mere end tro

I starten var der intet, men så skabte Han lyset. Senere skabte Han jorden og vandet – og en ølvulkan, en stripperfabrik og en dværg, han valgte at kalde ‘mand’. Denne tro på, at et monster lavet af spaghetti og kødboller har skabt verden har givet plads til brede smil, høje grin og vrede blikke – for det hele er jo bare en joke, en protest mod de gamle religioner. Men dommen er måske for hurtigt givet. For hvad ligger egentlig bag denne religion?

En torsdag eftermiddag drog fem elever Andrea, Freja, Rie, Victoria og Sigrid fra Religion B på Allerød Gymnasium alene på feltarbejde for at undersøge netop det spørgsmål, som har givet anledning til megen undring blandt eleverne:

Trods influenza sidder Amalie – medlem af bestyrelsen i kirken for Det Flyvende Spaghettimonster – og nipper tilfreds til sin varme kakao foran os, mens vi sidder og gør vores spørgsmål klar. Ingen af os kan lade være at smile lidt, da hun tager en si frem og putter den på hoved. Amalie lader dog til at være vandt til, at folk gør nar ad hendes tro og fortæller, at hun også selv grinte af troen i starten.

For omkring syv år siden havde hendes tysklærer flad af grin fortalt hende og hendes klasse, at han nu havde givet en elev til opgave at skrive om ‘Det Flyvende Spaghettimonster’. Nysgerrig efter at lære mere, havde hun undersøgt deres hjemmeside.

Her fandt hun en artikel, der omhandlede pastafarianere, – navnet på de der tror på Det Flyvende spaghettimonster – og hvordan gruppen succesfuldt havde afbrudt en had-demonstration, med en moddemonstration med budskaber på skilte som ‘’Gud hader rejer’’, ‘’Gud hader Facebook’’, ‘’Gud hader Jenga’’ og ‘’hvis Gud ikke elsker dig, så vil vi’’. ‘’Jeg synes det er fantastisk, hvordan man med kærlighed, satire og ironi kan sætte en stopper for alt det had’’ siger Amalie, og fortæller, at fra den dag, var hun tilhænger af Kirken for Det Flyvende Spaghettimonster.

Mødet med Amalie fører os ind i et spændende univers, hvor vi, nysgerrige for at forstå noget mere om det for os så fremmede religiøse fællesskab, bl.a. belæres om religionens opståen, deres online fællesskab og deres 8 Bud beskrevet i ”The Gosbel of the Flying Spaghetti Monster” hvis underlæggende budskab, bag den megen satire, er,: ”Vær nu sød”!.

Ironien og humoren, lader til at være et hyppigt brugt dække over mere seriøse temaer i kirken for det Flyvende Spaghettimonster. Sien, Amalie tog på hovedet i starten af interviewet, er ifølge hende en vigtig faktorer til at huske at være glad.

‘’Alle de gode ting, dem kommer vi ned i, og så sier vi alt det andet fra, og når så alt det gode er tilbage: BUM! på med hatten! så er man pastafarier!”

Artiklen er skrevet af: Andrea, Freja, Rie, Victoria, Sigrid fra 3.g på Allerød gymnasium