1k fra Allerød Gymnasium var tirsdag d. 25. april så heldige at være indbudt som publikum på et debatarrangement, hvor to forskere fortalte om udfordringerne ved at sende bemandede rumfartøjer til Mars. Arrangementet blev afholdt i anledningen af forskningens døgn og foregik på Brorfelde observatoriet.
Bag debatarrangementet stod Videnskab.dk, som havde invitereret Kjartan Kinch, som forsker i Mars, ind til at fortælle om udfordringer ved bemandede missioner. Derudover var Jens Frydenvang, forsker i plante-og jordvidenskab, inviteret ind til at fortælle om overfladebetingelserne på Mars.
Efter de to indledende foredrag fik publikum lejlighed til at stille spørgsmål og debattere temaet med de to forskere. Videnskab.dk streamede samtidig begivenheden, så alle rundt om i landet havde mulighed for at følge med og stille spørgsmål til forskerne.
Eleverne fra 1k stillede mange gode spørgsmål, og hvis man er interesseret kan man se både foredrag og efterfølgende debat på Youtube på adressen https://www.youtube.com/watch?v=ishvpRApnxs&feature=youtu.be, fortæller klassens fysiklærer Lars Elkjær Jørgensen.