Musikafdelingen på Allerød Gymnasium vil gerne invitere alle interesserede borgere til gymnasiets traditionsrige og stemningsfulde julekoncert i Engholmkirken.
Koncerten, der finder sted torsdag d. 6. december kl. 19.30, byder på en bred vifte af fine indslag fra alle musikholdene på skolen.
Programmet for julekoncerten vil bestå af et bredt repertoire af julemusik lige fra nye danske julesange til nogle af julens klassikere som f.eks. God Rest You Merry Gentlemen. Desuden kan man komme til at høre en sats fra Mozarts Requiem.
Julekoncerten indrammes af to faste traditioner: Pigerne fra koret og musikvalgholdene indleder med at bære julen og lyset ind i kirken til tonerne af ”Skyerne gråne”, og julekoncerten afsluttes med, at elever fra skolens kor, 2.g. og 3g.-musikholdene og lærere fremfører det berømte Halleluja- kor fra Händels Messias.
Der er gratis entré.