Alle Allerød Gymnasiums 4 billedkunst hold er i disse uger hver især på en endags ekskursion til Statens Museum for Kunst, hvor de møder udøvende kunstnere, som står for at facilitere nye og anderledes møder med kunsten. Der indledes med en times undervisningsaktiviteter i museets samlinger med fokus på kropsidealer og kunstens blik på kroppen gennem ca. 750 års kunsthistorie. ! Herefter kommer eleverne ud i et værksted sammen med kunstneren, hvor de i fællesskab skal producere alt fra tape-skulpturer til collager og meget mere!
Onsdag d. 20. februar var det så 1.cv holdets tur til at tage afsted.
Det er meget inspirerende for alle billedkunsteleverne at komme ud og møde en rigtig kunstner, og den konkrete opgave med skulpturerne er en god måde for holdene at teambuilde og samarbejde på, udtaler billedkunstlærer Kamilla Louise Hansen.
Resultaterne af elevernes forskellige værker om ”kroppen i kunsten” bliver inden længe udstillet på gymnasiet.