Først holdt Rune Thorsteinsson et foredrag og koncert for alle skolens elever om hans tværkulturelle musikprojekt, som han kalder ”Global Compositions”. Han har rejst rundt i hele verden, mødt en masse forskellige mennesker og kulturer og lavet musik med dem. Hans foredrag og koncert omhandlede disse rejser, og hvor han på en engageret og inspirerende måde fortalte om vigtigheden af denne slags kulturmøder og undervejs viste film og spillede live musik. Rune Thorsteinsson er selv professionel musiker.
Senere på dagen var alle musikinteresserede elever inviteret til rytmeworkshop med Rune Thorsteinsson, og der fik eleverne sved på panden. Det var både sjovt og lærerigt- og ikke helt nemt at finde rytmen hele tiden- udtaler musiklærer Marie Louise Hansen.