Søndag den 24. maj 2020

Kære alle 1g, 2g og 3g-elever!

Vi glæder os alle sammen til at se alle vores elever igen på skolen!!!

Nu har vi fået de retningslinjer, som vi skal rette os efter, så vi kan byde 1g og 2g velkommen tilbage på skolen. Som da 3g-eleverne startede betyder det, at vi er nødt til at have tid til at planlægge en sundhedsmæssigt forsvarlig tilbagevenden. Onsdag den 27. maj vil kun 3g’erne således kunne være på skolen.

Vi har valgt, at vi siger velkommen til én årgang af gangen, for at vi kan sikre os, at vi har mulighed for at instruere alle 1g og 2g- elever i hvilke regler, der gælder, for at vi kan undgå at corona spredes imellem os – og for at vi kan sige pænt goddag!!!

Det betyder for den kommende uge:

3g: undervises virtuelt hjemme torsdag og fredag. Eksaminer afholdes på skolen.

2g: møder ind på skolen til undervisning torsdag og undervises virtuelt hjemme fredag

1g: undervises virtuelt hjemme torsdag – og møder ind til undervisning på AG fredag.

Derudover gennemføres ugens 3 planlagte mundtlige årsprøver onsdag/ torsdag/ fredag for 1x kemi og 2x matematik og 1q kemi torsdag/ fredag – alle på skolen.

Alt dette betyder også, at der vil komme yderligere skemaændringer i de kommende uger – og at I må regne med, at klasserne må være på skolen på skift i resten af perioden, så vi så vidt muligt kan undgå smittespredning.

Vi sender breve ud til alle 1g og 2g -elever i e-boks med nærmere information om opstarten mandag eller tirsdag.

Mange hilsner Kirsten