Kære familier,

Mandag d. 22. juni afholder vi huebegivenhed for alle 3.g-elever i tidsrummet 9.00-11.30.

Første del af programmet er kun for elever, men til anden halvdel vil vi gerne invitere jer forældre / familier til at deltage. Hver elev må maksimalt tage fem familiemedlemmer med.

Programmet er som følger:

Kl. 9.00-9.45: Kun for elever. Hyggelig morgenmad med klassen og en af lærerne.

9.45-11.30: For elever OG forældre! I alfabetisk rækkefølge efter fornavn kaldes eleverne én og én ind i et tilstødende lokale og får overrakt deres foreløbige eksamensbevis af deres lærer😊 Der er afsat tre minutter til hver elev. Efter overrækkelsen venter familien udendørs ved den nærmeste udgang (plan over skolen med angivelse af sted sendes ud i løbet af ugen). Familien må desværre ikke komme ind på skole. Når eleven har fået sit midlertidige diplom kan han / hun hurtigt komme ud til familien og få huen på. I er velkomne til at tage ophold på de grønne områder rundt omkring på skolen / boldbanen bagefter, hvis I vil.

Vær opmærksomme på, at forældre / familier tidligst må komme på skolen 10 minutter før tidspunktet for den enkelte elevs overrækkelse af det midlertidige diplom!

Eleverne kan se rækkefølgelisten med tider på aktiviteten i Lectio! Vi har bedt dem vise jer denne, da vi ikke må lægge den på hjemmesiden. I er også altid velkomne til at ringe på skolens hovednummer, hvis I bliver i tvivl om hvad tid I må komme.

Lokaleoversigten, og planen over hvor I skal vente henne udenfor kommer ud i løbet af ugen. Der vil være vejvisere på skolen, som er klar til at hjælpe på dagen, hvis I ikke kan finde stedet 😊

Morgenmads-arrangementet er alkohol-frit.

Vi glæder os til at se jer!