Kunne du tænke dig at opleve stemningen og hverdagen på Allerød Gymnasium? Hvert år giver vi mulighed for, at folkeskoleelever kan komme på besøg på Allerød Gymnasium. Som elev for en dag har du mulighed for at følge undervisningen på en af vores spændende studieretninger og få gymnasiets stemning helt ind under huden.

Kom med til undervisningen

Vi arrangerer en dag for dig, hvor du først møder en af vores studievejledere, som du kan spørge om alt med gymnasiet fx studieretninger, fag, lektier mv. Dernæst følger du undervisningen i to moduler hos en 1.g-klasse. Vi forsøger selvfølgelig at finde en studieretning, der passer til dit ønske. Til slut taler du igen med en studievejleder, hvor du kan stille spørgsmål om det, du har oplevet.

Tilmeld dig

Tilmeld dig her, så vender vi tilbage med et forslag til, hvornår du kan komme på besøg. I spørgeskemaet kan du angive, hvilken dag du ønsker, og hvilken studieretning du gerne vil besøge.

Gå til tilmelding

Det kan være en god ide at tale med den UU-vejleder, der er på din folkeskole for at høre nærmere om besøget på AG. Du kan også ringe til Allerød Gymnasium på 48 17 75 55 og snakke med vicerektor Bo Vølund.

Kom til AG Faglige Workshops med din klasse!

Besøg gymnasiet med din klasse! Igen i dette skoleår 2018-2019 udbyder AG en række workshops for 8.-9. klasse. Vi tilbyder både tværfaglige workshops med sprog og enkeltfaglige workshops i i fagene billedkunst, idræt, samfundsfag, fysik, kemi, astrofysik og matematik.

Læs mere her

Velkommen til AG Premaster Class for 8.-9. klasse

AG Premaster Class er for dig, der er ambitiøs og har en særlig interesse for at lære mere i et af dine fag. Vi tilbyder dig et premaster class-forløb på to eller tre eftermiddage fra kl. 14-16. Vi tilbyder Premaster Class i fagene psykologi, religion, fransk, spansk, engelsk og naturvidenskab.

Premaster Class - Allerød Premaster Class - Furesø

Du kan også komme til orienteringsaften

Udover ovenstående mulighed for at være elev for en dag, inviterer vi også dig og dine forældre til orienteringsaften i januar.

Læs om orienteringsaften