Du søger om optagelse i 1.g på Allerød Gymnasium på Optagelse.dk. Du skal logge ind med MitID. Det skal du gøre senest d. 1. marts. 2026.
På Optagelse.dk finder du en skabelon, hvor du skal udfylde følgende:
- Prioriteret rækkefølge på dine ønsker til ungdomsuddannelse.
- Personlige oplysninger – Din skole har allerede udfyldt det meste. Det du skal husker er at udfylde din mail og dit telefonnummer.
- Karakterer – Din skole har lagt dine standpunktskarakterer ind. Og dit eksamensbevis bliver indlæst automatisk efter eksamen.
- Underskrift og bilag – Først når en eller begge af dine forældre har bekræftet ansøgningen med deres MitID bliver den sendt til din 1. prioritet.
Svar på ansøgning.
Når fordelingen er afsluttet, vil du modtage et reservationsbrev fra den skole du har fået en plads på. Dette sker i perioden slut maj til start juni.
Se mere om hvordan pladserne bliver fordelt, når du søger optagelse på et gymnasium.
Vi forventer at have plads til alle ansøgere. Det har vi i hvert fald haft de fleste år. Så med mindre at vi får mange flere ansøgninger end vi plejer, er der plads til alle. Det endelige optagelsesbrev modtager du lige inden sommerferien i slutningen af juni.
Du kan læse mere om forudsætninger for adgang og optagelse på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.
Derudover kan du finde nyttig viden i optagelsesbekendtgørelsen.
Bemærk i øvrigt:
Hvis du bliver optaget, skal du vælge hvilken af vores 11 studieretninger, du ønsker senest d. 21. maj. Vi afholder et studieretningsvalg-arrangement den 18. maj 16.30-18.00, hvor du kan blive afklaret omkring dit valg.
