Onsdag d. 1/4.2020 – tilføjelse til rektors besked nedenfor:

Vi afventer stadig refusion for de fleste studieture, og hver tur er unik ift. hvad der er bestilt og hos hvem. Vi behandler således alle turene individuelt, når vi har svar fra rejsebureauer og diverse andre arrangører. Så snart vi har en endelig besked til jer vedr. tilbagebetaling af jeres studieture, skriver vi ud til jer (eleverne) på Lectio, samt sender jer en sms-besked om, at i har fået en vigtig besked vedr. studieturstilbagebetaling. I vil altså kunne opleve, at nogen får refunderet deres studietur før andre, men ingen af jer er glemt. Vi ekspederer det hele så hurtigt som overhovedet muligt.

I er altid velkomne til at kontakte LBA på telefon 20289887, hvis i har spørgsmål.

 

Onsdag d. 25/3 2020

Brev fra rektor, Kirsten Schiellerup, til alle 2g-klasser. (Dog undtaget klasserne 2x og 2z, for hvem vi allerede har fået studieturene fuldt refunderet)

 

Vedrørende studieturene

Kære elever og forældre i 2g,

Desværre måtte vi jo for et par uger siden aflyse alle studieture pga. den nuværende situation med covid-19.

Siden da har vi arbejdet på højtryk med at afbestille studieturene og sikre tilbagebetaling af rejserne hos de forskellige rejsebureauer.

Vi har foreløbigt fået tilsagn om refundering af pakkerejserne dvs. fly og hotel, men da rejsebranchen er under særligt pres i øjeblikket er vi også opmærksomme på, at der i morgen behandles en støtteordning til Rejsegarantifonden i Folketinget. Udfaldet af folketingsbehandlingen er selvsagt ikke kendt, hvilket skaber usikkerhed også hos os, om hvorvidt rejsegarantifonden dækker som den plejer i denne type situationer.

Ud over prisen for rejsen og hotel (som vedrører rejsegarantifonden) kan der være beløb, der er indbetalt til forskellige arrangementer undervejs på studieturen, som vi ikke vil kunne få refunderet, og som vil skulle refunderes gennem jeres private rejseforsikringer.

Derfor opfordrer vi jer hermed til at rette henvendelse til jeres private rejseforsikring snarest og meddele, at rejserne er aflyst pga. covid-19 – og opgive det fulde indbetalte beløb for studieturen til rejseforsikringen.

Vi arbejder på højtryk for at skaffe dokumentationen, som rejseforsikringerne givet vil efterspørge. Men vi vil råde til snarest at tage kontakt med forsikringen uanset at dokumentationen ikke er på plads.

Vi skriver så snart vi ved mere.

Venlig hilsen

Kirsten Schiellerup

rektor