Grøn fotokonkurrence på Allerød Gymnasium

suppe

I uge 3 sætter Allerød Gymnasiums Grønne Udvalg en fotokonkurrence i gang for både elever og medarbejdere. Konkurrencen går ud på at tage billeder af sine egne klimavenlige handlinger, og der må gerne tænkes innovativt! Det kunne fx være billeder af lækre vegetarretter, man har lavet, cykeltur i stedet for biltransport, indsamling af skrald i naturen, pantning af flasker, såning af forårsblomster/planter/træer osv. osv.

Gymnasiets Grønne Udvalg har pga. coronanedlukningen måttet udskyde andre planlagte aktiviteter og har i stedet igangsat denne konkurrence. Konkurrencen har først og fremmest til formål at inspirere til flere miljøvenlige tiltag og alternativer, men også at skabe et afbræk i de mange timer i hjemmene med virtuel undervisning.

Gymnasiet oprettede sidste skoleår et grønt udvalg bestående af både elever og ansatte, som arbejder for grøn omstilling både på og uden for skolen. Et delmål dette skoleår er at opnå Friluftsrådets grønne flag. Dermed bliver gymnasiet til en Danmarks ca. 200 ”Grønne Skoler”, som er det største netværk inden for miljø og bæredygtighed.

Billederne fra den grønne fotokonkurrence kan ses på Allerød Gymnasiums instagramprofil.