Lektiecafé
Lav lektier og afleveringer i selskab med andre
For ikke at du altid skal sidde alene med dine lektier, har vi lavet en hyggelig lektiecafé, hvor du sammen med dine klassekammerater eller andre elever fra skolen kan få hjælp af faglærere eller tidligere AG-elever, der i dag læser videre på universitetet. Lektiecaféen foregår på ’Balkonen’, og der serveres kaffe/te og kiks, så du ikke går sukkerkold midt i arbejdet.
Der er lektiecafé to gange om ugen. Hver mandag fra kl. 15.30 – 17.30 kan man få hjælp af skolens egne lærere i fagene matematik, fysik og som regel også et humanistisk fag. Du kan altid se i Lectio, hvilke fag/lærere, der vil være til rådighed. Lektiecaféen om onsdagen fra kl. 13.45 – 16.15 er bemandet med dygtige tidligere AG-elever, som nu er universitetsstuderende.
Hvis der er et fag, som du gerne vil have er repræsenteret i lektiecaféen, så er du altid velkommen til at henvende dig på kontoret med dit forslag