D. 7. september var 2de og 3de værter til årets første talentcafé. Badekarret var fyldt med elever og et par forældre, og der var smadder god stemning. 2de havde lavet kaffe/kagebod med lækre pause-snacks og der var pyntet flot op med lyskæder og scenelys fra lysfolk.
Vi hørte en masse flotte numre. Anna Oline fra 2de sang for eksempel både et Amy Winehouse-nummer (“You Know I’m No Good”) og et Blæst-nr, et band fra 2de spillede gode gamle “Sexy Thing”, Silas fra 2de spillede et selvskrevet nr., “Fucked-up Kids”, og 3de stillede op med et par bands i forskellige konstellationer og vi hørte både musik fra Hozier og Maroon 5. Men også Jeppe fra GF stillede op og spillede et John Mayer nummer, og dermed var cirklen sluttet og alle årgange var repræsenteret både på og foran scenen.
Lydfolkene var på arbejde og gjorde (som altid) et godt stykke arbejde med 12 forskellige bands!
Aftenens skønne værter var Fabelagtige Frederik og Superbe Sebastian, som dog, trods mange forhandlinger, skal aflevere alle de opgaver der står i deres lectio. Også selvom de virkeligt var meget underholdende værter. Tak til Christian for at udfordre dem undervejs!