Idrætsdag på Allerød Gymnasium 2021

Tirsdag d. 31.august 2021 løb Allerød Gymnasies årlige idrætsdag af stablen. På tværs af klasserne dyrker hele skolen forskellige idrætsgrene sammen.

Dagen startede kl. 8:30 hvor alle eleverne samledes til fælles morgenmad og opvarmning.

Sidste år var sportsgrenene opdelt efter klasser pga. corona. Så i år er de 700+ elever glade for, at de har mulighed for at møde en masse nye mennesker og prøve forskellige sportsgrene. Idrætsdagen skaber også et stærkt fællesskab på tværs af klasser og årgange.

I år var der mulighed for at dyrke badminton, basketball, beachvolley, capoeira/brasiliansk kampdans, Crossfit, karate, cykeltur, diskgolf, fodbold, Hip Hop, Zumba, hockey, Ultimate, kanotur, vandretur, mountainbiketur, tennis og yoga.

Vi var på besøg hos Beachvolley som blev spillet på Allerød Gymnasiums helt egen volleybane. Her var de mange glade elever i gang med opvarmning, hvorefter de fik lynkursus i regler og tips til, hvordan man spiller. Efter introduktionen gik kampene i gang, hvor der blev spillet 5 mod 5.

”Det er megafedt at spille Beachvolley, og jeg har allerede snakket med en masse nye mennesker” siger en begejstret elev fra 1.g.

Vi besøgte også fodboldbanerne, hvor en masse engagerede fodboldspillere øvede, og nybegyndere var i gang med træningsøvelser. Dernæst var det tid til kamp!

”Det er superlækkert at få lov til at spille fodbold – rart med en pause fra hverdagen” fortæller en elev fra 2.g.

Dagen har været en kæmpe succes, for både elever og lærer. Vi glæder os allerede til næste års idrætsdag på Allerød Gymnasium.