Beskyt din identitet – og andres!
De digitale platforme, der bruges i undervisningen
Fra skolens side tilstræber vi, at digitale læringsplatforme bruges med omtanke og vi arbejder aktivt for at minimere risikoen for, at elevers personoplysninger bruges til andet end undervisningsformål. Som elev kan du selv gøre meget for at bidrage til beskyttelse af dine personoplysninger. Derfor gælder følgende for de digitale platforme, apps, mv., der bruges i undervisningen:
- Når apps og digitale redskaber indgår i undervisningen, er det altid frivilligt for dig, om du vil registrere ægte personoplysninger om dig selv eller om du vil bruge dummy-oplysninger.
- Vær agtpågivende og sig nej, hvis en platform, app, mv. anmoder om at få adgang til data, der er uvedkommende ifht. undervisningen (fx telefonens liste over kontakter, fotoalbum, GPS, mv.)
- Private, fortrolige og følsomme oplysninger om en selv eller andre må under ingen omstændigheder kommunikeres via de platforme, der bruges til undervisning. *
- Hvis det er nødvendigt at oprette en brugerprofil, undlad da at logge ind via Facebook, G-mail eller lign., da du derved deler personoplysninger med appen. Brug i stedet en anonym mail eller din skole-mail.
- I flere browsere er det muligt at installere plugins, som anonymiserer din færden. Vi opfordrer til at du bruger disse muligheder.
- sletning af dine personoplysninger i appen mv. opfordrer vi dig til at slette evt. apps, når værktøjet ikke længere er i brug. Dvs. allersenest når du forlader skolen.
Hvis man oplever konkrete problemer med digitale læringsplatforme eller føler sig utryg ved at bruge dem, skal man henvende sig skolens GDPR-tovholder (Mads B. Pedersen), og få hjælp.
De med * markerede punkter kan sanktioneres efter Allerød Gymnasiums studie- og ordensregler.
Personoplysninger om dine kammerater og lærere
Hvis du ved et uheld får kendskab til personoplysninger om dine kammerater eller lærere, bedes du behandle disse oplysninger med omtanke og respekt. Din brug af personoplysninger om andre som led i din skolegang (hvilket skal forstås i bred forstand i både tid og rum) er omfattet af skolens studie- og ordensregler.
Hvis du, fx på Facebook, Instagram eller andre steder på internettet, deler billeder og/eller lyd- eller videooptagelser af andre personer, skal du være meget opmærksom på følgende:
- Du må kun dele oplysninger, videoer og fotos af andre, hvis alle de personer, som oplysningerne angår (fx de personer, der kan ses eller høres på en video) på forhånd har givet lov – tydeligt og frivilligt. Hvis man deler noget uden at have fået lov, er det ulovligt.
- Det skal være den konkrete oplysning, video eller foto, som personerne skal give lov til, at du deler. Dvs. at hvis man har sagt ”ja” én gang, gælder det kun i det aktuelle tilfælde.
- Hvis personerne senere fortryder, at de sagde ”ja” til, at du måtte dele oplysninger, video eller fotos af dem, skal du straks fjerne materialet igen fra det medie, hvor du har lagt den op, ligesom du skal bede de venner, du evt. har delt materialet med, om at slette det.
- Det kan i mange tilfælde være praktisk umuligt at fjerne materiale fra fx Facebook, og derfor skal du overveje grundigt, om det er en god ide at dele materialet i første omgang.
- Hvis skaden allerede ér sket og materialet er lagt på nettet og evt. videredelt, kan man finde vejledning i at slette materiale fra forskellige platforme i denne vejledning fra Red Barnet.
Forbud mod deling af billeder uden tilladelse
Det er ikke tilladt at dele billeder eller video uden tilladelse fra de involverede. Ifølge det kriminalpræventive råd er det direkte strafbart at dele krænkende billeder eller optagelser af andre!.
Reglerne er i hovedtræk som følger (reglerne er ens for både intime fotos og helt harmløse portrætbilleder):
- Man må kun dele oplysninger, videoer og fotos af andre, hvis alle de personer, som oplysningerne angår (fx de personer, der kan ses eller høres på en video) på forhånd har givet lov – tydeligt og frivilligt. Hvis man deler noget uden at have fået lov, er det ulovligt.
- Det skal være den konkrete oplysning, video eller foto, som personerne skal give lov til, at du deler. Dvs. at hvis man har sagt ”ja” én gang, gælder det kun i det aktuelle tilfælde.
- Hvis personerne senere fortryder, at de sagde ja til at du måtte dele oplysninger, video eller fotos af dem, skal du straks fjerne materialet igen fra det medie, hvor du har lagt den op, ligesom du skal bede de venner, du evt. har delt materialet med, om at slette det. Det kan i mange tilfælde være praktisk umuligt og derfor skal du overveje nøje, om det er en god ide at dele materialet i første omgang.
- Hvis skaden allerede ér sket og materialet er lagt på nettet og evt. videredelt, kan man finde vejledning i at slette materiale fra forskellige platforme i denne vejledningfra Red Barnet.
- Situationsbilleder kan deles uden samtykke fra de pågældende personer, hvis de er absolut harmløse. Hvis en person på situationsbilledet ikke er enig med dig i, at det er helt så harmløst og derfor ønsker det fjernet fra nettet, skal du lytte til det og fjerne billedet straks.
Her kan du finde mere information
Hjælp til at slette
Er du blevet delt på nettet – og ønsker du nu at slette det billede eller de informationer, der er videresent? Så er der hjælp at hente på siden sikkerchat.dk