Lektiepolitik

På Allerød Gymnasium har lærere og elever i fællesskab formuleret en lektiepolitik. Lektiepolitikken består både af regler, henstillinger og pædagogisk inspiration, der tilsammen skal være med til at gøre undervisningen bedre. Den er således et forsøg på at italesætte lektielæsning og lektiegivning for at optimere udbyttet af både elevers og læreres arbejde. Lektier er hjemmearbejde og forberedelse til undervisningstimer.

Den gode time bæres frem af, at formålet med lektielæsningen er tydeligt formidlet, så både lærere og elever kan se frem til i fællesskab at gennemgå det faglige stof med en klar vinkel. Samarbejdet mellem lærer og elever er essentielt.

Lektiegivningens 7 bud
1. Lektien skal være indskrevet i Lectio så tidligt som muligt og allersenest kl. 16 skoledagen før undervisningen.
2. I udgangspunktet skal lektier have et omfang så arbejdstiden normalt ikke overstiger 20 minutter per modul.
3. Lektier til dagen efter ferie, helligdage eller weekend skal senest skrives i Lectio sidste skoledag før ferien inden kl. 16.
4. Lektiefokus, lektieformål og opgaveinstruktioner bør indgå i den samlede evaluering på et hold.
5. Senest 9 dage før afleveringsfristen lægges den præcise opgavebeskrivelse på en skriftlig aflevering ind i Lectio. Hvis muligt lægges opgavebeskrivelsen op 14 dage før afleveringsfristen.
6. Oversigt over skriftlige opgaver indskrives i Lectio to gange årligt, senest to uger efter sommerferien og efter juleferien.
7. KT-læreren koordinerer den skriftlige afleveringsplan for holdet så elevtimer fordeles jævnt over skoleåret. Det aftales med holdet, hvis opgaver rykkes. Vi tilstræber max 10 elevtimer per uge.

Hent en pdf-version af lektiepolitikken.