Engelsk


I engelsk arbejder vi med at forbedre jeres sprog, gøre det mere nuanceret og velfungerende. Vi læser tekster, som tager fat i forskellige livsformer, i kulturelle forhold, i samfundsforhold og aktuelle problemstillinger i engelsktalende dele af verden. Også film, medier, informationssøgning og litterære perioder indgår i faget.

På B-niveauet arbejder vi med mange forskellige typer tekster, f. eks. romaner, noveller og artikler, der giver viden om de engelsksprogede landes historie, samfundsforhold og kulturer. Eksempler på emner kunne være: Ungdom og identitet, fremtidsvisioner og horror-genren.

Da engelsk jo er dit første fremmedsprog, lægges der meget vægt på, at du får et varieret ordforråd, og at du bliver god til at udtrykke dig flydende både mundtligt og skriftligt. Derfor arbejder vi også en del med grammatik og ordforrådsøvelser.

På A-niveau favner du bredere og dybere end på B-niveau. Du lærer om sprogets forskellige nuancer og stilniveauer og læser meget mere litteratur, lige fra Shakespeares kærlighedsscener i Romeo & Julie over Fight Clubs portræt af samfundet til Obamas taler om håb. Vi fokuserer på, at du får et nuanceret engelsk på et højt niveau, både skriftligt og mundtligt, og at du er bekendt med de detaljer, der gør, at sproget ikke er det samme i England, som det er i Skotland, USA, Australien eller andre steder.

Engelsk B

Se læreplanen for Engelsk B.

  • Der en gives en mundtlig og en skriftlig karakter.
  • Du kan komme til mundtlig eksamen og skriftlig eksamen.

Engelsk A

Se læreplanen for Engelsk A.

  • Der gives en mundtlig og en skriftlig karakter.
  • Du kommer til mundtlig og/eller skriftlig eksamen.