Astronomi
Himmelkuglens fænomener fylder os med forundring. Hvorfor har stjernerne forskellige farver? Hvordan fødes, lever og dør stjernerne? Hvordan kan vi vide så mange detaljer om hele Universets dannelse? Hvordan hører BigBang-teorien sammen med den moderne fysiks teorier for de mindste partikler og de fire grundlæggende naturkræfter?. Er der liv derude? – og hvordan kunne man tænke sig at kommunikere med en intelligent civilisation? Disse spørgsmål, og mange andre, forsøger vi at besvare på Astronomi C ud fra et astrofysisk synspunkt.
Emneområderne som vi arbejder med er:
Dagligdagens astronomi: Årstider, formørkelser, stjernebilleder mm.
Solsystemet: Planeter, måner, asteroider, kometer mm.
Nutidens astronomiske redskaber: Teleskoper, satellitter, rumsonder mm.
Stjernerne: Opbygning og funktion, dannelse, liv og død.
Galakser: Mælkevejen, galaksetyper, galaksehobe mm.
Universet: Dannelse (BigBang-teorien), den tidlige historie, Universets fremtid mm.
Liv i Universet: Hvor kan det eventuelt findes? og hvordan kan vi kommunikere.
Redskaberne vi bruger er: Tekstbog, internettet, opgaveregning, fremlæggelsesprojekter, natobservation (ud og se med kikkert) mm.
Astronomi C
- Der gives en mundtlig karakter.
- Du kan komme til mundtlig eksamen.