Billedkunst – Taksonomiske niveauer
Redegøre:
At kunne beskrive et kunstværk (f.eks. maleri, videokunst, skulptur, ruminstallation, arkitektur) nøgternt, præcist og uden fordomme.
Analysere:
At kunne bruge relevante forskellige typer af formal-, betydnings- og socialanalyse, afhængig af værktype. Formalanalyse sker “indenfor rammen”, hvor betydnings- og socialanalyse også kan trække på viden (symboler mv.) “udenfor rammen”, dvs. den kontekst værket er i.
Diskutere:
At kunne se værker i en social og historisk kontekst.
Her undersøges og diskuteres kunstværker i forhold til de personlige, politiske, psykologiske, økonomiske, sociale eller religiøse omstændigheder i samfundet.