Dansk-historie opgave (DHO)

Her kan du læse om:

  1. DHO som genre

  2. Indhold

  3. Formål – kompetencer

  4. Kriterier for god opgave

  5. Opgaveformulerings opbygning og taksonomi

1. DHO som genre

 

DHO er en forkortelse for dansk-historieopgaven, som er en tværfaglig opgave i begge fag, dansk og historie. DHO er den første akademiske opgave, I skal skrive i gymnasiet. Opgaven er også en øvelse til SRO, som skrives i 2. g og SRP, som er den afsluttende opgave i 3. g. Alle opgaver er tværfaglige, og både DHO og SRP skal forsvares mundtligt. Opgaveformuleringen formuleres af lærerne, og I skal vælge et emne og en dertil hørende opgaveformulering, som skal besvares i opgaven.

I det følgende vil indholdet, formålet, kompetencerne og kriterierne for den gode opgavebesvarelse gennemgås. I det sidste kapitel vil de taksonomiske begreber blive præsenteret, og der vil også være et eksempel på en opgaveformulering samt et eksempel på en besvarelse.

 

2. Indhold og formelle krav til udformningen af opgaven

Forside

Forsiden skal være en side for sig. Her skal stå navn, fag, klasse, årstal samt den præcise titel. Du kan også illustrere den – men det er ikke et krav.

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelsen henviser til de enkelte afsnit og deres overskrifter. Den skal give læseren overblik over opgavens indhold, omfang og disposition. Til allersidst skal du rette indholdsfortegnelsen præcist til. Husk at der skal være overensstemmelse mellem afsnitsbetegnelserne i indholdsfortegnelsen og overskrifterne inde i opgaven! Du kan se hvordan en indholdsfortegnelse ser ud ved at kikke i en af lærebøgerne f.eks. ”Fra fortid til historie” (Hassing & Vollmond).

Selve kernen i opgaven består af tre dele:

  1. Indledning

Indledningen er en præsentation af opgaven – det er her du ”sælger” din opgave, forklarer hvorfor det er et spændende emne. Her bør du redegøre for din tidsmæssige afgrænsning af opgaven og den vinkel du vil lægge på emnet. Sørg for at præsentere opgaveformuleringen gerne med egne ord og slutteligt hvordan du vil besvare din opgave.

  1. Hovedafsnit

Hovedafsnittene indeholder en fremstilling af opgavens emne (en redegørelse), en kildekritisk analyse af problemstillingen samt en danskfaglig analyse og fortolkning af den valgte tekst og slutteligt en form for diskussion eller vurdering. Dette gennemgås i kapitel 5 på s. 6-13.

Historiedelen vil meget ofte handle om en historisk hændelses optakt, forløb og resultat/ konsekvens. Danskdelen vil være et teksteksempel fra den litteraturhistoriske periode, der arbejdes med i opgaven.

Her vil det være oplagt at lave tre hovedafsnit (se punkt 4-6 nedenfor), som direkte følger Opgaveformuleringen, så opgavens struktur i hovedtræk bliver:

  1. Forside
  2. Indholdsfortegnelse
  3. Indledning
  4. Redegørelse
  5. Analyse
  6. Diskussion / vurdering
  7. Konklusion
  8. Litteraturliste
  9. Evt. Bilag

 

  1. Konklusion

Konklusionen indeholder typisk en sammenfatning af de vigtigste elementer i din argumentation i opgaven. Konklusionen svarer på opgaveformuleringen. Der skal ikke komme nye oplysninger i konklusionen! Både for indledningen og konklusionen gælder, at de skal have sammenhæng med opgaven; de må ikke virke påklistrede. Sagt lidt populært: du skal skrive opgaven en gang til, men nu på ca. ½ til 1 side.

Fodnoter / Dokumentation

Noter vil oftest være litteraturhenvisninger til værker du har din viden om emnet fra. Du skal huske sideangivelser. I besvarelsen sættes en del fodnoter løbende i opgaven. Der kan godt være op til 5 (eller flere) fodnoter med litteraturhenvisninger på en side. Ved citater, tabeller og figurer skal der altid være en henvisning.[1] Noteapparatet kan også bruges til at uddybe forhold i hovedafsnittet eller definere begreber eller lignende (man bør dog som hovedregel undgå længere noter).

Hvis du citerer fra andre uden at skrive en litteraturhenvisning i en fodnote, betragtes det som SNYD og det er naturligvis strengt forbudt!

Litteraturliste

Litteraturlisten er en liste over alt det materiale (bøger og lign.), du har brugt til opgaven, stillet op i alfabetisk rækkefølge efter forfatternes efternavne. Foruden forfatternavn skal der være angivelse af titel, forlag og årstal. Ved internethenvisninger skal web-adresser angives i deres fulde længde sammen med datoen, hvor de har været besøgt.[2] Hvis der er tale om vigtigt materiale, som anvendes til opgavens analytiske del, kan det vedlægges som bilag.

Bilag

Bilag kan være statistisk materiale, kort eller kopier af særlig vigtige kilder.[3] Men overdriv nu ikke! Der bør kun være bilag i et begrænset og nødvendigt omfang.

Billeder

Der er ikke krav om, at man skal illustrere en opgave. Men det kan gøre en opgave mere indbydende. Hvis du vælger at bruge et billede, skal det være relevant for emnet; det skal være ledsaget af en billedtekst og slutteligt skal det bruges til noget aktivt i opgaven. Du skal også angive, hvor du har billedet fra (kildeangivelse). Anvender du et billede på forsiden skal billedet ligeledes være relevant og ledsaget af kildeangivelse, men dette billede behøver du ikke bruge aktivt i opgaven.

Sidetal

Sidetal skal angives fortløbende på alle opgavens sider (sæt ikke sidetal på forside og indholdsfortegnelse).

Opgavens længde

6-8 sider med punktstørrelse 12 (1½ linjeafstand, 1 side= 2400 tegn (inklusiv mellemrum)) ud over forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, billeder, bilag m.m.

 

  1. Formål og kompetencer

 

Formål:

Opgaven skal ses som første led i træning i opgaveskrivning – og skal ses i sammenhæng med øvrige skriftlige opgaver: studieretningsopgave (SRO) og studieretningsprojekt (SRP).

I bekendtgørelsen står der: Eleverne skal opnå skriftlige kompetencer og almene studiekompetencer, der sætter dem i stand til at honorere de krav til korrekt skriftlig fremstilling, kritisk bearbejdning af viden, selvstændighed og vedholdenhed, der kræves i de videregående uddannelser. (§29 stk.3)

 

Kompetencer: A) dansk-historie-forløbet trænes eleverne i:

I begge fag:

  • fordybelse i et historisk emne
  • elevernes udtryksfærdigheder
  • relevante metoder i fagene
  • et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark

 

Dansk har særligt fokus på:

  • tekstlæsning i en historisk sammenhæng
  • faglig formidling
  • danskfagets identitet og metode

 

Historie har særligt fokus på:

  • elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
  • faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
  • historiefagets identitet og metode.

 

  1. B) Under opgaveskrivningen trænes eleverne i:
  • Arbejde selvstændigt med afgrænsning af emne.
  • Forstå og besvare en problemformulering – elever bidrager med input til processen.
  • Søge, finde og sortere information
  • Arbejde indledende med at adskille egne og andres tanker. Urkund anvendes ved aflevering.
  • Referere og redegøre – samt kunne håndtere begyndende elementer af analyse.
  • Anvende sproglig korrekthed og bevare en rød tråd/fokus gennem opgaven.
  • Kende faglige metoder.
  • Kende formalia og strukturering/disposition.

 

  1. Kriterier for en god opgave

Det er vigtigt at besvare opgaveformuleringen, så der er en sammenhæng mellem opgaveformuleringen og konklusionen. Selve besvarelsen af opgaveformuleringen er hoveddelen i opgaven: redegørelse, analyse og diskussion/vurdering. I DHO er det også vigtigt, at man lærer at beherske formalia dvs. at man eksempelvis citerer i analysen og laver henvisninger (fodnoter), så man kan dokumentere, hvor man har sine informationer fra. Videnskabelighed skal her også fremhæves, hvor man argumenterer videnskabeligt gennem belæg. Sluttelig skal formidlingen og sproget fremhæves i besvarelsen, da det er vigtigt, at man får formidlet sine resultater på en klar og forståelig måde. Det kan opsummeres således:

  • Besvarelse af opgaveformulering
  • Formalia og videnskabelighed
  • Formidling og sprog

 

  1. Opgaveformulerings opbygning: taksonomi

Opgaveformuleringerne i DHO er bygget taksonomisk op, hvilket vil sige, at der er forskellige taksonomiske niveauer i opgaveformuleringen:

  1. Redegørelse
  2. Analyse
  3. Diskussion /vurdering

I det sidste og højeste taksonomiske niveau er der ikke nødvendigvis både en diskussion og vurdering, men eksempelvis kun en vurdering. Det er lærerne, der stiller opgaveformuleringerne, som I skal vælge imellem.

I det følgende gives der et eksempel på, hvordan en opgaveformulering, hvor alle taksonomiske niveauer er repræsenteret, kunne se ud. Efterfølgende vil de taksonomiske niveauer blive gennemgået, og der gives også eksempler på en besvarelse.

Eksempel på opgaveformulering:

Emne: Patriotiske sange/1. Slesvigske Krig

Opgaveformulering på de taksonomiske niveauer

Redegør for optakten til 1. Slesvigske Krig.

Foretag en analyse og fortolkning af H.C. Andersens Danmark mit fædreland/ I Danmark er jeg født (1850) med fokus på brug af billedsprog og temaet national identitet. Foretag en kildekritisk analyse af en selvvalgt kilde med henblik på, hvordan nationalfølelse og borgerkrig spiller sammen.

Vurdér, hvordan nationalfølelsen bliver afspejlet i litteraturen.

Redegørelse (Definition):

I historie er en redegørelse en fokuseret fremstilling af en periode eller en begivenhed, hvor der er en afgrænsning i tid og sted. Eksempler på en historisk periode eller begivenhed kunne være:

  • National identitet i Danmark i 1800-tallet (historisk periode)
  • Danmarks optagelse i NATO i 1949 (begivenhed)

Materiale og henvisninger:

Det er vigtigt, at din redegørelse bygger på relevant fagligt materiale eksempelvis historiebøger, der er skrevet af uddannede historikere. Husk at skrive redegørelsen, så den er et godt fundament for dine analyse i begge fag. Bemærk, at det ikke er nok kun at bruge 1 fremstilling i redegørelsen. Vi anbefaler at du bruger ca. 3 fremstillinger i redegørelsen. Undervejs skal du huske at lave henvisninger (fodnoter), da du skal kunne dokumentere, hvor du har din viden fra. Der er ingen regler om, hvor mange fodnoter, der skal være pr. side, men et godt fingerpeg kunne være fem fodnoter. Men hellere en fodnote for meget end en fodnote for lidt.

Formål og indhold:  

En større opgave begynder altid (som regel) med redegørelsen. I redegørelsen giver du læseren et overblik over perioden eller begivenheden, som er første trin inden analysen. Det er vigtigt, at der er en rød tråd (sammenhæng) mellem redegørelsen og analysen i begge fag.

Redegørelsen skal indeholde det, du bliver bedt om at undersøge eksempelvis Redegør for optakten til 1. Slesvigske Krig. Det er vigtigt, at du har en klar disposition, så du får det vigtigste med og holder dig til emnet.

Eksempel på redegørelse i DHO

Analyse:

  • Kildekritisk analyse (Historie)

En kildekritisk analyse indeholder en række spørgsmål til kilden. Vi tager udgangspunkt i afsnittet om kildekritik i bogen Anders Hassing & Christian Vollmond ”Fra fortid til historie”, s. 30-33. I analysen kunne nedenstående spørgsmål være relevante afhængig af, hvilken kilde, man analyserer:

  • Kontekst: Hvilken historisk sammenhæng er kilden blevet til i?
  • Kildetype: Hvilken form for materiale er der tale om?
  • Tid: Hvornår stammer kilden fra?
  • Sted: Hvor i verden stammer kilden fra?
  • Afsender: Hvem står bag kilden?
  • Modtager(e): Hvem (i samtiden) er kilden henvendt til?
  • Indhold: Hvilken information indeholder kilden? Hvilket budskab?
  • Virkemidler: Hvordan formidles kildens budskab?
  • Tendens: Er kilden tendentiøs, dvs. præget af bestemte synspunkter?
  • Troværdighed: Er kilden det, den giver sig ud for at være? Er det en forfalskning, eller er den løgnagtig?

”Det funktionelle kildebegreb”:

Formålet med kildekritik er at undersøge, hvad kilden kan bruges til og hvilke spørgsmål, den kan besvare. Dette kaldes også det funktionelle kildebegreb. I historie vil det som oftest være en analyse af årsagerne til en begivenhed – se nedenstående eksempel:

Eksempel på kildekritisk analyse:

  • Danskfaglig analyse:

En danskfaglig analyse og fortolkning tager udgangspunkt i en litterær tekst fra den periode, du beskæftiger dig med i din opgave. Det kan være en digtanalyse eller novelleanalyse med særlig fokus på bestemte litterære virkemidler, f.eks. anvendelse af billedsprog eller tekstes fortællestil. Desuden skal du angive hvilken læsning (litterær strategi), du har anvendt på teksten

Eksempel på danskfaglig analyse:

Diskussion og vurdering

I forlængelse af en analyse kommer der en diskussion/vurdering. I diskussionen fremsætter du forskellige modstridende synspunkter på en problemstilling. Det er vigtigt, at der er tale om faglige synspunkter, der er at finde i faglitteraturen. Efter diskussionen foretages vurderingen, hvor du gør en faglig afvejning: I nedenstående eksempel vurderes hvad krigen kom til at betyde for Danmarks som nationalstat, og hvordan det i øvrigt afspejles i litteraturen. 

Eksempel på diskussion i DHO.

 

[1] Stener Nielsen, Torben: Skriv dig ind i historien Columbus side 70

[2] Stener Nielsen s. 72

[3] Stener Nilsen s. 72, 74

[4] Den Store Danske Encyklopædi bog 17, s. 397.

[5] Dansk neutralitet 1864-1949, Københavns Befæstning

[6] Foged, 1993: 15

[7] Dahlgaard, 1949

[8] Bipolær: to modsatrettede poler – i det her tilfælde USA mod Sovjetunionen

[9] Pedersen , 2007:  s. 21.

[10] Pedersen , 2007:  s. 29.

[11] Pedersen, 2007: s. 18

[12] Pedersen , 2007: s. 18.

[13] Branner, 2008: s.140.

[14] Branner, 2008: s.141.