Dansk-historie opgave (DHO) på AG

Går du i 1.g skal du i maj måned skrive DHO. Her kan finde svar på de spørgsmål, du har både før og under DHO-skriveperioden.

DHO-køreplan 2026-2027

Hvad?   Hvornår?   Hvad og hvordan?  
Introduktion til dansk-historieforløbet og DHO Uge 13 Dansk- og historielæreren introducerer forløbets emne, DHO og mundtlig årsprøve. I præsentationen af DHO er fokus på undersøgelses- og skriveprocessen med udgangspunkt i Pentagonen for den gode opgave.

Begge faglærere deltager i ét modul
Dansk-historieforløb:

”Danmark i middelalderen”

 Uge 13-15 I forløbet fordyber eleverne sig i middelalderen med fokus på temaerne statsdannelse & kristendom, slægt & samfund samt tro & menneske. Det sker vha. relevante metoder i fagene.

Et andet fokusområde i forløbet er faglig formidling.

Forløbet slutter med, at eleverne vælger én ud af de tre mulige opgaveformuleringer.
Vejledning DHO

 

I dansk:

Skriveproces og opgaveformalia

 

 Uge 17 og 18 Eleverne vejledes i grupper i undersøgelses- og skriveprocessen bl.a. med fokus på at udvælge historiske kilder, faglig metode, arbejdsproces og sekundærlitteratur.

To moduler i dansk (uge 17):

–          Skriveproces og mere faglig formidling.

–          Opgaveformalia (korrekt anvendelse af noter og henvisninger, opstilling af litteraturliste osv.)

–          AI i opgaveskrivning. Hvad kan man bruge det til, og hvad må man ikke?

 I uge 18 skemalægges en time med Sidse i Studiecenteret
Skrivedage og vejledning uge 19 10.-12. maj Eleverne har to en halv skrivedag med indlagt gruppevejledning.

Start mandag den 10. maj kl. 12.00.

Opgaven skal være uploadet i Lectio senest kl. 15.00 onsdag den 12. maj
Aflevering 12. maj kl. 15.00
I historie:

Træne mundtlig årsprøve

 

 Uge 20 eller 21 Et modul i historie:

–          I historie: Eleverne holder mindre mundtlige præsentationer af deres opgavekonklusioner, som en del af undervisningen, gerne over for deres klassekammerater i grupper, så de tidligt får feedback på dele af deres opgave.

Udlevering af ”Elevens ark til mundtlig årsprøve i DHO”
Mundtlig årsprøve Juni Eleven præsenterer opgavens vigtigste konklusioner og indgår i dialog om deres undersøgelsesproces og fagenes metoder med lærerne.

Dansk- og historielæreren udfylder to første kolonner i ”Evalueringsarket” (feedback og feedforward-kolonnerne) i forbindelse med, at opgaven rettes og til den mundtlige årsprøve. Eleven udfylder selv kolonnen “Elevens egne overvejelser” umiddelbart efter den mundtlige årsprøve.
Opsamling og evaluering på DHO og mundtlig årsprøve August i 2g Første modul i dansk og historie efter sommerferien deler eleverne deres erfaringer med DHO-skrivning og mundtlig årsprøve.

 

Opsamlingen skal være skriftlig og skal indgå i en opgaveportfolio. Eleven formulerer selv tre fokuspunkter, de skal arbejde på i forbindelse med SRO. Herefter gemmer de DHO-evalueringsarket i deres portfolio.

Rammer og krav

Fra læreplanen i historie:

I slutningen af 1g udarbejdes en flerfaglig opgave i dansk og historie. Som optakt til dansk-historieopgaven gennemføres et obligatorisk forløb i samspil med dansk med vægt på fordybelse i et historisk emne samt elevernes udtryksfærdigheder og relevante metoder i fagene. I forløbet skal også indgå et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark, herunder overvejelser om periodiseringsprincipper.

Historiefaget har særligt fokus på:   

  • evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
  • faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.   
  • historiefagets identitet og metode 

Historiefaglige kompetencer:

  • fordybelse i et historisk emne
  • udtryksfærdigheder
  • relevante metoder i fagene
  • et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark

Fra læreplanen i dansk:

Når eleverne arbejder med deres DHO, skal de anvende de faglige, metodiske og vidensmæssige indsigter, som fagene dansk og historie har bidraget med gennem 1.g samt trække på deres erfaring med at formidle både mundtligt og skriftligt.

Danskfaglige kompetencer:

  • tekstlæsning i en historisk sammenhæng
  • faglig formidling
  • danskfagets identitet og metode
Formål Trin 2 i AGs TU-forløb, som kører fra 1g-3g og slutter med SRP
Hvem? Alle 1g-elever
Hvad? Fagene dansk og historie
Hvornår? Foråret 1g + afrunding i starten af 2g
Omfang Syv moduler i hvert fag

10 fordybelsestimer

Opgaven skal være på 6-8 sider med linjeafstand 1,5

Mere info om form og indhold: Se nedenfor
Vejledning Gruppevejledning inden og i skriveperioden
Mundtlig prøve 24 minutter, inklusive evaluering

Evalueringsark sikrer fastholdelse af feedback og erfaringer ift. SRO og SRP

 

Under opgaveskrivningen trænes eleverne i at:

  • Arbejde selvstændigt med afgrænsning af emne
  • Forstå og besvare en problemformulering – elever bidrager med input til processen
  • Søge, finde og sortere information
  • Arbejde indledende med at adskille egne og andres tanker
  • Referere og redegøre – samt kunne håndtere begyndende elementer af analyse
  • Anvende sproglig korrekthed og bevare en rød tråd/fokus gennem opgaven
  • Kende faglige metoder
  • Kende formalia og strukturering/disposition

DHO som genre

DHO er en forkortelse for dansk-historieopgaven, som er en tværfaglig opgave i fagene dansk og historie. DHO er den første akademiske opgave, du skal skrive i gymnasiet. Opgaven er også en øvelse til SRO, som skrives i 2g og SRP, som er den afsluttende opgave i 3g. Alle opgaver er tværfaglige, og både DHO, SRO og SRP skal forsvares mundtligt. Opgaveformuleringen formuleres af lærerne, og du skal vælge et emne og en dertil hørende opgaveformulering, som skal besvares i opgaven.

Hvordan laver man en arbejdsplan?

Lav en systematisk oversigt over:

  • Hvor meget tid har jeg?
  • Hvad skal jeg have færdigt hvornår?
  • Hvilke materialer mangler jeg at få fat på?
  • Hvilke materialer kan jeg umiddelbart gå i gang med?
  • Hvad skal der konkret sket de enkelte dage?

Husk altid løbende at skrive forfatter, titel og udgivelsesår på din litteraturliste, så du ikke skal bruge kostbar tid til sidst på at finde oplysningerne.

Tjek planen undervejs og se, om den holder. Revidér den, hvis det er nødvendigt, så du hele tiden har en plan, der resulterer i en færdig opgave til tiden.

Indhold og formelle krav til udformningen af opgaven

  • Forside
  • Indholdsfortegnelse
  • Indledning
  • Redegørelse
  • Analyse
  • Diskussion / vurdering
  • Konklusion
  • Litteraturliste
  • bilag

Forside

Forsiden skal være en side for sig. Her skal du skrive navn, fag, klasse, årstal og den præcise titel. Du kan også illustrere den, men det er ikke et krav.

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelsen henviser til de enkelte afsnit og deres overskrifter. Den skal give læseren overblik over opgavens indhold, omfang og disposition. Til allersidst skal du opdatere/rette indholdsfortegnelsen præcist til. Husk at der skal være overensstemmelse mellem afsnitsbetegnelserne i indholdsfortegnelsen og overskrifterne inde i opgaven. Du kan se hvordan en indholdsfortegnelse ser ud ved at kikke i en af lærebøgerne f.eks. ”Fra fortid til historie” (Hassing & Vollmond). Word har en funktion under fanen Referencer, der kan lave en indholdsfortegnelse.

De tre dele i opgavens kerne

Indledning

Indledningen er en præsentation af opgaven – det er her du ”sælger” din opgave, forklarer hvorfor det er et spændende emne. Her skal du redegøre for din tidsmæssige afgrænsning af opgaven og den vinkel, du vil lægge på emnet. Sørg for at præsentere opgaveformuleringen – gerne med egne ord og til sidst, hvordan du vil besvare din opgave.

Hovedafsnit

Hovedafsnittene indeholder en fremstilling af opgavens emne (en redegørelse) og en kildekritisk analyse af problemstillingen og til sidst en form for diskussion eller vurdering.

Historiedelen vil meget ofte handle om en historisk hændelses optakt, forløb og resultat/ konsekvens.

Her vil det være oplagt at lave tre hovedafsnit (se punkt 4-6 nedenfor), som direkte følger opgaveformuleringen, så hovedafsnittets indhold i hovedtræk består af en redegørelse, en undersøgelse/analyse og en diskussion/vurdering.

Redegørelse: I en redegørelse er formålet at gengive essensen i en eller flere tekster/tabeller eller andet materiale. I din redegørelse skal du være loyal over for materialet og må derfor ikke diskutere/argumentere imod materialet. Det er helt fint at sortere og lave nedslag i materialet således, at det centrale bliver fremhævet i din redegørelse.

Undersøgelse/analyse: I en undersøgelse/analyse bevæger du dig på et højere taksonomisk niveau. Her er det vigtigt, at du sorterer og inddrager centrale dele af materialet.

Vær opmærksom på, at du skal dokumentere det, du finder frem til. I din undersøgelse/analyse er det vigtigt, at du bruger din faglige viden og begreber undervejs i undersøgelse/analysen.

Diskussion/vurdering: I din diskussion skal du starte med at præsentere forskellige holdninger/synspunkter til en given problemstilling. Der er ikke krav om, at du selv skal finde frem til selvstændige synspunkter. En diskussion går ud på at holde forskellige synspunkter op mod hinanden og afprøve deres argumentation. Husk at inddrage din faglige viden og faglige begreber.

Konklusion

Konklusionen indeholder typisk en sammenfatning af de vigtigste elementer i din argumentation i opgaven. Konklusionen svarer på opgaveformuleringen, og der skal ikke komme nye oplysninger i konklusionen. Både for indledningen og konklusionen gælder, at de skal have sammenhæng med opgaven; de må ikke virke påklistrede. Sagt lidt populært: Du skal skrive opgaven en gang til, men nu i en meget forkortet udgave på mellem en halv og en hel side.

Kriterier for en god opgave

Det er vigtigt at besvare opgaveformuleringen, så der er en sammenhæng mellem opgaveformuleringen og konklusionen. Selve besvarelsen af opgaveformuleringen er hoveddelen i opgaven: Redegørelse, analyse og diskussion/vurdering. I DHO er det også vigtigt, at man lærer at beherske formalia, dvs. at man fx citerer i analysen og laver henvisninger (fodnoter), så man kan dokumentere, hvor man har sine informationer fra. Videnskabelighed – at man argumenterer videnskabeligt gennem belæg og henvisninger – er også vigtigt. Endelig skal formidlingen og sproget fremhæves i besvarelsen, da det er vigtigt, at man får formidlet sine resultater på en klar og forståelig måde. Det kan opsummeres således:

  • Besvarelse af opgaveformulering
  • Formalia og videnskabelighed
  • Formidling og sprog

Fodnoter og litteraturhenvisninger

Brug aldrig en webside, en bog, et materiale, en opgave el. lignende uden at angive det. Skriv titel, forfatter mv. i en note, hvis du citerer, eller skriv f.eks.: “Det følgende er baseret på …”

Brug altid dit eget sprog, når du skriver. Du må ikke bare omskrive teksten dvs. bruge kildens ord og ordstillinger. En god regel er altid at lægge det, man lige har læst væk og så prøve at formulere det, man har læst med egne ord. Er der en enkelt sætning, som du synes, det er vigtigt at få med i den form, som bogens forfatter har givet den, så husk at markere, at du citerer.

Der er to ting, du skal huske, når du citerer:

Marker det citerede med “…” og evt. kursiv samt note med henvisning. Mellem citationstegnene skriver du nøjagtigt det, der står i den bog/det materiale, du citerer fra. Du må ikke lave om på ordene, deres bøjning eller deres stavning. Du må ikke tilføje ord, og hvis du udelader ord, skal du markere med (…) der, hvor du har udeladt noget.

Du må altså ikke skrive af eller angive andres arbejde (tekst, figurer eller beregninger), som om det er dit eget arbejde – det er plagiat. Dette gælder også afskrift uden henvisning til egne opgaver, der tidligere har været afleveret og bedømt.

En note er en forklaring til det, du skriver. Normalt vil det være en henvisning til din kilde eller en forklaring af et begreb. I noterne skal du angive, hvor du har citater og oplysninger fra.

Du kan også have brug for at lave noter, hvor du ønsker at give supplerende oplysninger eller uddybende kommentarer, som falder lidt uden for sammenhængen, men som alligevel skal med, hvis du vil sikre dig, at læseren forstår problemstillingen. Helt generelt skal du sørge for at skrive sammenhængende, så teksten kan læses, uden at læseren behøver at kikke i noterne, der fungerer som et supplement til teksten.

En note skrives som et lille tal direkte efter det, man vil lave noten til. Selve noten placeres nederst på siden vha.  Words notesystem: Klik på Referencer i fanebladet og derefter på Indsæt fodnote. Du kan se her, hvordan man laver fodnoter (og litteraturliste jf. nedenfor) i Word: https://www.youtube.com/watch?v=ETTNGMbryfk

Husk at få alle detaljer med:

  • Hvis henvisningen refererer til bestemte sider i et dokument anføres: Forfatterens efternavn, dokumentets udgivelsesår samt sidetal f.eks. Duekilde, 1997, s. 29-31
  • Er der tale om Internetdokumenter uden sidetalsangivelse, kan referencen henvise til afsnit som f.eks. Skov, 2016, afsnit 9
  • Når en henvisning refererer til et værk af to forfattere, nævnes begge navne f.eks. Bilde & Rothstein, 1999.
  • Drejer det sig om henvisning til et værk af 3 – 5 forfattere, anføres alle forfatteres efternavn, første gang referencen forekommer. Efterfølgende anføres 1. forfatter efterfulgt af et al. (med flere).
  • Hvis der er seks eller flere forfattere, anføres 1. forfatter efterfulgt af et al.
  • Hvis man bruger flere kilder til at dokumentere et synspunkt, skal de anføres i alfabetisk orden adskilt af semikolon: Bruhns, 1997; Ingwersen, 1995; Salton, 1967.

Vigtigt: Når Word har lavet fodnoten, skal du for at leve op til almindelig praksis ift. fodnoter manuelt fjerne parentesen ved at højreklikke på noten og vælge ‘Konvertér citat til statisk tekst’. Herefter kan du fjerne parentesen om noten.

Litteraturliste

Husk altid at skrive forfatter, titel og udgivelsesår på din litteraturliste løbende, så du ikke skal bruge kostbar tid til sidst på at finde oplysningerne.

Litteraturlisten skal indeholde en oversigt over de værker og materialer, som du har henvist til i din opgave. Du kan lave litteraturlisten ved hjælp Word:

I Word hedder litteraturliste ”Bibliografi”, og du kan finde funktionen under fanebladet ”Referencer”. Linket her indeholder en guide, der viser, hvordan det gøres: https://www.youtube.com/watch?v=ETTNGMbryfk

Det vigtigste er, at litteraturlisten indeholder korrekte oplysninger om de anvendte værker og materialer, og at rækkefølgen af oplysningerne er opstillet i alfabetisk rækkefølge efter første forfatters efternavn, og det gør Word-funktionen som udgangspunkt. På den måde gør du det nemt for læseren at danne sig et overblik over, hvilke værker og materialer, du har brugt.

Hvilke informationer, litteraturlisten skal indeholde, afhænger af, hvilken type materiale der er anvendt. Oversigt fra Christensen, Karsten et.al 2019: Sådan skriver du SRP. 1. udgave. København: Columbus side 104-105:

Figur 5.4: Sådan angiver du forskellige materialetyper i litteraturlisten (APA)

Materialetype Rækkefølge i opgivelse Eksempel
Bog med en forfatter Forfatters efternavn, første initial(er). Udgivelsesår. Bogens titel. Udgave. By: Forlag Bjerre J. 2010, Holocaust. 1. udgave. København: Frydenlund
Bog med mere end en forfatter Forfatteres efternavne, første initial(er). De to forfattere adskilles af et &. Udgivelsesår. Bogens titel. Udgave. By: Forlag Rasmussen D & Balleby M 2018 Innovatoinskogebogen. 1. udgave, København: Columbus
ibog Forfatters efternavn, første initial. Udgivelsesår Bogens titel. Udgave. (ibog). By: Forlag Larsen, O.S. 2010. Psykologiens veje (ibog). Aarhus: Systime
Artikel i tidsskrift Forfatters efternavn, første initial(er). Udgivelsesår. Artiklens titel. Journaltitel, Volumen nr. (oplag nr.), sidetal

 

 Lind, G. 2012. Den militære komponent i statsomvæltningen 1660. Historisk tidsskrift, Vol. 112 (nr.2), 353-373
Avisartikel Forfatters efternavn, første initial. Publiceringsår, dag, måned. Artikeltitel, Avisens navn, sidetal Hardis, A. 2019, 22.marts). Manden i styrehuset. Weekendavisen, side 5
Artikel på internettet (uden forfatter) Domænenavn. Navn på hjemmeside. URL, Link til den specifikke side. Hentet: Dato Alperne. Wikipedia, den frie encyklopædi. https://dawikipedia.org.wiki/Alperne. Hentet 23. marts 2019
Tv-program Efternavn, Fornavn. Årstal. Evt. navn/nummer på episode. Navn på program. Engell, Hans. 2014. Kommentatorernes julefrokost.
Podcast Tilrettelæggers efternavn. (År, dag, måned). Titel på podcast. ULR: Link til den specifikke side. Hentet: Dato. Narvedsen, M. m.fl. (2017, 5.7.). Man kan aldrig vide.

https://www.24syv.dk/programmer/man-kan-al.drig-vide/18102256/afsnit-1-en-rodglodende-tatovor%5B1%5D

Hentet: 24.3.2019.
Spillefilm og dokumentarfilm Producer efternavn, første initial. (Producer, & instruktør efternavn, første initial. (Instruktør). (År. Totel på film/dokumentar [Type film]. Land. Navn på udgivers studie. Keitsch, D. (Producer), & Ade, M. (Instruktør). (2016). Toni Erdmann [spillefilm]. Tyskland og Østrig: Komplizen Film.
Opslag på socialt medie Navn på sociale medie/domænenavn. ”Forfatter – tweet/opdatering/m.fl. fra dato”. ULR: Det fulde link til opdateringen. Twitter. ”Margrethe Vestager-tweet fra 15.3.2019” https://twitter.com/vestager/status/1106628096764137474.
Personlig kommunikation, for eksempel e-mail eller telefonsamtale Angives ikke I litteraturlisten, men i din tekst F. Jørgensen (personlig kommunikation, 8. februar, 2018) foreslog, at man i stedet anvender solenergi.

Sidetal

Du skal angive sidetal fortløbende på alle opgavens sider (sæt ikke sidetal på forside og indholdsfortegnelse). Du kan også her bruge en funktion under Fanen Indsæt, som gør det nemt at sætte sidetal ind, der passer til indholdsfortegnelsen.

Bilag

Bilag kan være statistisk materiale, kort eller kopier af særligt vigtige kilder, men lad være med at overdrive. Der bør kun være bilag i et begrænset og nødvendigt omfang.

Billeder

Der er ikke krav om, at man skal illustrere en opgave, men det kan gøre en opgave mere indbydende. Hvis du vælger at bruge et billede, skal det være relevant for emnet; det skal være ledsaget af en billedtekst, og så skal det bruges til noget aktivt i opgaven. Du skal også angive, hvor du har billedet fra (kildeangivelse).

Plagiat/snyd og brug af AI

Det er dit ansvar at sikre, at du henviser korrekt og fyldestgørende til det materiale, du bruger i opgaven. Er du i tvivl, så snak med dine vejledere.

Du må ikke skrive af eller angive andres arbejde (tekst, figurer, modeller, beregninger) som dit eget arbejde – det er snyd. Du må ikke bruge AI til at skrive din SRP og heller ikke til at finde kilder og materiale i skriveperioden jf. Børne- og Undervisningsministeriets retningslinjer:

Det er ikke tilladt at bruge ChatGPT og lignende AI-værktøjer ved skriftlige prøver på de gymnasiale uddannelser. Forbuddet gælder under hele prøvetiden, herunder ifm. research, korrekturlæsning, redigering mv.

Hvis vi finder dokumentation for plagiat eller snyd i opgaven, bliver den ikke godkendt. Det betyder, at du ikke kan rykke op i 2g.

Hvis du er i tvivl, så snak med dine vejledere.

Prøve/bedømmelse

Den mundtlige prøve er individuel og tager udgangspunkt i din DHO. Prøven varer 24 minutter og ligger i marts. Se Lectio for flere informationer. Dine vejledere har inden prøven læst din opgave og snakket om styrker og svagheder i opgaven.

Prøven er bygget op i tre dele (4/10/10). Det betyder, at du har ca. 4 minutter til at præsentere centrale elementer i opgaven og anvendt metode koblet til basal videnskabsteori. Herefter indgår du i en faglig dialog med dine eksaminatorer (10 min), og prøven slutter af med ca. 10 minutters feedback.

Du får en karakter ud fra en helhedsvurdering af din præstation – dvs. det skriftlige produkt og din mundtlige præstation. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvor høj grad din præstation opfylder de faglige mål, som kort er skitseret nedenfor:

Skriftligt produkt

  • Om opgaven er besvaret
  • Relevant udvælgelse, anvendelse og kombination af viden og metode fra indgående fag
  • Den faglige indsigt og fordybelse ved at beherske relevant faglig viden i indgående fag
  • Anvendelse af relevant materiale
  • Den faglige formidling og fremstillingsform

Mundtlig prøve

  • Den mundtlige præsentation af projektet og dets vigtigste konklusioner
  • Faglig indsigt og fordybelse i den faglige dialog samt kombination af viden fra indgående fag
  • Elevens evne til at reflektere over valgt metode til løsning af den stillede opgave

Opmærksomhedspunkter

  • Vær opmærksom på, at opgaven og den mundtlige årsprøve vægter højere end en almindelig aflevering, fordi karakteren tæller med i første karaktergivning i 2g. Derudover er opgaven første vigtige skridt i forløbet frem mod SRP, som også skal forsvares mundtligt.
  • Vær også opmærksom på, at du i henhold til studiereglerne kan nægtes oprykning til 2g, hvis du ikke afleverer opgaven og går til den mundtlige prøve.

Karakteren indgår som oprykningskriterium på lige linje med andre prøver og fag, der afsluttes i 1g. Samlet set skal gennemsnittet af disse prøver og fag være på minimum 2,0.

Sygdom

Hvis du bliver syg i løbet af de tre skrivedage, skal du straks kontakte skolens kontor (4817 7555), som vil tage stilling til, hvad der videre skal ske. Du skal under alle omstændigheder kunne dokumentere din sygdom, som udgangspunkt ved hjælp af en lægeerklæring, som du selv fremskaffer og betaler for.

Opgaveformuleringens opbygning: Taksonomi

Opgaveformuleringerne i DHO er bygget taksonomisk op, hvilket vil sige, at der er forskellige taksonomiske niveauer i opgaveformuleringen:

  1. Redegørelse
  2. Analyse
  3. Diskussion /vurdering

Redegørelse og analyse kaldes også en undersøgelse jf. ovenstående om de to delelementer. I det sidste og højeste taksonomiske niveau er der ikke nødvendigvis både en diskussion og vurdering, men eksempelvis kun en vurdering – se eks. på DHO 2018 opgaveformuleringer.

Det er lærerne, der stiller opgaveformuleringerne, som I skal vælge imellem.

I det følgende gives der et eksempel på, hvordan en opgaveformulering i historie, hvor alle taksonomiske niveauer er repræsenteret, kunne se ud. Efterfølgende vil de taksonomiske niveauer blive gennemgået, og der gives også eksempler på en besvarelse.

Eksempel på opgaveformulering

Emne: Danmarks optagelse i NATO i 1949

Opgaveformulering på de taksonomiske niveauer

Redegør kort for Danmarks udenrigspolitik i perioden 1864-1949 med særligt henblik på neutralitetspolitikken.

Analysér årsagerne til Danmarks optagelse i NATO i 1949, idet du inddrager kilden ”Hans Hedtoft siger ja til Atlantpagten” (d. 23. marts 1949).

Diskutér og vurdér konsekvenserne af Danmarks optagelse i NATO for Danmarks udenrigspolitik – er der her tale om et brud på neutralitetspolitikken?

Redegørelse (Definition):

I historie er en redegørelse en fokuseret fremstilling af en periode eller en begivenhed, hvor der er en afgrænsning i tid og sted. Eksempler på en historisk periode eller begivenhed kunne være

  • National identitet i Danmark i 1800-tallet (historisk periode)
  • Danmarks optagelse i NATO i 1949 (begivenhed)

Materiale og henvisninger:

Det er vigtigt, at din redegørelse bygger på relevant fagligt materiale, eksempelvis historiebøger, der er skrevet af uddannede historikere. Det er ikke nok kun at bruge én fremstilling i redegørelsen – vi anbefaler, at du bruger ca. tre fremstillinger i redegørelsen. Undervejs skal du, som nævnt, huske at lave henvisninger (fodnoter), da du skal kunne dokumentere, hvor du har din viden fra. Der er ingen regler om, hvor mange fodnoter, der skal være pr. side, men et godt fingerpeg kunne være fem fodnoter: Hellere en fodnote for meget end en fodnote for lidt.

Formål og indhold:  

En større opgave begynder stort set altid med redegørelsen. I redegørelsen giver du læseren et overblik over perioden eller begivenheden, som er første trin inden analysen. Det er vigtigt, at der er en rød tråd (sammenhæng) mellem redegørelsen og analysen.

Redegørelsen skal indeholde det, du bliver bedt om at undersøge, eksempelvis Danmarks udenrigspolitik i perioden 1864-1949 – se nedenstående eksempel. Det er vigtigt, at du har en klar disposition, så du får det vigtigste med og holder dig til emnet.

Eksempel på redegørelse:

Emne: Danmarks optagelse i NATO i 1949

Redegør kort for Danmarks udenrigspolitik i perioden 1864-1949 med særligt henblik på neutralitetspolitikken.

Redegørelse for Danmarks udenrigspolitik i perioden 1864-1949

I 1864 tabte Danmark den anden slesvigske krig mod de tyske stormagter, Østrig og Preussen[1]. Danmark måtte derfor afstå både Slesvig og Holsten til Preussen. Dette medførte en ny grænsedragning helt op til Kongeåen (se bilag 1). Herfra bar den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik præg af et ønske om neutralitet, særligt for at forsvare Danmarks overlevelse. I denne fase var den primære fjende Tyskland. Der var dog stor, politisk uenighed om den udenrigspolitiske kurs. I de tidlige år var det særligt partiet Højre (i dag Det Konservative Folkeparti), der ønskede et stærkt forsvar af frygt for tysk avancement[2]. Højre frygtede en gentagelse af nederlaget ved Dybbøl Mølle, hvilket et stærkt forsvar skulle forhindre. Senere var det særligt den radikale forsvarsminister Peter Munch, der var imod et stærkt dansk forsvar. Munch argumenterede for, at et stærkt forsvar var i klar strid med neutralitetspolitikken, og ville dermed være til fare for Danmarks sikkerhed. Derfor skulle forsvarsudgifterne minimeres, så Danmark ikke kunne anses som en militær trussel. Disse argumenter var stærkt bakket op af hans udenrigsminister og partifælle Erik Scavenius. Scavenius var tilhænger af en tilpasningspolitik til den tyske stormagt. Den danske regerings passive rolle under både første og anden verdenskrig er gode eksempler på denne neutralitetspolitik.

Dansk udenrigspolitik 1945-49

Dansk udenrigspolitik efter anden verdenskrigs afslutning var stadig præget af den før omtalte neutralitetspolitik. Tyskland var ikke længere en umiddelbar trussel for den nationale sikkerhed. Den nye verdensorden var præget af det kommunistiske øst og det liberale vest. Danmark valgte i denne periode ikke aktivt at vælge side, da man anså det som Danmarks interesse at undgå nogen form for involvering i denne konflikt. Dette politiske standpunkt ses i de to kilder ”Vi skal overhovedet ikke placere os i nogen blok” af Hans Hedtoft fra 1948[3] og ”Norden skal ikke udpege sig selv til at være stødpudestat” af Bertel Dahlgaard fra 1949[4] (se bilag 3). Jeg vil i det efterfølgende redegøre for den gængse politiske holdning for neutralitets politik ved hjælp af en analyse af disse to kilder.

[1] Den Store Danske Encyklopædi bog 17, s. 397.

[2] Dansk neutralitet 1864-1949, Københavns Befæstning

[3] Foged, 1993: 15

[4] Dahlgaard, 1949

Analyse (definition):

En kildekritisk analyse indeholder en række spørgsmål til kilden. Vi tager udgangspunkt i afsnittet om kildekritik i bogen Anders Hassing & Christian Vollmond ”Fra fortid til historie”, s. 30-33. I analysen kunne nedenstående spørgsmål være relevante afhængig af, hvilken kilde, man analyserer:

  • Kontekst: Hvilken historisk sammenhæng er kilden blevet til i?
  • Kildetype: Hvilken form for materiale er der tale om?
  • Tid: Hvornår stammer kilden fra?
  • Sted: Hvor i verden stammer kilden fra?
  • Afsender: Hvem står bag kilden?
  • Modtager(e): Hvem (i samtiden) er kilden henvendt til?
  • Indhold: Hvilken information indeholder kilden? Hvilket budskab?
  • Virkemidler: Hvordan formidles kildens budskab?
  • Tendens: Er kilden tendentiøs, dvs. præget af bestemte synspunkter?
  • Troværdighed: Er kilden det, den giver sig ud for at være? Er det en forfalskning, eller er den løgnagtig?

”Det funktionelle kildebegreb”:

Formålet med kildekritik er at undersøge, hvad kilden kan bruges til og hvilke spørgsmål, den kan besvare. Dette kaldes også det funktionelle kildebegreb. I historie vil det som oftest være en analyse af årsagerne til en begivenhed – se nedenstående eksempel:

Eksempel på analyse:

Emne: Danmarks optagelse i NATO i 1949

Analysér årsagerne til Danmarks optagelse i NATO i 1949, idet du inddrager kilden ”Hans Hedtoft siger ja til Atlantpagten” (d. 23. marts 1949).

Årsagerne til Danmarks NATO-medlemsskab

Jeg vil i det efterfølgende analysere årsagerne til Danmarks optagelse i NATO. Analysen sker på baggrund af statsminister Hans Hedtofts (S) tale til folketinget d. 23. marts 1949, som jeg har lavet en kildekritisk analyse af.

Efter anden verdenskrig var den klassiske danske fjende Tyskland ikke længere en trussel. Anden Verdenskrig havde skabt en ny bipolær[1] verdensorden med de to ideologiske fjender, USA og Sovjetunionen[2].

Danske politikere og diplomater følte sig især truet af Sovjetunionen. Den kommunistiske revolution i Tjekkoslovakiet støttet af Sovjetunionen i 1948 (den såkaldte påskekrise) samt Berlinerkrisen i 1948-49 havde skabt en frygt for en ekspansiv Sovjetisk udenrigspolitik. Danske politikere følte sig særligt sårbare, da der fortsat var mange våben efter den danske modstandskamp[3].  I tråd med den traditionelle danske neutralitetspolitik søgte den danske statsminister Hans Hedtoft at oprette Det Nordiske Neutralitetsforbund, NNF. Nordmændene følte sig dog særligt sårbare overfor sovjetisk intervention og ønskede dermed officielt NATO-medlemskab. Efter det endelige forhandlingssammenbrud, skulle den danske regering vælge mellem isoleret neutralitet eller alliancemedlemsskab. Regeringen så ingen anden mulighed end NATO-medlemskab, hvilket blev støttet af Venstre og Konservative. Den politiske modstand kom fra Danmarks Kommunistiske Parti, Radikale Venstre og hovedparten af Retsforbundet. Til at understøtte ovenstående pointer, vil jeg nu analysere kilden ”Hans Hedtoft siger ja til Atlantpagten”.

”Hans Hedtoft siger ja til Atlantpagten”

Afsenderen Hans Hedtoft udtrykker en positiv holdning til indtrædelse i Atlantpagten: ”(…) vor tiltræden af Atlanterhavspagten er i dag for regeringen den eneste forsvarlige mulighed (…)”. Dette citat udtrykker en klar tendens til fordel for dansk deltagelse i Atlantpagten. Hedtoft mener, at et eventuelt ”nej” til Atlantpagten vil medføre ”(…) et magt og militærpolitisk tomrum (…)”, hvilket vil medføre øget usikkerhed. Hedtoft tilkendegiver, at han har ændret synspunkt, da han året forinden gik ind for neutralitetspolitik (”Vi skal overhovedet ikke placere os i nogen blok”). Hedtoft begrunder dette holdningsskifte med to pointer. For det første er en skandinavisk alliance ikke længere mulig. Hedtoft refererer her til forhandlingssammenbruddet ved etableringen af Det Nordiske Neutralitetsforbund, NNF. For det andet truer den sovjetiske ekspansionspolitik og ensretningsprocessen i Østeuropa. Her refererer Hedtoft specifikt til magtovertagelsen i Tjekkoslovakiet: ”Kuppet i Tjekkoslovakiet i 1948 blev højdepunktet i ensretningsprocessen i Østeuropa.”. Hedtofts tale er et skriftlig levn, hvis formål er at overtale folketinget om at stemme ja til Atlantpagten. Kilden kan derfor bruges til at belyse regerings holdning til Atlantpagten og dermed årsagerne bag Danmarks optagelse i NATO.

Atlantpagten

I april 1949 underskrev Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Luxemburg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA Atlantpagten og dannede dermed ”North Atlantic Treaty Organization”, NATO[4]. Pagtens vigtigste element er artikel 5, den såkaldte musketér-ed. Her betragtes et angreb på ét medlemsland som et angreb på hele NATO’s alliance. Således dannede man en militær overbygning på den eksisterende vestlige alliance, hvis formål var at afskrække Sovjet fra yderligere ekspansion. Med Atlantpagten blev USA’s militære førerposition anerkendt, mens USA sikrede de vestlige NATO-medlemslande.[5]

[1] Bipolær: to modsatrettede poler – i det her tilfælde USA mod Sovjetunionen

[2] Pedersen , 2007:  s. 21.

[3] Pedersen , 2007:  s. 29.

[4] Pedersen, 2007: s. 18

[5] Pedersen , 2007: s. 18.

Diskussion og vurdering

I forlængelse af en analyse skal du skrive en diskussion/vurdering. I diskussionen fremsætter du forskellige modstridende synspunkter på en problemstilling. Det er vigtigt, at der er tale om faglige synspunkter, der er at finde i faglitteraturen. Efter diskussionen skal du foretage en vurdering, hvor du laver en faglig afvejning: I nedenstående eksempel diskuteres og vurderes der, om Danmarks optagelse i NATO i 1949 var et brud på neutralitetspolitikken, der er blevet ført siden 1864.

Eksempel på diskussion og vurdering

Emne: Danmarks optagelse i NATO i 1949

Diskutér og vurdér konsekvenserne af Danmarks optagelse i NATO for Danmarks udenrigspolitik – er der her tale om et brud på neutralitetspolitikken?

Konsekvenser af det danske NATO-medlemskab

Medlemskabet førte til nye krav om militær oprustning, hvorfor det danske forsvarsbudget blev tredoblet til 1939,5 millioner kroner i 1966 (se bilag 2). Endvidere blev Danmark en del af NATO’s kommandostruktur. Eksempelvis dannede det danske militær i samarbejde med Vesttyskland den såkaldte Østersøkommando[1], hvilket førte til øget beskyttelse af det danske territorium, men øgede også risikoen for dansk inddragelse i eventuelle krigshandlinger.

Neutralitetspolitikken var dog ikke glemt, med logikken om, at Danmark ikke skulle true en nærtliggende stormagt. På den baggrund forsøgte den danske regering at finde en balance mellem NATO’s krav til militær oprustning samt at bibeholde et godt forhold til Sovjetunionen[2]. Eksempelvis sagde Danmark nej til flybaser i Jylland i 1953 og i 1957 nej til at udstyre det danske forsvar med kernevåben. Af den årsag lå Danmark under pres fra de øvrige NATO-medlemslande og for at øge det relativt lave forsvarsbudget. Derfor kunne Danmark kritiseres for at føre en pseudoaktivistisk udenrigspolitik på trods af, at Danmark var fast forankret i NATO-samarbejdet under hele krigsperioden.

Vurderer vi spørgsmålet om, hvorvidt NATO-medlemskabet bør anses som et brud på den danske tradition fra neutralitet, kan der både findes argumenter for og imod.

På den ene side kan det argumenteres, at NATO-medlemskabet er et tydeligt tegn på udenrigspolitisk aktivisme og dermed et opgør med neutralitetspolitikken. For det første valgte Danmark gennem Atlantpagten den vestlige og amerikanske side af konflikten. Særligt forpligtelserne vedrørende artikel 5 gør op med idealet om udenrigspolitisk neutralitet. For det andet medførte NATO-medlemskabet en tredobling af de militære udgifter. Denne logik bryder med den radikale forsvarsminister Peter Munchs tanke om, at et stærkt dansk forsvar er til fare for den nationale sikkerhed. For det tredje kan den udenrigspolitiske aktivisme ses som et resultat af dårlige erfaringer fra Anden Verdenskrig. Her kan det argumenteres, at netop den officielle danske neutralitet gjorde os til et magt- og militærpolitisk tomrum, og derved særlig sårbar overfor Nazityskland.

På den anden side kan det argumenteres, at NATO-medlemskabet grundet de danske forbehold ikke er et brud på neutralitetspolitikken. For det første frygtede mange danske politikere at øget engagement i konflikten ville føre til øget spænding. For det andet afviste den danske regering at modtage atomvåben på dansk jord. For det tredje hævede den skiftende danske regering ikke det danske forsvarsbudget tilstrækkeligt til opnå de andre NATO-landes anerkendelse.

Samlet set er det min vurdering, at Danmarks optagelse i NATO er et officielt brud på den danske neutralitetspolitik.

[1] Branner, 2008: s.140.

[2] Branner, 2008: s.141.