Metoder i latin

Latin arbejder med en række tekster, hvis genstandsfelter kan være forskellige. De har dog det til fælles, at de alle er skrevet på latin og skrevet i perioden før 150 f.Kr.

Når det kommer til metoderne, deles disse op i de sproglige metoder og de indholdsmæssige metoder.

De sproglige metoder

Der er overordnet set to metoder, som fylder omtrent lige meget i latin:

Morfologisk analyse:

Læren om de enkelte ords bøjning

Syntaktisk analyse:

Læren om, hvordan ordene forbinder sig med hinanden.

Syntaktiske og morfologisk analyse arbejder med den tekniske forståelse af sproget, men der findes også et område, som beskæftiger sig med, hvad betydningen af ordene er, nemlig semantikken.

De indholdsmæssige metoder:

Overordnet set arbejder man i latin hermeneutisk med en særlig metode, der kaldes autopsi.

Autopsi:

Betyder selvsyn.

Behandler et værk, dvs. ideografisk arbejde.

De forskellige metoder, der anvendes som del af den autoptiske metode, afhænger af, hvilken værktype man analyserer:

Poesi: Digtanalyse

Retorik: Retorisk analyse

Filosofi: Filosofisk analyse

 

Læs mere: Jo Hermann: ”Latinsk grammatik på dansk” (Akademisk Forlag, 2006) s. 157-160 og Finn Høghøj: ”Spørgsmålet om metode” i Finn Høghøj & Simon Laursen (red.): ”Metoder” (Klassikerforeningen, 2009).