Historie – Taksonomiske niveauer

Når du skal skrive en større opgave i DHO forventes det, at du bygger den taksonomisk op, hvilket vil sige, at der er forskellige taksonomiske niveauer i opgaveformuleringen:

  1. Redegørelse
  2. Analyse
  3. Diskussion /vurdering

Redegørelse og analyse kaldes også en undersøgelse. I det sidste og højeste taksonomiske niveau er der ikke nødvendigvis både en diskussion og vurdering, men eksempelvis kun en vurdering. Det er lærerne, der stiller opgaveformuleringerne, som I skal vælge imellem.

I det følgende gives der et eksempel på, hvordan en opgaveformulering i historie, hvor alle taksonomiske niveauer er repræsenteret, kunne se ud. Efterfølgende vil de taksonomiske niveauer blive gennemgået, og der gives også eksempler på en besvarelse.

Eksempel på opgaveformulering:

Emne: Danmarks optagelse i NATO i 1949

Opgaveformulering på de taksonomiske niveauer

Redegør kort for Danmarks udenrigspolitik i perioden 1864-1949 med særlig henblik på neutralitetspolitikken.

Analysér årsagerne til Danmarks optagelse i NATO i 1949, idet du inddrager kilden ”Hans Hedtoft siger ja til Atlantpagten” (d. 23. marts 1949).

Diskutér og vurdér konsekvenserne af Danmarks optagelse i NATO for Danmarks udenrigspolitik – er der her tale om et brud på neutralitetspolitikken?

 

Redegørelse (Definition):

I historie er en redegørelse en fokuseret fremstilling af en periode eller en begivenhed, hvor der er en afgrænsning i tid og sted. Eksempler på en historisk periode eller begivenhed kunne være

  • National identitet i Danmark i 1800-tallet (historisk periode)
  • Danmarks optagelse i NATO i 1949 (begivenhed)

Materiale og henvisninger:

Det er vigtigt, at din redegørelse bygger på relevant fagligt materiale eksempelvis historiebøger, der er skrevet af uddannede historikere. Det er ikke nok kun at bruge 1 fremstilling i redegørelsen. Vi anbefaler at du bruger ca. 3 fremstillinger i redegørelsen. Undervejs skal du huske at lave henvisninger (fodnoter), da du skal kunne dokumentere, hvor du har din viden fra. Der er ingen regler om, hvor mange fodnoter, der skal være pr. side, men et godt fingerpeg kunne være fem fodnoter. Men hellere en fodnote for meget end en fodnote for lidt.

Formål og indhold:  

En større opgave begynder altid (som regel) med redegørelsen. I redegørelsen giver du læseren et overblik over perioden eller begivenheden, som er første trin inden analysen. Det er vigtigt, at der er en rød tråd (sammenhæng) mellem redegørelsen og analysen.

Redegørelsen skal indeholde det, du bliver bedt om at undersøge eksempelvis Danmarks udenrigspolitik i perioden 1864-1949 – se nedenstående eksempel. Det er vigtigt, at du har en klar disposition, så du får det vigtigste med og holder dig til emnet.

Eksempel på redegørelse i historie

 

Analyse (definition):

En kildekritisk analyse indeholder en række spørgsmål til kilden. Vi tager udgangspunkt i afsnittet om kildekritik i bogen Anders Hassing & Christian Vollmond ”Fra fortid til historie”, s. 30-33. I analysen kunne nedenstående spørgsmål være relevante afhængig af, hvilken kilde, man analyserer:

  • Kontekst: Hvilken historisk sammenhæng er kilden blevet til i?
  • Kildetype: Hvilken form for materiale er der tale om?
  • Tid: Hvornår stammer kilden fra?
  • Sted: Hvor i verden stammer kilden fra?
  • Afsender: Hvem står bag kilden?
  • Modtager(e): Hvem (i samtiden) er kilden henvendt til?
  • Indhold: Hvilken information indeholder kilden? Hvilket budskab?
  • Virkemidler: Hvordan formidles kildens budskab?
  • Tendens: Er kilden tendentiøs, dvs. præget af bestemte synspunkter?
  • Troværdighed: Er kilden det, den giver sig ud for at være? Er det en forfalskning, eller er den løgnagtig?

”Det funktionelle kildebegreb”:

Formålet med kildekritik er at undersøge, hvad kilden kan bruges til og hvilke spørgsmål, den kan besvare. Dette kaldes også det funktionelle kildebegreb. I historie vil det som oftest være en analyse af årsagerne til en begivenhed – se nedenstående eksempel:

Eksempel på analyse i historie

 

Diskussion og vurdering

I forlængelse af en analyse kommer der en diskussion/vurdering. I diskussionen fremsætter du forskellige modstridende synspunkter på en problemstilling. Det er vigtigt, at der er tale om faglige synspunkter, der er at finde i faglitteraturen. Efter diskussionen foretages vurderingen, hvor du gør en faglig afvejning: I nedenstående eksempel diskuteres og vurderes der, om Danmarks optagelse i NATO i 1949 var et brud på neutralitetspolitikken, der er blevet ført siden 1864.

Eksempel på diskussion i historie