Historisk metode

Hvad er historisk metode?

Historisk metode handler om at undersøge og fortolke fortiden gennem historiske kilder. De historiske kilder er spor fra fortiden, der kan give os mulighed for at besvare vores historiske spørgsmål.

Empiri: De historiske kilder kaldes også empiri.

Kildetyper: Der er mange typer historiske kilder:
• Nedskrevne og trykte tekster
• Digitale kilder
• Skønlitteratur
• Tv, film og serier
• Billeder
• Genstande

Kildekritik – hvad kan kilderne bruges til?
• Kilden bruges til at svare på det stillede spørgsmål (problemstilling).
• Dette fokus på kildens funktion kaldes også “Det funktionelle kildebegreb”.

Analysespørgsmål til historiske kilder:
Når man undersøger en kildes evne til at besvare en historisk problemstilling, kan man med fordel stille en række analytiske spørgsmål:

• Kildetype?
• Tid?
• Sted?
• Afsender?
• Modtager(e)?
• Indhold?
• Virkemidler?
• Tendens?
• Troværdighed?

Litteratur om historisk metode:
– Hassing og Vollmond: “Fra fortid til historie”, Columbus, 2017, s. 34-51.

Videnskabsteori i historie

Hvad er historiefagets identitet (genstandsfelt og redskaber)?

Histories genstandsfelt: Fortid og brug af fortid.
Histories redskaber: Kildekritikken (grundlæggende redskab).

Hvad er historieteori?

Grundlæggende tanker om historievidenskab og videnskabelige tilgange (forskellige retninger / “skoler”), f.eks. mikrohistorie, begrebshistorie, kønshistorie, økohistorie, marxistisk historie, økonomisk historie m.fl.

To grundlæggende “skoler” inden for historiefaget: Nomotetiske og idiografiske forklaringer:
Nomotetisk: Lovmæssig. Almengyldige forklaringer. Der er visse lovmæssige forhold i samfundsudviklingen (f.eks. en økonomisk krise leder til social uro). Historiske begivenheder har fællestræk og lovmæssigheder på tværs af tid og sted.
Idiografisk: Det særlige / unikke. Enhver historisk begivenhed er unik, der sker ikke gentagelser af den, og den må forstås på egne præmisser.

Historie og de tre videnskabelige hovedområder:

– Historie og humaniora: Fokus på sprog og kultur.
– Historie og samfundsvidenskaberne: Økonomiske, politiske og sociale strukturer. Kvalitativ (interviews og observationsundersøgelser) og kvantitativ (statistik) metode.
– Historie og naturvidenskab: Naturvidenskabelig forskning kan have betydning for vores fortolkning af og fremstilling af fortid.

Litteratur om videnskabsteori i historie:

– Hassing og Vollmond: “Fra fortid til historie”, Columbus, 2017, s. 92-112.