Psykologiske metoder – overblik

Kvantitativ metode	Kvalitativ metode.
Eksperiment: Forskerne udsætter deltagerne for en eller flere påvirkninger og måler virkningen.	Interview: Forskerne foretager dybdegående interview med et begrænset antal personer.
Korrelationsundersøgelse: Forskerne undersøger statistiske sammenhænge mellem forskellige faktorer.	Casestudie: Forskerne undersøger et enkelt eller nogle få individer.
Kvantitativ observationsundersøgelse: Forskerne observerer en eller flere faktorers forekomst hos et eller flere individer.	Kvalitativ observationsundersøgelse: Forskerne observerer et eller flere individers livsverden.
Spørgeskemaundersøgelse: Forskerne indhenter oplysninger fra mange mennesker ved hjælp af faste svarkategorier.

 

	Psykologi som naturvidenskabeligt fag	Psykologi som human-videnskabeligt fag	Psykologi som samfunds-videnskabeligt fag
Genstands-område	Mennesket som et biologisk væsen bestemt af arv og miljø	Mennesket som et individ med bevidste hensigter og en fri vilje	Mennesket i gruppen
Empiri	Fysiske og iagttagelige fænomener	Samtaler, erindringer, personlige oplevelser, tekster	Grupper: herunder familie, etniske grupper, socialgrupper m.m.
Metoder	Kvantitativ metode og observation Eksperiment Observation Tværsnits- og længdesnits-undersøgelser Korrelationsstudier Psykometriske test	Kvalitativ metode/ hermeneutisk videnskabsteori Interview Casestudier	kvantitativ og kvalitativ metode Eksperiment Observation Spørgeskema Arkivstudie Interview
Formål	Søgen efter almene lovmæssigheder	Søgen efter det særlige ved det enkelte menneske	Søgen efter det almene, det fælles eller det historisk specifikke i den måde, mennesker fungerer i grupper på
Teorier	Behaviorisme Evolutionær psykologi Kognitiv psykologi Neuropsykologi Klinisk psykologi Empirisk orienteret udviklingspsykologi Albert Banduras’ sociale indlæringsteori Piagets kognitive teori	Psykoanalyse Humanistisk psykologi Eksistentiel psykologi Erik Eriksons faseteori Gestaltpsykologi Narrativ psykologi Maslows Behovspyramide	Socialpsykologi Socialkonstruktivisme (ex. Giddens, Bourdieu) Kulturpsykologi (ex. Riesmann) Sundhedspsykologi Socialisationsteori (ex. Ziehe, Dencik)
Eksempler på undersøgelser	Mary Ainsworths fremmedsituationstest Gestaltpsykologiske eksperimenter m.m.	Goffmanns casestudier fra psykiatriske anstalter Freuds beskrivelser af terapeutiske behandlingsforløb Casestudier til evaluering af metoder i socialt arbejde m.m.	Kurt Lewins ledelseseksperiment Zimbardos fængselseksperiment Sandra Wallmans sammenlignende undersøgelse af to bydele i London (Battersea og Bow) m.m.

Kritisk vurdering af undersøgelser/metoder:

• Intern validitet:Drejer sig om, hvorvidt undersøgelsen og den efterfølgende behandling af datamaterialet er korrekt foretaget og der ikke optræder bias eller andre forstyrrende variable, som forskerne ikke har kontrol over.
• Ekstern validitet: Drejer sig om, i hvor høj grad resultaterne af en undersøgelse kan generaliseres til at gælde andre situationer og individer end undersøgelsens. Kravet gælder primært kvantitative undersøgelser. Ved kvalitative undersøgelser kan man i stedet se på, om undersøgelsens konklusioner understøttes af veletablerede teorier på området.
• Økologisk validitet: Drejer sig om, hvorvidt undersøgelsens resultater kan overføres til virkelighedens verden. Især laboratorieeksperimenter kan have problemer med lav økologisk validitet, fordi de foregår i et kunstigt miljø, mens for eksempel felteksperimenter, interview, feltobservationer og casestudier omvendt kan have en høj økologisk validitet.
• Reliabilitet:Drejer sig om, hvorvidt undersøgelsens resultater kan bekræftes af andre undersøgelser. En vigtig måde, hvorpå man kan vurdere en undersøgelses reliabilitet, er ganske enkelt ved at gentage den eller lade andre gentage den og se på, om den giver de samme resultater igen. Her er det afgørende vigtigt, at undersøgelsen er så velbeskrevet og systematisk udført, at den let lader sig gentage. For at sikre en høj reliabilitet kan man benytte sig af flere undersøgelsesmetoder. Det kaldes triangulering.

KRITISKE SPØRGSMÅL TIL UNDERSØGELSER generelt

1. Hvem har lavet undersøgelsen, og hvor er undersøgelsen udgivet?
2. Er der tale om kvalitativ eller kvantitativ metode?
3. Hvilken undersøgelsesmetode er der mere konkret tale om?
4. Hvad er undersøgelsens hypotese, eller hvilke spørgsmål ønsker den besvaret?
5. Hvad er undersøgelsens validitet og reliabilitet?
6. Er undersøgelsen etisk forsvarlig?

Litteratur til videre læsning om metoder:

– Psykologiens veje, Ole Schiltz Larsen, 2017

– Kvalitative metoder, Svend Brinkman og Lene Tanggaard, 2015

 

Brug modellen nedenfor, når du skal undersøge hvilken type psykologisk undersøgelse og metode du benytter.