Psykologiske metoder – overblik

Kvantitativ metode Kvalitativ metode.
Eksperiment: Forskerne udsætter deltagerne for en eller flere påvirkninger og måler virkningen. Interview: Forskerne foretager dybdegående interview med et begrænset antal personer.
Korrelationsundersøgelse: Forskerne undersøger statistiske sammenhænge mellem forskellige faktorer. Casestudie: Forskerne undersøger et enkelt eller nogle få individer.
Kvantitativ observationsundersøgelse: Forskerne observerer en eller flere faktorers forekomst hos et eller flere individer. Kvalitativ observationsundersøgelse: Forskerne observerer et eller flere individers livsverden.
Spørgeskemaundersøgelse: Forskerne indhenter oplysninger fra mange mennesker ved hjælp af faste svarkategorier.

 

Psykologi som naturvidenskabeligt fag Psykologi som human-videnskabeligt fag Psykologi som samfunds-videnskabeligt fag
Genstands-område Mennesket som et biologisk væsen bestemt af arv og miljø Mennesket som et individ med bevidste hensigter og en fri vilje Mennesket i gruppen
Empiri Fysiske og iagttagelige fænomener Samtaler, erindringer, personlige oplevelser, tekster Grupper: herunder familie, etniske grupper, socialgrupper m.m.
Metoder Kvantitativ metode og observation

Eksperiment

Observation

Tværsnits- og længdesnits-undersøgelser

Korrelationsstudier

Psykometriske test

Kvalitativ metode/ hermeneutisk videnskabsteori

Interview

Casestudier

kvantitativ og kvalitativ metode

Eksperiment

Observation

Spørgeskema

Arkivstudie

Interview

Formål Søgen efter almene lovmæssigheder Søgen efter det særlige ved det enkelte menneske Søgen efter det almene, det fælles eller det historisk specifikke i den måde, mennesker fungerer i grupper på
Teorier Behaviorisme

Evolutionær psykologi

Kognitiv psykologi

Neuropsykologi

Klinisk psykologi

Empirisk orienteret udviklingspsykologi

Albert Banduras’ sociale indlæringsteori

Piagets kognitive teori

Psykoanalyse

Humanistisk psykologi

Eksistentiel psykologi

Erik Eriksons faseteori

Gestaltpsykologi

Narrativ psykologi

Maslows Behovspyramide

Socialpsykologi

Socialkonstruktivisme (ex. Giddens, Bourdieu)

Kulturpsykologi (ex. Riesmann)

Sundhedspsykologi

Socialisationsteori (ex. Ziehe, Dencik)

Eksempler på undersøgelser Mary Ainsworths fremmedsituationstest

Gestaltpsykologiske eksperimenter m.m.

Goffmanns casestudier fra psykiatriske anstalter

Freuds beskrivelser af terapeutiske behandlingsforløb

Casestudier til evaluering af metoder i socialt arbejde m.m.

Kurt Lewins ledelseseksperiment

Zimbardos fængselseksperiment

Sandra Wallmans sammenlignende undersøgelse af to bydele i London (Battersea og Bow) m.m.

Kritisk vurdering af undersøgelser/metoder:

  • Intern validitet:Drejer sig om, hvorvidt undersøgelsen og den efterfølgende behandling af datamaterialet er korrekt foretaget og der ikke optræder bias eller andre forstyrrende variable, som forskerne ikke har kontrol over.
  • Ekstern validitet: Drejer sig om, i hvor høj grad resultaterne af en undersøgelse kan generaliseres til at gælde andre situationer og individer end undersøgelsens. Kravet gælder primært kvantitative undersøgelser. Ved kvalitative undersøgelser kan man i stedet se på, om undersøgelsens konklusioner understøttes af veletablerede teorier på området.
  • Økologisk validitet: Drejer sig om, hvorvidt undersøgelsens resultater kan overføres til virkelighedens verden. Især laboratorieeksperimenter kan have problemer med lav økologisk validitet, fordi de foregår i et kunstigt miljø, mens for eksempel felteksperimenter, interview, feltobservationer og casestudier omvendt kan have en høj økologisk validitet.
  • Reliabilitet:Drejer sig om, hvorvidt undersøgelsens resultater kan bekræftes af andre undersøgelser. En vigtig måde, hvorpå man kan vurdere en undersøgelses reliabilitet, er ganske enkelt ved at gentage den eller lade andre gentage den og se på, om den giver de samme resultater igen. Her er det afgørende vigtigt, at undersøgelsen er så velbeskrevet og systematisk udført, at den let lader sig gentage. For at sikre en høj reliabilitet kan man benytte sig af flere undersøgelsesmetoder. Det kaldes triangulering.

KRITISKE SPØRGSMÅL TIL UNDERSØGELSER generelt 

  1. Hvem har lavet undersøgelsen, og hvor er undersøgelsen udgivet?
  2. Er der tale om kvalitativ eller kvantitativ metode?
  3. Hvilken undersøgelsesmetode er der mere konkret tale om?
  4. Hvad er undersøgelsens hypotese, eller hvilke spørgsmål ønsker den besvaret?
  5. Hvad er undersøgelsens validitet og reliabilitet?
  6. Er undersøgelsen etisk forsvarlig?

Litteratur til videre læsning om metoder:

–         Psykologiens veje, Ole Schiltz Larsen, 2017

–         Kvalitative metoder, Svend Brinkman og Lene Tanggaard, 2015