Metoder i faget musik

Empiri

Musikfagets empiri består primært af musikstykker i videste forstand fra nutid og fortid. Men herudover også film, musikvideoer, artikler og bøger om musik.

Helt grundlæggende viderefører gymnasiemusikfaget en tradition for rent metodisk at tage udgangspunkt i den klingende musik, nedfældet på noder, primært som en stilistisk analyse og med de historiske, kulturelle og sociale omstændigheder musikken er en del af, som det sekundære.

Der indgår flere forskellige aktører i skabelsen af musikken:

–  en autor: en skaber, en komponist, der udformer melodier, arrangementer, værker.

–  en interpret: en fortolker; en eller flere musikere der realiserer autorens ideer.

–  en modtager: publikum til koncert, til dans, til fest der benytter musikken.

 Teori og viden

Musikfagets teori- og videndel handler om at analysere musikalske værker, fænomener og ideer og om at undersøge dem i et bredere historisk, kulturelt, samfundsmæssigt og socialt perspektiv. Man skelner her mellem musikinterne og musikeksterne metoder.

Musikinternt benyttes auditiv analyse til at undersøge:

  • instrumentation og sound
  • rytmik og groove
  • form og arrangement
  • udtryk, karakter og effekt (indvirkning på lytteren)

og nodebaseret analyse til at undersøge:

  • harmonik og tonalitet
  • melodik, tonalt materiale og tematik
  • rytmik og groove
  • form og arrangement
  • tekstligt indhold

Musikeksternt kigges på samtidige kilder med henblik på en undersøgelse af værkets historiske, kulturelle, samfundsmæssige, sociale og tematiske kontekst. De mest gængse tilgange er:

  • Historisk tolkningsmetode. Her sættes den musikalske analyse ind i en musikhistorisk sammenhæng. Typisk er man inde i en historisk stil- og genrerefleksion, hvor det pågældende værk enten er musikalsk skelsættende, eller viderefører en musikalsk tradition.
  • Samfundsmæssig tolkningsmetode. Her sættes den musikalske analyse ind i en bredere samfundsmæssig forståelsesramme. Der fokuseres på, hvordan musikstykket kan tolkes som udtryk for samfundsmæssige, sociale og ideologiske forhold på kompositionstidspunktet.
  • Kulturel tolkningsmetode. Her ses musikken som et kulturelt udtryk, som del af en kulturkreds (globalt eller lokalt), og som en musikalsk identitetskonstruktion. Denne mere antropologiske tilgang ser på musikkens funktion i forskellige kulturelle sammenhænge.
  • Stil- og genrebaseret tolkningsmetode. Her ses musikken som autonom og uden sammenhæng med komponistens eget liv. Musikstykket er noget i sig selv. Denne metode undersøger musikstykkets enkeltdele (eksempelvis form, tematik, tempo, tonalitet, harmonik, melodik) med henblik på en forståelse af helheden.
  • Psykologisk og receptionsmæssig tolkningsmetode. Her bruges musikanalysen til at belyse følelsesmæssige stemninger og psykologiske reaktioner. Man undersøger, hvordan og hvorfor musikken påvirker lytteren, og man undersøger, hvilke virkemidler komponisten har brugt for at opnå dette.
  • Biografisk tolkningsmetode. Her sættes musikken i forbindelse med komponisten eller kunstneren. Værk og komponist/kunstner belyser hinanden og udgør en enhed. Analysen og tolkningen søger imod at dokumentere et særligt originalt og særegent udtryk hos kunstneren/komponisten. Den søger imod at se en sammenhæng mellem det musikalske udtryk og en personlig udvikling og hændelser hos komponisten/kunstneren.
  • Mediemæssig tolkningsmetode. Her tolkes musikken som forbundet med det medie (eksempelvis film, reklame, dokumentar), den kommunikerer igennem. Man ser på relationen mellem afsender og modtager, på musikkens æstetiske og lydlige fremtrædelsesform, og på hvilke konsekvenser mediet har for kompositionen i valg af musikalsk udtryk.

Tilsammen giver de musikinterne og de musikeksterne metoder mulighed for at fremsætte analyser og fortolkninger af musikkens kunstneriske udtryk og relatere dette til samfundsforhold samt mulighed for at opnå en æstetisk erkendelse af musikkens udtryksform.

Musikvidenskabelige indfaldsvinkler

Man kan beskæftige sig med musikvidenskaben gennem tre forskellige indfaldsvinkler:

Musikvidenskab som forklaring

Musikvidenskab som forsøg på at forklare givne forhold i og omkring musik ved henvisning til årsagssammenhænge. Den vil typisk gå internt musikanalytisk, teknisk, strukturel til værks for at forklare den musikalske oplevelse i relation til det musikalske udtryk. I princippet går den registrerende, objektivt til værks i forhold til genstandsfeltet med henblik på at se årsagssammenhænge. Den er inspireret af naturvidenskab, indeholder kvantitative tilgange og ønsker at opstille stilistiske love og generaliseringer.

Musikvidenskab som fortolkning

Musikvidenskab som forsøg på at forstå meningen med en given musik, dvs. den betydning som analytikeren eller andre oplever ud fra en beskrivelse af enkelttilfælde. Mødet med musikken antages at implicere et ’menende’ subjekt, som møder sig selv i analysen. Den henter inspiration fra det øvrige humaniora og indeholder kvalitative tilgange. Her er referencer til hermeneutik og fænomenologi.

Musikvidenskab som forandring

Musikvidenskab som en kritisk afdækning af hvordan musik forstås. Her er de generelle forklaringer eller de subjektive fortolkninger genstand for selvrefleksion. Med den kritiske bevidstgørelse forandres forståelsen af musikken og dens værdi. Der fokuseres på magtrelationer, på sociale relationer og den er inspireret af samfundsvidenskab. Her er referencer til sociologi og til historisk materialisme.

Den kunstnerisk-performative del

Musikfagets kunstnerisk-performative del handler om at udøve, arrangere og producere musik. Formålet er dels at afprøve og eksemplificere teorier og pointer i praksis, og dels at styrke instrumentale, praktiske og kreative færdigheder. Musikudøvelsen har desuden den sidegevinst, at samarbejdskompetencer, evnen til disciplinering, evnen til at optræde og performe og evnen til at se nye muligheder styrkes.

I den kunstnerisk-performative del anvendes følgende metoder:

  • reproduktion (udførelse af eksisterende kompositioner)
  • imitation (eftergørelse)
  • interpretation (fortolkning)
  • produktion (arrangering, komposition, improvisation)
  • refleksion (erfaringsbaseret viden og overvejelser)

Det sungne og spillede og det hørte gøres til genstand for samtale, analyse og diskussion. I denne kombinerede praktiske og teoretiske læreproces kvalificeres musikoplevelsen gennem beskæftigelsen med fagets terminologi og metoder.

Hvis du synes det er nemmere at overskue, er den samme oversigt lavet som en Prezi, som kan findes her:

https://prezi.com/y4etzpd_rpuj/metoder-i-musikfaget/?utm_campaign=share&utm_medium=copy