SRP-skriveguide

Indledning

Denne skriveguide er tiltænkt som en hjælp til dig i din SRP-skriveperiode sådan, at du her kan finde råd og vejledning, som kan støtte dig i din skriveproces.

Du vil også kunne læse om, hvordan man laver noter og litteraturhenvisninger samt, hvorfor man skal huske at læse korrektur på sin SRP og ikke mindst, hvordan man kan gøre dette. Endvidere kan du læse om de formelle krav til SRP’en, dvs. de krav som du vil blive bedømt efter både, hvad angår den skriftlige opgave og den mundtlige prøve.
Sidst men en ikke mindst er der en kort beskrivelse af den mundtlige prøve, og hvordan du kan forberede dig til denne.

Ud over denne skriveguide kan du benytte dig af den udleverede bog ’Sådan skriver du SRP’, hvis du har brug for hjælp/støtte undervejs i skriveperioden.
Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive til eller spørge dine vejledere, men mange tekniske/praktiske forhold i skriveprocessen kan du få hjælp til her.

Processen fra opstart til den mundtlige prøve

Dit Studieretningsprojekt (SRP) er kulminationen på dine tværfaglige forløb fra TU 1 over DHO, TU2, SRO samt TU3. Du har derfor allerede nu en masse erfaringer med at arbejde tværfagligt.

Selve SRP-processen fra nu og frem til den mundtlige prøve kan beskrives i tre faser:

 

Før du går til din første vejledning med dine vejleder, kan du med fordel kort gennemgå den feedback, som du har fået tidligere i forbindelse med dine TU-forløb samt DHO og SRO. Den feedback kan du bruge til at blive klog på, hvilke råd du har givet dig selv tidligere samt, hvad dine vejledere har givet dig af feedback. Den feedback kan du med fordel bruge i dit videre arbejde med din SRP. Feedback fra tidligere tværfaglige forløb finder du i din klassenotesbog under den tværfaglige SRP-progressionsmappe i Office 365.

Vær særligt opmærksom på den feedback, du har fået for den skriftlige del samt den mundtlige præsentation. Den første del skal du bruge i din forberedelse op til skriveperioden og i selve skriveperioden. Den sidste del skal du bruge, når du forbereder dig til den mundtlige prøve.

I det efterfølgende vil vi kort præsentere de faglige mål og de krav, der er til din SRP. Sidst men ikke mindst vil vi komme med gode råd om, hvordan du kan forberede dig til den mundtlige prøve.

Formelle krav – de faglige mål

Din SRP er en tværfaglig opgave, og det betyder, at du som hovedregel skal skrive din opgave i to fag. Du skal derfor vælge et studieretningsfag og et fag på A-niveau. Hvis det ene fag opfylder begge kriterier, kan du frit vælge mellem dine andre fag.

I særlige tilfælde kan du skrive din SRP i et fag på A-niveau, hvis den faglige problemstilling egner sig bedst til dette (snak med din faglærer om dette) og husk at aflevere en ansøgning herom til Mads på kontoret. Du skal dog være opmærksom på, at du stadig skal leve op til de faglige mål, som er beskrevet nedenfor.

Hvilke fag du vælger, er helt op til dig, men de skal leve op til ovenstående kriterier for valg af fag. I din SRP skal du vise, at du kan leve op til de faglige mål:

  • afgrænse, formulere og begrunde en problemformulering på baggrund af en kompleks faglig problemstilling
  • besvare en stillet opgaveformulering, således at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen
  • planlægge og gennemføre en undersøgelse af en problemstilling med anvendelse af viden, kundskaber og metoder fra indgående fag
  • demonstrere faglig indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte sig ind i relevante nye faglige områder
  • udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder
  • udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale
  • gøre sig metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med behandling af en kompleks faglig problemstilling
  • skriftligt formidle et fagligt område og beherske fremstillingsformen i en faglig opgave, herunder citatteknik, noter, kildefortegnelse, omfang og layout
  • mundtligt formidle et fagligt arbejde og de væsentligste konklusioner samt indgå i en faglig dialog herom.

De faglige mål er de sammen for den enkeltfaglige opgave som for den tværfaglige opgave. Hvis studieretningsprojektet omfatter innovation, skal du ud over ovenstående mål udvikle og vurdere innovative løsningsforslag.

Opstarts- og vejledningsfasen

Inde du kan komme i gang med at udforme en problemformulering, skal du gøre dig klog på det emne, som du gerne vil skrive om. Det kræver, at du hurtigst muligt får indsamlet materiale om dit emne.

Din søgeproces efter materiale starter lige så snart, vi sætter processen i gang og løber helt frem til lige før, du afleverer din SRP. Du skal se processen som en kontinuerlig proces, som ikke stopper, før du har afleveret din SRP. Du kan undervejs i din søgeproces få hjælp af dine vejledere og Sidse i studiecenteret, men du kan også få hjælp på dit lokale bibliotek.

Søgeprocessen er illustreret i nedenstående figur.

Du kan som sagt finde materialer mange steder, men du kan med fordel starte din søgning i vores studiecenter.

Periode med litteratursøgning og forberedelse af projektet

I ugerne 49 til 9 arbejder du med studieretningsprojektet sideløbende med den almindelige undervisning. Vær i god tid med at søge materiale, bestille bøger osv. Her vil skolens studiecenter kunne være til stor hjælp. I undervises af Sidse i Studiecenteret i litteratursøgning og –sortering.

Du skal selv vælge hvilke materialer, du vil anvende i din opgave. Det er muligt at låne studiecenterets bøger med hjem. Til det formål skal du benytte dit UNI-login.
Udover et undervisningsmodul i litteratursøgning med Sidse kan du i Studiecentret få vejledning i litteratursøgning. Det er en god ide at gå i gang med at finde materiale, så snart du ved hvilket emne, du vil arbejde med.

I studiecenteret kan du få:

  • Vejledning i informationssøgning
  • Henvisning til relevante hjemmesider
  • Adgang til tv-udsendelser
  • Adgang til udvalgte i-bøger
  • Hjælp til at finde og skaffe avis- og tidsskriftartikler
  • Hjælp til at finde bøger i studiecenteret
  • Hjælp til at finde litteratur fra andre biblioteker

Studiecenterets samling består af cirka 10.000 værker. Bøgerne er registrerede i databasen Reindex. Du kan søge blandt titlerne på skolens pc’er eller hjemmefra:

Gå til søgning i studiecentrets samling

I de eksperimentelle fag vil der være mulighed for at lave eksperimenter på skolen, eller du kan søge om at lave et eksperiment på et af universiteterne. Tal med den lærer, du har i faget og se fx:

Vejlederne/vejledning

Du vil blive tildelt en eller to vejledere. Dine vejledere skal bl.a. vejlede dig i, hvor og hvordan du bedst finder materiale til opgaven. Du har selv ansvaret for at sikre dig god vejledning ved at være godt forberedt til vejledningen. Skriv oplæg til vejlederne inden vejledningen og angiv, hvor du er i processen, hvilken litteratur du har bearbejdet, og hvad du overvejer.

Du vil i processen frem til udleveringen af din opgaveformulering møde dine vejledere to gange, hvor der er afsat tid til vejledning. Du vil sikkert også snakke mere uformelt med din vejledere i hele perioden fra opstart til udlevering af din opgaveformulering.

For at få den bedste proces fra starten af skal du inden din første vejledning udfylde et vejledningsskema, som du får udleveret/tilsendt af din vejleder. Det er en fordel at udfylde skemaet skriftligt og lægge det i din ’Tværfaglige SRP-progressionsmappe’, så det er muligt for både dig og dine vejledere at tilgå skemaet elektronisk.

Når du udfylder skemaet, kan vejlederne se, hvor du er i processen og på den måde forberede sig til vejledningen.

Efter hver vejledning kan du med fordel skrive et kort referat af samtalen, så du kan huske, hvad du skal fokusere på i den næste periode samt, hvilke aftaler I lavede. Referatet bør du også lægge i den Tværfaglige SRP-progressionsmappe.

På baggrund af din vejledning og den faglige viden du får ved at sætte dig ind i det relevante materiale, skal du udforme en problemformulering. På baggrund af din problemformulering vil dine vejledere formulere en opgaveformulering, som du vil få udleveret, når skriveprocessen går i gang. Det er denne opgaveformulering du skal besvare.
Husk at bruge din vejledere i hele processen. Ud over at give dig råd i forhold til din søgning af materiale kan de også hjælpe dig med at udvælge det bedste materiale, sådan, at du kan målrette din læsning og fordybelse inden for dit valgte emne.

Du kan få vejledning (i begrænset mængde) i hele perioden, men kan ikke forvente, at vejlederne besvarer spørgsmål i weekenden. Aftal en mailprocedure og vær sikker på, at begge fags vejledere er fuldt informerede.

Problemformulering/opgaveformulering

Det er dig, som skal udforme en problemformulering. Dette gør du på baggrund af din viden om dit emne og de vejledningssamtaler, du har haft med dine vejledere.

For at kunne lave en problemformulering skal du først opstille en problemstilling. En problemstilling er en faglig undren, og er ofte udarbejdet ved hjælp af hv-ord. Fx hvorfor …? Eller Hvordan…? En problemstilling kan også bunde i et vurderende spørgsmål eller et paradoks (selvmodsigelse). Din problemformulering skal være dit bud på, hvordan du kan besvare din problemstilling.

Problemstillingen vil derfor danne baggrund for din problemformulering. En problemformulering er en udfoldelse af din problemstilling. Det er her, at du bliver konkret i forhold til, hvordan du vil besvare din problemstilling.

Der er følgende krav til en problemformulering:

  • Det skal fremgå, hvad du vil undersøge, og hvordan du vil gøre det
  • Det skal fremgå, hvilket fagligt indhold, som vil indgå
  • Det skal fremgå, hvilke faglige metoder, du vil gøre brug af

På baggrund af den problemformulering som du selv udarbejder (i tæt samarbejde) med dine vejledere, vil dine vejledere udarbejde en opgaveformulering. En opgaveformulering kan se ud på mange måder og vil afspejle de fag, du skriver i.

Problemformuleringen skal afleveres i Lectio. Det er opgaveformuleringen, som du skal besvare. Er du usikker på, hvad en problemformulering skal indeholde, så tal med dine vejledere.

Struktur og fokus

Opgaveformuleringen udarbejdes af dine vejledere. Den skal være konkret og afgrænset og skal i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af dig – herunder krav til og rammer for omfang af opgavebesvarelsen. Opgaveformuleringen kommer derved til at styre dit fokus i din SRP.

Opgaven går nu ud på at besvare opgaveformuleringen. Det er vigtigt, at du hele tiden gør op med dig selv, om du kommer nærmere en besvarelse af opgaveformuleringen eller, om du er ved at arbejde dig ud ad et sidespor.

Du får dit budskab bedre igennem, hvis du stiller opgaven rigtigt op. Sørg for at være formidlingsbevidst ved at sætte tegn og lave afsnit. Lav underoverskrifter og sæt figurer, tabeller og andet materiale i teksten når det er hensigtsmæssigt for læsningen og forståelsen. Ikke-centralt materiale placeres i bilag. Husk herudover at følge anvisningerne mht. marginer, linjeafstand mm.

Du kan for at hjælpe dig selv og læseren sikre gode overgange fra et afsnit til et andet. Det kan du gøre ved at benytte ord, som enten skaber sammenhæng inden for afsnittet eller mellem de forskellige afsnit. Her følger nogle gængse ord, som er gode til at skabe sammenhænge (men der findes mange flere):

For at sikre at det er dig, som styrer tiden og har overblik over processen og skriveperioden, er det vigtigt, at du husker at lave en oversigt over skriveperioden:

  • Hvor meget tid har jeg?
  • Hvad skal jeg have færdigt hvornår?
  • Hvilket materiale mangler jeg at få fat i?
  • Hvilket materiale kan jeg umiddelbart gå i gang med?
  • Hvad skal der konkret ske de enkelte dage?

Tag planen frem ofte og vurder, om du holder den. Revider planen om nødvendigt, så du hele tiden har en plan, der resulterer i en færdig opgave til tiden – og helst lidt før, så du har god tid til at læse korrektur.

I det efterfølgende har vi kort beskrevet, hvad din SRP skal indeholde i overskriftsform. Vi har også kort beskrevet, hvad du skal være opmærksom på i de enkelte afsnit.

Opbygning af din SRP

Nedenstående er en gennemgang af de afsnit, som din SRP skal indeholde. Her kan du finde råd og svar på de fleste skrivetekniske spørgsmål. Du finder flere råd og vejledninger i bogen ’Sådan skriver du SRP’. Kort fortalt kan en SRP indeholde følgende elementer:

  • Forside
  • Resume på dansk
  • Indholdsfortegnelse
  • Indledning
  • Metodeafsnit
  • Redegørelse
  • Analyse
  • Diskussion
  • Konklusion
  • Litteraturliste
  • Bilag

Vær opmærksom på, at det er opgaveformuleringen, som afgør den endelige struktur/opbygning af din SRP. Er du i tvivl i forhold til opbygningen af din SRP, skal du hurtigst muligt tage kontakt til dine vejledere. Det er derfor, at afsnittene om redegørelse, analyse og diskussion er markeret med grønt, da nogle opgaveformuleringer lægger op til en anden struktur i din SRP.

Vi anbefaler, at du efter indledningen, hvor du også præsenterer opgaveformuleringen, indsætter et metodeafsnit, hvor du kort præsenterer de valgte metoder, og hvorfor du har valgt disse metoder til opgavebesvarelsen. Du bør i et sådanne afsnit også koble metoderne til basal videnskabsteori.

Herigennem sikrer du dig, at du har gjort dig metodiske overvejelser. Dit metodeafsnit kan danne udgangspunkt for de refleksioner, du skal foretage omkring brug af metoder og basal videnskabsteori til den mundtlige SRP-prøve.

Tal med dine vejledere for der er forskelle på opbygningen af din SRP alt efter, om du skriver en SRP inden for de humanistiske-, samfundsvidenskabelige- eller naturvidenskabelige fag.

Forside

Forsiden skal være en side for sig. Her skal stå navn, fag, klasse, årstal samt den præcise titel. Husk at bruge den officielle forside, som du kan downloade fra netprøver.dk.
Hvis du ønsker at lave en særlig forside, kan den indsættes som side 2 lige efter den officielle forside. Her kan du målrette forsiden samt lave illustrationer i forhold til din SRP.

Dansk resume

Udover selve opgaven skal du skrive et resumé på dansk. Resuméet er en miniudgave af opgavebesvarelsen og bør i koncentreret, men sammenhængende form præsentere opgavebesvarelsens vigtigste elementer. Resuméet skal i sig selv udgøre en meningsfuld helhed og kunne forstås uafhængigt af selve opgavebesvarelsen. Det vil i de fleste tilfælde kunne rummes på 10 til 20 linjer, og det anbringes inden indholdsfortegnelsen.

Resuméet vil typisk indeholde undersøgelsens problemstilling (opgaveformuleringens indhold), de væsentligste resultater og konklusioner. Du kan også vælge kort at komme ind på valg af metode og tilgang til opgaven. I overskriftsform kan en disposition for resuméet se sådan ud:

  • Opgaveformulering
  • Resultater
  • Konklusion

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelsen er en vejledning til den, der skal læse opgaven. Indholdsfortegnelsen viser læseren, hvor vedkommende kan finde de forskellige afsnit i din SRP, og viser den røde tråd i opgaven.

Brug funktionen i Word med sidetal, overskrifter/ indholdsfortegnelse og notesystemet. Herved sikrer du, at der er overensstemmelse, når du senere er inde at rette i teksten.
Hvis du ikke kender og behersker disse funktioner allerede, så er det NU, du skal få styr på det – søg hjælp hos dine lærere eller i studiecenteret. It-supporten er i studiecenteret mandag og torsdag.

Kontroller, at siderne er nummererede (paginering), og at sidetallet passer i forhold til indholdsfortegnelsen. Et godt råd er, at når du har ændret i teksten eller overskrifterne, så husk at opdatere indholdsfortegnelsen.

Indledning

Indledningen er en præsentation af opgaven – det er her du ”sælger” din opgave, forklarer hvorfor det er et spændende emne. Dette kan du gøre ved at beskrive din faglige motivation, og hvad det var der ’trikkede’ din interesse for emnet.

Herudover bør du i din indledning kort redegøre for din afgrænsning af opgaven og den vinkel, du vil lægge på emnet. Sørg for at præsentere opgaveformuleringen gerne med egne ord og slutteligt, hvordan du vil besvare din opgave.

Herigennem skulle det gerne blive tydeligt for læseren, hvad det var, der motiverede dig, hvilken faglig motivation der ligger bag og sidst men ikke mindst, hvordan strukturen er i opgaven.

Metodeafsnit (ikke et krav, men vi anbefaler et kort metodeafsnit)

I dette afsnit kan du beskrive og begrunde de valgte metoder samt koble disse til basal videnskabsteori. Det er vigtigt, at du her kommer kort ind på tilvalg og fravalg af metoder. Dette skal selvfølgelig uddybes ved den mundtlige prøve.

Det er ikke et krav, at du laver et decideret metodeafsnit, men vi anbefaler, at du gør dette, sådan at du allerede i skriveprocessen gør dig overvejelser omkring de metoder, du bruger og, hvorfor du bruger disse. Du kan fx beskrive tilvalg og fravalg af metoder og, hvad de valgte metoder skal bidrage med.

Du bør også koble metoderne til basale videnskabsteori altså gøre dig overvejelser omkring, hvorledes metoderne repræsenterer det fakultet, de tilhører.
Fordelen ved at lave et metodeafsnit er, at du herigennem automatisk gør dig metodemæssige overvejelser, som du kan bruge i forbindelse med dit oplæg til den mundtlige prøve.

Redegørelse

I en redegørelse er formålet at redegøre for det centrale i flere tekster/tabeller eller andet materiale. I din redegørelse skal du være loyal overfor materialet, og du må derfor ikke diskutere/argumentere imod materialet/teksten. Det er helt fint at sortere og lave nedslag i teksten/materialet således, at det centrale bliver fremhævet i din redegørelse. Husk hele tiden at være fokuseret ift. hvad der ønskes en redegørelse for.

Det er din opgaveformulering, som styrer din udvælgelse. I din redegørelse er det vigtigt, at du bruger din faglige viden og begreber i dit arbejde med materialet/teksterne.
I din redegørelse er det vigtigt, at du for det første får præsenteret det væsentlige fra dit materiale. At din redegørelse er loyal/objektiv, og at der henvises til de steder i teksten, hvor du har fundet din viden, udsagn, billeder, figurer mm. Husk at gøre teksten til din egen.

Vær opmærksom på, at der er forskel på, om du udarbejder en redegørelse inden for de naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag. Husk også i din redegørelse at bruge begge fag, hvis det er muligt, således at du dokumenter, at du kan skrive flerfagligt.

Du kan med fordel, når du er færdig med din redegørelse samle op på denne ved kort at præsentere de væsentlige fund/konklusioner. En sådanne opsamling kan også bruges til at lave en overgang til næste afsnit i din opgave.

For uddybende informationer om hvad en redegørelse skal indeholde, skal du tale med din vejleder.

Analyse/undersøgelse

I en undersøgelse bevæger man sig op på et højere taksonomisk niveau end ved en redegørelse. Her er det vigtigt, at man sorterer og inddrager centrale dele af materialet. Igen er det opgaveformuleringen, som styrer udvælgelsen.

Alle SRP’er indeholder en analyse/undersøgelse, men fakulteterne bruger forskellige begreber for dette:

I din analyse er det vigtigt, at du inddrager fagenes begreber, teorier og metoder. Brug aktivt fagbegreber fra de involverede fags værktøjskasser.

I din analyse er du igen nødt til at udvælge delelementer fra de valgte materialer/tekster. Igen er udvælgelseskriteriet: relevans – hvad fra teksterne/materialerne er med til at sikre, at du kommer tættere på en besvarelse af din opgaveformulering. Det er også vigtigt, at du inddrager relevante elementer fra din redegørelse, hvor dette er muligt.
Vær opmærksom på at du skal dokumentere, det du finder frem til. Husk, at bruge begge dine fag i din analyse/undersøgelse således at du dokumenterer, at du kan skrive flerfagligt.

En analyse vil ofte indeholde flere delanalyser, som alle er relevante i forhold til helheden. Derfor kan du med fordel, når du er færdig med din analyse/undersøgelse, samle op på denne ved kort at præsentere de væsentlige fund/konklusioner til sidst i en opsamling. En sådanne opsamling kan også bruges til at lave en overgang til næste afsnit i din opgave.

For flere informationer om hvad en analyse/undersøgelse skal indeholde, skal du kontakte dine vejledere.

Diskussion/vurdering/perspektivering

Det er ikke sikkert, at ordet diskussion direkte indgår i din opgaveformulering, for fagene kan have forskellige traditioner, men så vil der højst sandsynligt stå, at du skal foretage en vurdering eller en perspektivering.

Lige meget om der står diskussion/vurdering eller perspektivering, så skal du starte med at præsentere forskellige holdninger/synspunkter til en given problemstilling. Igen er det opgaveformuleringen som sætter rammen for diskussionen/vurderingen eller perspektiveringen.

De forskellige synspunkter/holdninger vil ofte fremgå at dit materiale/teksterne, redegørelse eller analyse/undersøgelse. Det er vigtigt, at du inddrager relevante forhold fra dine tidligere afsnit samt kommer med ny input i dette afsnit. Igen er det vigtigt, at du bruger begge dine fag, således at du viser, at du kan arbejde flerfagligt.

Der er ikke krav om, at du i en diskussion selv skal finde frem til selvstændige synspunkter. En diskussion går ud på at holde forskellige synspunkter op mod hinanden og afprøve deres argumentation. Husk at inddrage din faglige viden og faglige begreber. I diskussionen skal du tage stilling til kvaliteten af argumentationen, men der er ikke krav om, at du tager aktiv stilling til diskussionen eller kommer frem til et entydigt svar. I en vurdering skal du til gengæld tage aktiv stilling til udsagnene.

For flere informationer om hvad en diskussion/vurdering skal indeholde, skal du tale med din faglærer.

Konklusion

Din konklusion er opsamlingen på hele din opgave. Det er her, hvor du opsummerer og runder af samt – meget vigtigt – får besvaret din opgaveformulering.

En god konklusion samler de vigtigste konklusioner fra din redegørelse, analyse/undersøgelse og din diskussion, og bruger disse til at svare på opgaveformuleringen. Du kan dog med fordel omskrive dine opsamlinger fra de forskellige afsnit, så den samlede konklusion ikke er afskrift fra tidligere opsamlinger.

Vær opmærksom på, at du i en konklusion ikke må inddrage ny viden eller nye forhold. Du må kun konkludere ud fra det, som du har fundet ud af undervejs i dit studieretningsprojekt (SRP). En konklusion i de naturvidenskabelige fag ofte vil være kortere end en konklusion i de humanistiske eller samfundsvidenskabelige fag.

Noter og litteraturhenvisninger

Brug aldrig en web-side, en bog, et materiale, en opgave el. lignende uden at angive det. Skriv titel, forfatter mv. i en note, hvis du citerer, eller skriv f.eks.: “Det følgende er baseret på …”

Brug altid dit eget sprog, når du skriver. Pas på at du ikke bare omskriver teksten dvs. at du bruger kildens ord og ordstillinger. En god regel er altid at lægge det, man lige har læst væk og så prøve at formulere det, man har læst med egne ord. Er der en enkelt sætning, som du synes, det er vigtigt at få med i den form, som bogens forfatter har givet den, så husk at markere, at du citerer.

Der er to ting, du skal huske, når du citerer:
Marker det citerede med “…” og evt. kursiv, samt note med henvisning. Mellem citationstegnene skriver du nøjagtigt det, der står i den bog, du citerer fra. Du må ikke lave om på ordene, deres bøjning eller de-res stavning. Du må ikke tilføje ord, og hvis du udelader ord, skal det markeres med (…) der, hvor du har udeladt noget.

Du må altså ikke skrive af eller angive andres arbejde (tekst, figurer eller beregninger), som om det er dit eget arbejde – det er plagiat. Dette gælder også afskrift uden henvisning til egne opgaver, der tidligere har været afleveret og bedømt.
En note er en forklaring til det, du skriver. Normalt vil det være en henvisning til din kilde eller en forklaring af et begreb. Du skal i noterne angive, hvor du har citater og op¬lysninger fra.

Du kan også have brug for at lave noter, hvor du ønsker at give supplerende oplysninger eller uddybende kommentarer, som falder lidt uden for sammenhængen, men som alligevel skal med, hvis du vil sikre dig, at læseren forstår problemstillingen. Skriv normalt sammenhængende, så teksten kan læses, uden at læseren behøver at kikke i noterne.

En note skrives som et lille tal direkte efter det, man vil lave noten til. Selve noten placeres nederst på siden eller efter hvert afsnit. Word har et fint notesystem. Vedr. noter der henvisninger til kilder:

  • Hvis henvisningen refererer til bestemte sider i et dokument anføres: Forfatterens efternavn, dokumentets udgivelsesår samt sidetal f.eks. Duekilde, 1997, s. 29-31
  • Er der tale om Internet-dokumenter uden sidetalsangivelse. I stedet kan referencen henvise til afsnit som f.eks. Skov, 2016, afsnit 9
  • Når en henvisning refererer til et værk af to forfattere, nævnes begge navne f.eks. Bilde & Rothstein, 1999.
  • Drejer det sig om henvisning til et værk af 3 – 5 forfattere, anføres alle forfatteres efternavn første gang referencen forekommer. Efterfølgende anføres 1. forfatter efterfulgt af et al. (med flere).
  • Hvis der er 6 eller flere forfattere, anføres 1. forfatter efterfulgt af et al.
  • Hvis man bruger flere kilder til at dokumentere et synspunkt, anføres de i alfabetisk orden adskilt af semikolon: Bruhns, 1997; Ingwersen, 1995; Salton, 1967.

Husk altid at skrive forfatter, titel og udgivelsesår på din litteraturliste løbende, så du ikke skal bruge kostbar tid til sidst på at finde oplysningerne.

Litteraturliste

Litteraturlisten skal indeholde en oversigt over anvendte værker. Man kan enten lave litteraturlisten ved hjælp af litteraturautomaten. http://litteraturlisteautomaten.dk eller bruge WORD.

I WORD hedder litteraturliste ”bibliografi”, og funktionen kan du finde under fanebladet ”Referencer”. Linket indeholder en guide, der viser, hvordan det gøres. https://www.youtube.com/watch?v=yUQC7rvGYIU

Man skal være opmærksom på, at litteraturlisteautomaten og bibliografi i Word opstiller de bibliografiske oplysninger i forskellige rækkefølger. Det er ikke afgørende, i hvilken rækkefølge informationerne præsenteres. Det vigtigste er, at litteraturlisten indeholder korrekte oplysninger om de anvendte værker, og at rækkefølgen af oplysningerne er opstillet konsekvent. Derved gør man det nemt for læseren at danne sig et overblik over, hvilke værker der er anvendt.

Hvilke informationer litteraturlisten skal indeholde afhænger af, hvilken type materiale der er anvendt. Rækkefølgen af informationerne nedenfor er vist, som det gøres, hvis du vælger at anvende litteraturlisteautomaten:

  • Bøger:

Forfatterens efternavn, fornavn: Bogens titel: evt. undertitel, evt. navn på oversætteren. Udgave, Forlag, Udgivelsesår.
F.eks. Bjerre, Jacob Halvas. Holocaust. 1. udgave. Frydenlund. 2010.

Du skal anbringe bøgerne i alfabetisk rækkefølge efter forfatternes efternavn.

  • Internettet:

Tidens titel: Forfatter eller udgiver. Hjemmesideadressen. Dato for besøg.
F.eks. Gamle lægeplanter. Holbæk Museum. http://www.historie-online.dk/special/laegeurter/index.htm. Besøgt 30. september 2015

  • Artikel fra avis:

Forfatterens efternavn, fornavn: Artiklens titel (overskrift). I: Avisens navn, år, dato, evt. navn på avis-sektion, sideangivelse.
F.eks.: Kirk, Henning: Telefix – Børn er blevet mobilomaner. I: Politiken, 2000-07-02, sektion 4, s. 7-8.

  • Artikel fra tidsskrift/blad:

Forfatterens efternavn, fornavn: Artiklens titel (overskrift) I: Tidskriftets/bladets navn, år/årgang, nummer, sideangivelse.
F.eks. Christensen, Jens: Internettets historie. I: MedieKultur, 1997, nr. 27, s. 6-17.

  • TV-optagelse:

Titel: (serie), evt. vært, udsendelseslængde, program, årstal, udsendelsesdato.
F.eks. Forbrydelsens ansigt (3): TV-optagelse: 50 min., DR2, 2011. Uds.dato: 17.01.2011.

  • Film:

Titel: Instruktør, evt. manuskriptforfatter. Årstal.
F.eks.: Dogville: Lars Von Trier. 2003.

Bilag

Hvis du har bilag til din opgave, skal de sættes ind efter din litteraturliste. Husk at nummerere dine bilag, således at du kan henvise til disse undervejs i din opgave.

Et bilag kan være en model, et billede eller en tegning, som ikke kan være i selve opgaven, men som stadig er vigtigt at få med i din besvarelse. Det kan også være en uddybende forklaring på et fænomen, som du gerne vil sikre dig, at læseren kan få en uddybende forklaring på.

Korrekturfasen

Du har nu skrevet din opgave næsten færdig, og som noget af det sidste skal du huske at læse korrektur på din opgave.

Det er svært at forstå, at opgaven ikke er færdig, når den er skrevet, men det betyder meget for læserens opfattelse af opgaven, om den har fået den sidste afpudsning. Læs hele opgaven igennem og slå ord op i Retskrivningsordbogen eller Nudansk Ordbog, hvis du er usikker på stavemåden. Tjek, at der ikke er gentagelser i de forskellige afsnit i opgaven, og at afsnittene hænger sammen.

Kontroller at citater er korrekt anført og med korrekt stavemåde (gammeldags stavemåde skal bibeholdes). Husk også at kommaerne og andre tegn skal være sat således, at de ikke forstyrrer læsningen, men netop støtter læsningen.

Du kan med fordel løbende læse korrektur på din opgave, således at du fordeler arbejdet jævnt hen over skriveperioden.
Lad en anden læse opgaven igennem med henblik på kommentarer og rettelser!

Den mundtlige prøve

Fra du har afleveret din opgave, til du skal til den mundtlige prøve i SRP, går der flere måneder. Det er derfor vigtigt, når du skal til den mundtlige prøve, at du forbereder dig som til en hvilken som helst anden prøve.

Det betyder, at du skal læse din opgave grundigt, inden du skal til mundtlig prøve, og at du forbereder dig hjemmefra. Du kan med fordel, når du forbereder dig, vurdere, hvor din opgave er stærk og, hvor den kunne have været bedre. Du kan med det in mente vurdere, hvad du skal tage med i dit oplæg.

Den mundtlige prøve varer 30 minutter, og heri indgår tid til votering, så du skal regne med at være på i ca. 25 minutter. Dit indledende oplæg må maks. være 10 minutter. I dit oplæg skal du præsentere din opgave samt komme ind på anvendt metode og basal videnskabsteori.

I dit oplæg vil det være oplagt at komme ind på følgende områder:

  • Præsenter din opgaveformulering
  • Hvilke metoder anvender du, og hvorfor anvender du disse?
  • Basale videnskabsteoretiske overvejelser
  • Hvordan bidrager dine fag til besvarelsen af opgaveformuleringen?
  • Hvad er konklusionerne på dine delspørgsmål?
  • Hvad er din samlede konklusion? Var der forhold som overraskede dig undervejs i din opgavebesvarelse?

Som du kan se af ovenstående, så har du ikke megen tid til de enkelte delelementer i dit oplæg, så det er vigtigt, at du er skarp i din udvælgelse og kun medtager det, som er vigtigt/relevant i forhold til, hvad du gerne vil præsentere af din opgave.

For at du sikre dig, at du får alle dine guldkorn med, kan du med fordel lave et talepapir, som kan bruges til at støtte dig i dit oplæg. Husk også at have din SRP med til den mundtlige prøve, så du kan vise evt. relevante figurer eller passager i din SRP.

Efter dit oplæg vil eksaminator og censor stille dig spørgsmål både i forhold til dit oplæg og din SRP. Der vil kort fortalt foregå en faglig dialog mellem dig, eksaminator og censor med udgangspunkt i dit oplæg og din SRP. Husk at eksaminator og censor tilsammen dækker de anvendte fag.

Faglige bedømmelseskrav

Den endelige karakter er en samlet vurdering af, hvordan du opfylder de faglige mål. I den vurdering indgår både den mundtlige præstation og det skriftlige produkt. I vurderingen indgår følgende forhold:

Ved det skriftlige produkt, lægges vægt på:

  • om opgaveformuleringen er besvaret
  • relevant udvælgelse, anvendelse og kombination af viden og metoder fra indgående fag
  • den faglige indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte sig ind i relevante nye faglige områder
  • anvendelse af relevant materiale
  • den faglige formidling og fremstillingsform.

Ved den mundtlige prøve, lægges vægt på:

  • den mundtlige præsentation af projektet og dets vigtigste konklusioner
  • faglig indsigt og fordybelse i den faglige dialog samt kombination af viden fra indgående fag
  • eksaminandens evne til at foretage metodiske, tværfaglige og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med projekter og valg af indgående fag, herunder argumentation for eventuelt valg af ét fag.

Hvis der indgår et innovativt løsningsforslag, indgår dine argumentation for forslagets værdi for andre samt, hvordan dit løsningsforslag tilfører nyt i den konkrete sammenhæng, i bedømmelsen.

Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Vær opmærksom på at de faglige mål gælder både for de flerfaglige og de enkeltfaglige SRP’er.

Eksempler på opgaveformuleringer

Eksempel 1:

Matematik-Dansk, formidlingsartikel
Hvad er kryptering, og hvordan og hvorfor kan man formidle det til den enkelte forbruger?
Indfør begreberne modulo og kongruens modulo n. Forklar primfaktorisering og Eulers phi-funktion. Bevis, at enkryptering og dekryptering med RSA ophæver hinanden. Enkryptér beskeden ”hej” med en version af RSA med meget små primtal.
Udarbejd med udgangspunkt i din besvarelse af ovenstående en populærvidenskabelig artikel på 3-4 sider om forbrugerens datasikkerhed. Artiklens målgruppe skal være en typisk læser af tidsskriftet Illustreret Videnskab.
Opgaven skal enten inden eller efter din populærvidenskabelige artikel indeholde en meta-opgavedel på 2-3 sider, hvor du argumenterer fagligt for dine formidlingsmæssige valg i forbindelse med artiklens indhold, argumentation, retorik, layout, opbygning ift. målgruppen m.v.

Eksempel 2:

Biotek-Dansk, formidlingsartikel
Gør rede for immunsystemets opbygning og funktion. Beskriv hvordan almindelige vacciner udvikles og fremstilles. Forklar hvordan en vaccine virker, herunder hvorfor det ofte er nødvendigt med flere vacciner. Beskriv princippet bag en DNA-vaccine og diskuter fordele og ulemper ved en sådan, idet du sammenligner med en almindelig vaccine.
Med udgangspunkt i ovenstående arbejde skal du udarbejde en populært formidlende artikel på 3-4 sider. Artiklens målgruppe skal være en typisk læser af Illustreret Videnskab.
Opgaven skal endelig indeholde en meta-opgavedel hvor du – primært ud fra en danskfaglig vinkel – redegør for dine formidlingsmæssige overvejelser i forbindelse med artiklens indhold og udformning.

Eksempel 3:

Samfundsfag-Matematik
Redegør for Gini-koefficienten i USA, herunder udviklingen og årsagerne til udviklingen i uligheden i USA.
Redegør for multivariable funktioner og partiel differentiering og hvordan dette kan bruges til at tolke på nationalregnskabsmodellens variable.
Beregn og fortolk hvad et selvvalgt initiativ fra Trumpadministrationen har betydet for uligheden målt på Gini-koefficienten.
Sammenlign Lorenz-kurverne før og efter initiativet.
Diskuter hvorfor det kan være svært at bryde den sociale arv i USA.

Eksempel 4:

Samfundsfag – Dansk
1. Der ønskes en redegørelse for feminismens fjerde bølge med fokus på Metoo. Herunder bedes du inddrage sociologisk teori om identitet.
2. Der ønskes en retorisk analyse af en eller flere selvvalgte taler med fokus på feminisme.
3. Diskutér hvordan det står til med ligestillingen i 2018 herunder hvilke politiske tiltag der kan fremme ligestilling i samfundet.