Studieretningsprojekt (SRP) på AG

SRP-køreplan 2026-2027

Uge 49

 

 

 

 

 Mandag den 30. november
SRP-perioden starter: Kick-off i badekarret kl. 13.00-13.40 for alle 3.g’ere.
Elever og lærere i studieretningsklasser indleder afklaring af fag og områder for studieretningsprojekter. Start i god tid med litteratur– og materialesøgning.

Inddrag fra starten Sidse i Studiecenteret.
Uge 49 Tirsdag, onsdag, torsdag

AI-modul i alle 3g-klasser 
Uge 49 Mandag den 7. december (1-3. modul)

SRP-vejledningssupermarked: Se i Lectio, hvilke lærere, der er til rådighed i hvilke tidsrum og i hvilke lokaler
Uge 50 Fredag den 11. december kl. 8.00

Valg af fag og område: Sidste frist for at elever indtaster valg af fag og område i Lectio (link på forsiden). Eleverne har ansvaret for, at en faglærer har forhåndsgodkendt fag og område

Repræsentanter fra faggrupperne ser listen over emner igennem
Uge 51 Torsdag/fredag

Vejlederne offentliggøres: Vejlederne for de enkelte elever vil fremgå af Lectio
Uge 2+5 Tirsdag – onsdag – torsdag den 5. – 7. januar

Individuel vejledning 1: Se vejledningstider i Lectio ca. en uge inden vejledningen
Uge 2-3 Et moduls undervisning i litteratursøgning af Sidse fra studiecenteret.

Se i Lectio.
Uge 6 Mandag – tirsdag – onsdag den 8. – 10. februar

Individuel vejledning 2: Se vejledningstider i Lectio ca. en uge inden vejledningen
Uge 8 Onsdag den 23. februar kl. 8

Sidste frist for at uploade problemformulering til vejlederne

Uge 11 Torsdag den 18. marts kl. 12.00

Sidste frist for upload af opgaveformulering til netprøver.dk

Uge 13-15 Tirsdag den 30. marts kl. 8.30

Udlevering af SRP i Badekarret

Tirsdag den 30. marts kl. 9.00-9.45

Tilbud om hjælp til struktur og planlægning v/ studievejleder Marie Louise Hansen

Tirsdag den 30. marts – mandag den 12. april

Skrivedage til studieretningsprojekt. I alt 10 skoledage: Du kan få vejledning i hele perioden, men kan ikke forvente, at vejlederne besvarer spørgsmål i weekenden. Aftal hvornår og hvordan du kan kontakte dine vejledere i skriveperioden.

Onsdag den 31. marts kl. 15.30-16.30

Åben SRP i N-fløjen: Familie og venner kommer og ser de spændende eksperimenter, der udføres i N-fløjen

Torsdag – fredag – mandag den 1. -2. april + 5. april

Individuel vejledning 3: Se vejledningstider i Lectio ca. en uge inden vejledningen

Åben SRP-vejledning: Se Lectio

Åben SRP-vejledning i Studiecenteret: Der vil være åbne vejlednings-/skrivedage på skolen. Her vil der være en række udvalgte faglærere stå til rådighed. Herudover vil der være flere oplæg i relation til SRP-skrivning. Se program for de enkelte dage, som er lagt i Lectio.

Mandag den 12. april kl. 14.00

Sidste frist for aflevering af SRP (PDF-format) på Netprøver.dk:
Du skal logge på med Uni-login
Uge 20-25 Mundtlig eksamen – offentliggøres sammen med den almindelige eksamensoffentliggørelse

Studieretningsprojekt/SRP

På de følgende sider har vi samlet råd og vejledning, som kan støtte dig i hele din SRP-proces.

Du vil også kunne læse om, hvordan man laver noter og litteraturhenvisninger, og hvorfor man skal huske at læse korrektur på sin SRP og, ikke mindst, hvordan man kan gøre dette. Du kan også læse om de formelle krav til SRP’en, dvs. de krav som du vil blive bedømt efter både, hvad angår den skriftlige opgave og den mundtlige prøve.

Sidst i dokumentet er der en kort beskrivelse af den mundtlige prøve og gode råd til, hvordan du kan forberede dig til den.

Ud over denne skriveguide kan du benytte dig af den udleverede bog ’Sådan skriver du SRP’, hvis du har brug for hjælp/støtte undervejs i skriveperioden.

Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive til eller spørge dine vejledere, men mange tekniske/praktiske forhold i skriveprocessen kan du få hjælp til her.

Processen fra start til den mundtlige prøve

Din SRP er kulminationen på dine tværfaglige forløb fra TU 1 over DHO, SRO, TU2 og TU3. Du har derfor allerede nu en masse erfaringer med at arbejde tværfagligt.

Selve SRP-processen kan beskrives i tre faser:

Før du går til din første vejledning med dine vejledere, anbefaler vi, at du gennemgår den feedback, som du har fået i forbindelse med dine TU-forløb, DHO og SRO. Den feedback kan du bruge til at blive klog på, hvilke råd du har givet dig selv tidligere og hvilke råd, dine vejledere har givet dig – og selvfølgelig bruge den i dit videre arbejde med din SRP. Feedback fra tidligere tværfaglige forløb finder du i din klassenotesbog under den tværfaglige SRP-progressionsmappe i OneNote.

Vær særligt opmærksom på den feedback, du har fået for den skriftlige del og den mundtlige præsentation. Den første del skal du bruge i din forberedelse op til skriveperioden og i selve skriveperioden. Den sidste del skal du bruge, når du forbereder dig til den mundtlige prøve.

Rammer og krav

Fra bekendtgørelsen:

Studieretningsprojektet skrives som hovedregel i to fag, hvoraf mindst et af fagene er på A-niveau og mindst et af fagene er et studieretningsfag. Studieretningsprojektet skrives inden for et område og en faglig problemstilling, der giver mulighed for fagligt samspil mellem to fag, eleven har eller har haft. Projektets problemstilling behøver ikke at have lige stor vægt i forhold til de to indgående fag. Der gives samtidig mulighed for, at studieretningsprojektet kan skrives i et fag, hvis det valgte område og den faglige problemstilling egner sig bedst til et enkeltfagligt projekt. Studieretningsprojektet kan omfatte arbejde med innovation og udarbejdelse af innovative løsningsforslag.

Det betyder, at der normalt indgår to fag i en SRP, og kravene til disse er:

  • Et studieretningsfag (Hvis et studieretningsfag er løftet til et højere niveau, kan dette indgå i studieretningsprojektet som studieretningsfag)
  • Et fag på A-niveau (Faget på A-niveau kan være et studieretningsfag, obligatorisk fag eller valgfag, som du har eller har haft på A-niveau, når studieretningsprojektet udarbejdes.

Hvis et af fagene opfylder begge krav, er der ingen yderligere krav til det andet fag. Der kan i dette tilfælde vælges blandt alle de fag, du har eller har haft, uanset fagets niveau.

I særlige tilfælde kan du skrive din SRP i et fag på A-niveau, hvis den faglige problemstilling egner sig bedst til dette (snak med din faglærer om dette) og husk at aflevere en ansøgning til Lise på kontoret. Du skal være opmærksom på, at du stadig skal leve op til de faglige mål, som er beskrevet ovenfor.

I skemaet kan du se mulighederne i de forskellige studieretninger:

 

Klasse

2026-27

  

Studieretningsfag:

 

 Obligatoriske fag på A- niveau Alle andre fag som du har eller har haft (om du kan vælge mellem nedenstående fag afhænger af, om du har valgt et studieretningsfag på A)
3de 3d: Musik A + Engelsk A

3e: Musik A + Matematik A

 Dansk A

Historie A

 Biologi, Drama, Fysik, Idræt, Kemi, Matematik, Musik, Naturgeografi, Samfundsfag, Religion, Psykologi, Fransk, Tysk, Spansk, Engelsk, Oldtidskundskab, Astronomi, Erhvervsøkonomi, Billedkunst, Filosofi
3m Samfundsfag A + Matematik A
3s Samfundsfag A + Engelsk A
3r Samfundsfag A + Engelsk A
3t Samfundsfag A + Matematik A + Idræt B
3u Samfundsfag A + Engelsk A
3v Biotek A + Matematik A + Fysik B
3x Matematik A + Fysik B + Kemi B
3xzq Biologi A + Kemi B + Idræt B

 

Kompetencer, som du skal beherske – ligegyldigt om du skriver SRP i et eller to fag:

  • Afgrænse, formulere og begrunde en problemformulering på baggrund af en faglig problemstilling
  • Besvare en stillet opgaveformulering, så der er overensstemmelse mellem opgaveformulering og opgavebesvarelse
  • Planlægge og gennemføre en undersøgelse af en problemstilling med anvendelse af viden, kundskaber og metoder fra indgående fag
  • Demonstrere faglig indsigt ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag
  • Udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder
  • Udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale
  • Gøre sig metodiske overvejelser i forbindelse med behandling af kompleks faglig problemstilling
  • Skriftlig formidling af faglig problemstilling samt beherske fremstillingsformen i en faglig opgave, herunder citatteknik, noter, kildefortegnelse, omfang og layout
  • Mundtlig formidling af et fagligt arbejde og de centrale konklusioner samt indgå i en faglig dialog herom.
  • Hvis SRP’en omfatter innovative løsningsforslag, indgår elevens evne til at udvikle og vurdere løsningsforslag i bedømmelsen

Start- og vejledningsfasen

Inden du kan komme i gang med at udforme en problemformulering, skal du gøre dig klogere på det emne, som du gerne vil skrive om. Det kræver, at du hurtigst muligt får indsamlet materiale om dit emne.

Din søgeproces efter materiale starter lige så snart, vi sætter processen i gang og løber helt frem til lige før, du afleverer din SRP. Du skal se processen som en kontinuerlig proces, som ikke stopper, før du har afleveret din SRP. Du kan undervejs i din søgeproces få hjælp af dine vejledere og Sidse i Studiecenteret, men du kan også få hjælp på dit lokale bibliotek: https://www.bibliotek.alleroed.dk/studerende/brug-hjaelp-til-din-opgave

Søgeprocessen er illustreret i nedenstående figur.

Periode med litteratursøgning og forberedelse af projektet

I ugerne fra valg af fag til skriveperiodens start arbejder du med studieretningsprojektet sideløbende med den almindelige undervisning. Vær i god tid med at søge materiale, bestille bøger osv. Her vil skolens studiecenter kunne være til stor hjælp. Sidse i Studiecenteret underviser alle i litteratursøgning og –sortering.

Du skal selv vælge, hvilke materialer du vil anvende i din opgave. Det er muligt at låne Studiecenterets bøger med hjem. Til det formål skal du bruge dit UNI-login.

Ud over et undervisningsmodul i litteratursøgning med Sidse kan du få vejledning i litteratursøgning i Studiecentret. Det er en god idé at gå i gang med at finde materiale, så snart du ved, hvilket emne du vil arbejde med.

I Studiecenteret kan du få:

  • Vejledning i informationssøgning
  • Henvisning til relevante hjemmesider
  • Adgang til tv-udsendelser
  • Adgang til udvalgte i-bøger
  • Hjælp til at finde og skaffe avis- og tidsskriftartikler
  • Hjælp til at finde bøger i Studiecenteret
  • Hjælp til at finde litteratur fra andre biblioteker

Studiecenterets samling består af cirka 10.000 værker. Bøgerne er registrerede i databasen Reindex. Du kan søge blandt titlerne på skolens pc’er eller hjemmefra, og linket ligger på Allerød Gymnasiums hjemmeside. Den direkte adresse er: https://gymbas.reindex.net/GYMBAS/main/Landing.php

I de eksperimentelle fag vil der være mulighed for at lave eksperimenter på skolen, eller du kan søge om at lave et eksperiment på et af universiteterne. Tal med den lærer, du har i faget og se fx:

http://scitech.au.dk/formidling-og-museer/til-skoler-og-gymnasier/tilbud-til-gymnasieelever/lav-dit-srp-forloeb-hos-os/liste-over-alle-srp-forloeb/

Hvordan finder man materialer?

Du får hjælp til at finde materiale af dine vejledere, men brug også Studiecentret og biblioteket til at finde materialer.

Bøger

  • Studiecentrets bøger: Studiecentret har bøger, du kan bruge til din SRO. Hjemmefra og på skolen kandu søge i, hvilke bøger Studiecenteret har. Bibliotekssystemet hedder Reindex, og det indeholder ca. 10.600 titler. https://reindex.dk/GYMBAS/rss/Portal.php?ColSearch=2
  • Bibliotek.dk Indeholder oplysninger om om bøger, artikler, film mv., som landets biblioteker udlåner. Der er mulighed for gratis at bestille og få materialerne bragt til et selvvalgt bibliotek. Leveringstiden er mellem 4-6 hverdage
  • Google books Indeholder adgang til enten hele bøger, uddrag af bøger eller oplysninger om bøger: https://books.google.dk
  • Forlaget Systime Et forlag, der udgiver bøger blandt andet til STX. Find en i-bogs titel og få adgang til indholdet enten ved at komme forbi Studiecenteret eller skrive til skolens bibliotekar, Sidse, på mailadressen AGSJW@aggym.dk eller i Lectio til SJW

Artikler

  • Google scholar: Indeholder videnskabelige artikler. Der er adgang til enten hele artikler, uddrag af en artikel eller oplysninger om en artikel. http://scholar.google.dk
  • Statsbiblioteket i Aarhus: Find videnskabelige artikler inden for alle fagområder. Artiklerne kan bestilles, og de bliver leveret elektronisk i løbet af en time eller bliver sendt med posten. Nogle artikler er forbeholdt studerende ved Aarhus Universitet
  • EBSCO/Master FILE (https://www.bibliotek.alleroed.dk/e-materialer/masterfile-premier) Amerikansk database med adgang til engelsksprogede artikler fra ca. 4500 tidsskrifter. Både populære og videnskabelige artikler går tilbage til 1975. Der er der f.eks. adgang til New Scientist, Scientific American og Scientific American MIND. Få loginoplysningerne af Sidse, skolens bibliotekar
  • Infomedia (https://autologin.infomedia.dk/mediaarchive/unic/deff) Find avisartikler f.eks. fra Politiken og Jyllands Posten i Infomedia fra 1990 og frem. Infomedia indeholder også faglige tidsskrifter som f.eks. ugeskrift for læger.

Film og TV-udsendelser

  • DR Gymnasium Filmklip fra DR’s arkiver Brug. UNI*Login på www.dr.dk/gymnasium
  • Filmcentralen Indeholder primært smalle, europæiske film. Brug UNI*Login på http://filmcentralen.dk
  • Filmstriben.dk Indeholder kort- & dokumentarfilm samt spillefilm. Login med dit bibliotekslogin på filmstriben.dk
  • TV-udsendelser fra DR, TV2 mm Søg blandt TV-udsendelser fra 1992 og frem her: http://hval.dk/mitcfu/login/ For at få adgang til indholdet, skal du enten komme forbi Studiecenteret eller skrive til Sidse, skolens bibliotekar på mailadressen AGSJW@aggym.dk eller i Lectio til SJW

Vejlederne/vejledning

Du vil blive tildelt en eller to vejledere, som ikke nødvendigvis er dine egne lærere. Dine vejledere skal bl.a. vejlede dig i, hvor og hvordan du bedst finder materiale til opgaven. Du har selv ansvaret for at sikre dig god vejledning ved at være godt forberedt til vejledningsmøderne. Skriv oplæg til vejlederne inden vejledningen og angiv, hvor du er i processen, hvilken litteratur du har bearbejdet, og hvad du overvejer. Husk at bruge det udleverede vejledningsskema.

Du vil i processen frem til udleveringen af din opgaveformulering møde dine vejledere to gange, hvor der er afsat tid til vejledning. Du vil sikkert også snakke mere uformelt med din vejledere i hele perioden fra start til udlevering af din opgaveformulering. Du kan se de i alt tre vejledninger (to inden, en under skriveperioden i Lectio.

For at få den bedste proces fra begyndelsen skal du inden din første vejledning udfylde et vejledningsskema, som du får udleveret/tilsendt af dine vejledere. Det er en fordel at udfylde skemaet skriftligt og lægge det i din ’Tværfaglige SRP-progressionsmappe’, så både du og dine vejledere kan tilgå skemaet elektronisk.

Når du udfylder skemaet, kan vejlederne se, hvor du er i processen og på den måde forberede sig til vejledningen.

Efter hver vejledning anbefaler vi, at du skriver et kort referat af samtalen, så du kan huske, hvad du skal fokusere på i den næste periode og, hvilke aftaler I lavede. Du bør også lægge referatet i den Tværfaglige SRP-progressionsmappe.

Med udgangspunkt i din vejledning og den faglige viden du får ved at sætte dig ind i det relevante materiale, skal du udforme en problemformulering. På baggrund af din problemformulering vil dine vejledere formulere en opgaveformulering, som du vil få udleveret, når skriveprocessen går i gang. Det er denne opgaveformulering, du skal besvare.

Husk at bruge dine vejledere i hele processen. Ud over at give dig råd i forhold til din søgning af materiale kan de også hjælpe dig med at udvælge det bedste materiale, så du kan målrette din læsning og fordybelse inden for dit valgte emne.

Du kan ud over de tre vejledninger, som er skemalagt i Lectio få vejledning i begrænset omfang i hele perioden, men kan ikke forvente, at vejlederne besvarer spørgsmål i weekenden. Aftal en kommunikationsprocedure, og vær sikker på, at begge fags vejledere er fuldt informerede.

Problemformulering/opgaveformulering

Det er som nævnt dig, som skal udforme en problemformulering med udgangspunkt i din viden om dit emne og de vejledningssamtaler, du har haft med dine vejledere.

For at kunne lave en problemformulering skal du først opstille en problemstilling. En problemstilling er en faglig undren og er ofte udarbejdet ved hjælp af hv-ord. Fx hvorfor …? Eller Hvordan…? En problemstilling kan også bunde i et vurderende spørgsmål eller et paradoks (selvmodsigelse). Din problemformulering skal være dit bud på, hvordan du kan besvare din problemstilling.

Problemstillingen danner med andre ord baggrund for din problemformulering, som er en udfoldelse af din problemstilling. Det er her, at du bliver konkret i forhold til, hvordan du vil besvare din problemstilling.

Der er følgende krav til en problemformulering:

  • Det skal fremgå, hvad du vil undersøge, og hvordan du vil gøre det
  • Det skal fremgå, hvilket fagligt indhold, der vil indgå
  • Det skal fremgå, hvilke faglige metoder du vil gøre brug af

På baggrund af den problemformulering som du selv udarbejder (i tæt samarbejde) med dine vejledere, vil dine vejledere udarbejde en opgaveformulering. En opgaveformulering kan se ud på mange måder og vil afspejle de fag, du skriver i.

Problemformuleringen skal afleveres i Lectio, men det er, som nævnt, opgaveformuleringen, som du skal besvare. Er du usikker på, hvad en problemformulering skal indeholde, så tal med dine vejledere.

Struktur og fokus

Opgaveformuleringen udarbejdes af dine vejledere. Den skal være konkret og afgrænset og skal i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af dig – herunder krav til og rammer for omfang af opgavebesvarelsen. Opgaveformuleringen kommer derved til at styre dit fokus i din SRP.

Din opgave er at besvare opgaveformuleringen. Det er vigtigt, at du hele tiden gør op med dig selv, om du kommer nærmere en besvarelse af opgaveformuleringen, eller om du er ved at arbejde dig ud ad et sidespor.

Du får dit budskab bedre igennem, hvis du stiller opgaven rigtigt op. Sørg for at være formidlingsbevidst ved at sætte tegn og lave afsnit. Lav underoverskrifter og sæt figurer, tabeller og andet materiale i teksten, når det er hensigtsmæssigt for læsningen og forståelsen. Du skal placere ikke-centralt i bilag, og husk at følge anvisningerne mht. marginer, linjeafstand mm.

For at hjælpe dig selv og læseren er det vigtigt at sikre gode overgange fra et afsnit til et andet. Det kan du gøre ved at bruge ord, som enten skaber sammenhæng inden for afsnittet eller mellem de forskellige afsnit.

Her følger nogle ord, som er gode til at skabe sammenhænge (men der findes mange flere):

Årsager Eftersom, derfor, for, fordi, da, så at, som følge af, altså, forudsat
Modsætninger Men, mens, imidlertid, dog, derimod, alligevel, ganske vist, på den anden side, i stedet for, til gengæld, ikke desto mindre
Logisk følge: Derfor, dermed, således, som følge deraf, som følge heraf, fordi, som et resultat af
Rækkefølge:

 

 For det første, for det andet, for det tredje, osv., etc., først og fremmest, endeligt
Modargument og modsigelse (og at tage højde for dette) Men, dog, på den anden side, tværtimod, derimod, modsat, ikke desto mindre, til trods for det, mener jeg
Uddybning af argumentation: Derudover, desuden, endvidere, ydermere, ligeledes, ligeså, på samme måde, på lignende måde, dette kan yderligere ses ved, til dette kan det også tilføjes, også følgende citat understreger dette, yderligere, desuden, noget lignende
Foregribelse af modargument (= gendrivelse) Uden tvivl, selvfølgelig, med sikkerhed, naturligvis, selvsagt

 
Eksemplificerende og forklarende: Eksempelvis, for eksempel, med andre ord for eksempel, dette kommer også til udtryk ved, hermed mener jeg, tilsvarende
Konkluderende: Afslutningsvis, til slut, endeligt, kort sagt, alt i alt, for at opsummere, sammenfattende kan man sige, det her handler altså grundlæggende om, derfor

Hvordan laver man en arbejdsplan?

Lav en systematisk oversigt over:

  • Hvor meget tid har jeg?
  • Hvad skal jeg have færdigt hvornår?
  • Hvilke materialer mangler jeg at få fat på?
  • Hvilke materialer kan jeg umiddelbart gå i gang med?
  • Hvad skal der konkret sket de enkelte dage?

Husk altid løbende at skrive forfatter, titel og udgivelsesår på din litteraturliste, så du ikke skal bruge kostbar tid til sidst på at finde oplysningerne.

Tjek planen undervejs og se, om den holder. Revidér den, hvis det er nødvendigt, så du hele tiden har en plan, der resulterer i en færdig opgave til tiden.

Opbygning af din SRP

Nedenstående er en gennemgang af de afsnit, som din SRP skal indeholde. Her kan du finde råd og svar på de fleste skrivetekniske spørgsmål. Du finder flere råd og vejledninger i bogen ’Sådan skriver du SRP’, men en SRP kan indeholde følgende elementer:

  • Forside
  • Resumé på dansk
  • Indholdsfortegnelse
  • Indledning
  • Metodeafsnit
  • Redegørelse
  • Analyse
  • Diskussion
  • Konklusion
  • Litteraturliste
  • Bilag

Vær opmærksom på, at det er opgaveformuleringen, som afgør den endelige struktur/opbygning af din SRP. Punkterne redegørelse, analyse og diskussion er markeret med grønt, da nogle opgaveformuleringer lægger op til en anden struktur.  Er du i tvivl i forhold til opbygningen af din SRP, skal du hurtigst muligt kontakte til dine vejledere.

Vi anbefaler, at du efter indledningen, hvor du også præsenterer opgaveformuleringen, indsætter et metodeafsnit, hvor du kort præsenterer de valgte metoder, og hvorfor du har valgt disse metoder til opgavebesvarelsen. Du bør i sådan et afsnit også koble metoderne til basal videnskabsteori. Herigennem sikrer du dig, at du har gjort dig metodiske overvejelser. Dit metodeafsnit kan danne udgangspunkt for de refleksioner, du skal foretage ift. brug af metoder og basal videnskabsteori til den mundtlige SRP-prøve.

Tal med dine vejledere, for der er forskelle på opbygningen af din SRP, alt efter om du skriver en SRP inden for de humanistiske, de samfundsvidenskabelige eller de naturvidenskabelige fag.

Forside

Forsiden skal være en side for sig. Her skal stå navn, fag, klasse, årstal og den præcise titel. Husk at bruge den officielle forside, som du kan downloade fra netprøver.dk.

Hvis du ønsker at lave en særlig forside, kan den indsættes som side 2 lige efter den officielle forside. Her kan du målrette forsiden samt lave illustrationer i forhold til din SRP.

Dansk resumé

Ud over selve opgaven skal du skrive et resumé på dansk. Resuméet er en miniudgave af opgavebesvarelsen og skal i koncentreret, men sammenhængende form præsentere opgavebesvarelsens vigtigste elementer og skal i sig selv udgøre en meningsfuld helhed og kunne forstås uafhængigt af selve opgavebesvarelsen. Det vil i de fleste tilfælde kunne rummes på 10-20 linjer, du skal placere det inden indholdsfortegnelsen, og det tæller med i det samlede antal anslag.

Resuméet skal indeholde undersøgelsens problemstilling, opgaveformuleringen, begrundelse for materialevalg, metodiske fremgangsmåder og/eller teoretisk grundlag samt væsentligste resultater og konklusioner.

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelsen er en vejledning til læseren af opgaven. Den viser, hvor man kan finde de forskellige afsnit i din SRP og viser den røde tråd i opgaven.

Brug funktionen i Word med sidetal, overskrifter/ indholdsfortegnelse og notesystemet. Herved sikrer du, at der er overensstemmelse, når du senere er inde at rette i teksten.

Hvis du ikke kender og behersker disse funktioner allerede, så er det NU, du skal få styr på det – søg hjælp hos dine lærere eller Sidse i Studiecenteret. Rune, vores IT-supporter er i Studiecenteret mandag og torsdag.

Kontrollér, at siderne er nummererede, og at sidetallet passer i forhold til indholdsfortegnelsen. Et godt råd er, at når du har ændret i teksten eller overskrifterne at opdatere indholdsfortegnelsen.

Indledning

Indledningen er en præsentation af opgaven – det er her du ”sælger” din opgave, forklarer hvorfor det er et spændende emne. Dette kan du gøre ved at beskrive din faglige motivation, og hvad det var, der triggede din interesse for emnet.

Herudover skal du i din indledning kort redegøre for din afgrænsning af opgaven og den vinkel, du vil lægge på emnet. Sørg for at præsentere opgaveformuleringen – allerhelst med egne ord – og til sidst, hvordan du vil besvare din opgave. Herigennem skulle det gerne blive tydeligt for læseren, hvad det var, der motiverede dig, hvilken faglig motivation der ligger bag, og sidst men ikke mindst, hvordan strukturen er i opgaven.

Metodeafsnit (ikke et krav, men vi anbefaler et kort metodeafsnit)

I dette afsnit kan du beskrive og begrunde de valgte metoder samt koble dem til basal videnskabsteori. Det er vigtigt, at du her kommer kort ind på tilvalg og fravalg af metoder.

Det er ikke et krav, at du laver et decideret metodeafsnit, men vi anbefaler, at du gør det, så du allerede i skriveprocessen gør dig overvejelser om de metoder, du bruger, hvorfor du bruger dem, og hvad de valgte metoder skal bidrage med. Du bør også koble metoderne til basal videnskabsteori, altså gøre dig overvejelser om, hvordan metoderne repræsenterer det fakultet, de tilhører.

Fordelen ved at lave et metodeafsnit er, at du herigennem automatisk gør dig metodemæssige overvejelser, som du kan bruge i forbindelse med dit oplæg til den mundtlige prøve.

Redegørelse

I en redegørelse er formålet at redegøre for det centrale i flere tekster/tabeller eller andet materiale. I din redegørelse skal du være loyal over for materialet, og du må derfor ikke diskutere/argumentere imod materialet/teksten. Det er helt fint at sortere og lave nedslag i teksten/materialet, så det centrale bliver fremhævet i din redegørelse. Husk hele tiden at være fokuseret ift., hvad der ønskes en redegørelse for.

Det er din opgaveformulering, som styrer din udvælgelse. I din redegørelse er det vigtigt, at du bruger din faglige viden og begreber i dit arbejde med materialet/teksterne. I din redegørelse er det vigtigt, at du får præsenteret det væsentlige fra dit materiale, at din redegørelse er loyal/objektiv, og at du henviser til de steder i teksten, hvor du har fundet din viden, udsagn, billeder, figurer mm. Husk at gøre teksten til din egen.

Vær opmærksom på, at der er forskel på, om du udarbejder en redegørelse inden for de naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag. Husk også i din redegørelse at bruge begge fag, hvis det er muligt, så du dokumenter, at du kan skrive flerfagligt.

Når du er færdig med din redegørelse, er det en god idé at samle op på den ved kort at præsentere de væsentlige fund/konklusioner. En sådan opsamling kan også bruges til at lave en overgang til næste afsnit i din opgave.

For uddybende informationer om, hvad en redegørelse skal indeholde, skal du tale med dine vejledere.

Undersøgelse/Analyse

I en undersøgelse bevæger du dig op på et højere taksonomisk niveau end ved en redegørelse. Her er det vigtigt, at du sorterer og inddrager centrale dele af materialet. Igen er det opgaveformuleringen, der styrer udvælgelsen.

Alle SRP’er indeholder en analyse/undersøgelse, men fakulteterne bruger forskellige begreber for dette:

Humanistiske fag Samfundsvidenskabelige fag Naturvidenskabelige fag og matematik
Analyse

Analyse og fortolke

 Analyse

Undersøgelse

Sammenligne

 Redegørelse

Analyse

Afbildning

Beregne

Opstille

Undersøge

Behandle

 

I din undersøgelse/analyse er det vigtigt, at du inddrager fagenes begreber, teorier og metoder. Brug aktivt fagbegreber fra de involverede fags værktøjskasser.

I din undersøgelse/analyse er du igen nødt til at udvælge delelementer fra de valgte materialer/tekster. Og så her er udvælgelseskriteriet: Relevans – hvad fra teksterne/materialerne er med til at sikre, at du kommer tættere på en besvarelse af din opgaveformulering? Det er også vigtigt, at du inddrager/henviser til relevante elementer fra din redegørelse, hvor det er muligt og giver mening.

Vær opmærksom på, at du skal dokumentere det, du finder frem til. Husk at bruge begge dine fag i din analyse/undersøgelse, så du dokumenterer, at du kan skrive flerfagligt.

En undersøgelse/analyse vil ofte indeholde flere delanalyser, som alle er relevante i forhold til helheden. Når du er færdig med din undersøgelse/analyse, kan du derfor med fordel samle op ved kort at præsentere de væsentlige fund/konklusioner. Sådan en opsamling kan, som tidligere nævnt, også bruges til at lave en overgang til næste afsnit i din SRP.

For flere informationer om, hvad en analyse/undersøgelse skal indeholde, skal du kontakte dine vejledere.

Diskussion/vurdering/perspektivering

Det er ikke sikkert, at ordet diskussion direkte indgår i din opgaveformulering, for fagene kan have forskellige traditioner, men så vil der højst sandsynligt stå, at du skal foretage en vurdering eller en perspektivering.

Lige meget, om der står diskussion/vurdering eller perspektivering, skal du starte med at præsentere forskellige holdninger/synspunkter til en given problemstilling. Igen er det opgaveformuleringen, der sætter rammen for diskussionen/vurderingen eller perspektiveringen.

De forskellige synspunkter/holdninger vil ofte fremgå af dit materiale/teksterne, din redegørelse eller analyse/undersøgelse. Det er vigtigt, at du inddrager relevante forhold fra dine tidligere afsnit og kommer med nyt input i dette afsnit. Igen er det vigtigt, at du bruger begge dine fag, så du viser, at du kan arbejde flerfagligt.

Der er ikke krav om, at du i en diskussion selv skal finde frem til selvstændige synspunkter. En diskussion går ud på at holde forskellige synspunkter op mod hinanden og afprøve deres argumentation. Husk at inddrage din faglige viden og faglige begreber. I diskussionen skal du tage stilling til kvaliteten af argumentationen, men der er ikke krav om, at du tager aktiv stilling til diskussionen eller kommer frem til et entydigt svar. I en vurdering skal du til gengæld selv tage aktiv stilling til udsagnene.

For flere informationer om, hvad en diskussion/vurdering skal indeholde, skal du tale med dine vejledere.

Konklusion

Din konklusion er opsamlingen på hele din opgave. Det er her, du opsummerer, runder af og – meget vigtigt – får besvaret din opgaveformulering.

En god konklusion samler de vigtigste konklusioner fra din redegørelse, analyse/undersøgelse og din diskussion og bruger disse til at svare på opgaveformuleringen. Det er en rigtig god idé at omskrive dine opsamlinger fra de forskellige afsnit, så den samlede konklusion ikke er afskrift fra tidligere opsamlinger.

Vær opmærksom på, at du i en konklusion ikke må inddrage ny viden eller nye forhold. Du må kun konkludere ud fra det, som du har fundet ud af undervejs i dit studieretningsprojekt (SRP). En konklusion i de naturvidenskabelige fag ofte vil være kortere end en konklusion i de humanistiske eller samfundsvidenskabelige fag.

Fodnoter og litteraturhenvisninger

Brug aldrig en webside, en bog, et materiale, en opgave el. lignende uden at angive det. Skriv titel, forfatter mv. i en note, hvis du citerer, eller skriv f.eks.: “Det følgende er baseret på …”

Brug altid dit eget sprog, når du skriver. Du må ikke bare omskrive teksten dvs. bruge kildens ord og ordstillinger. En god regel er altid at lægge det, man lige har læst væk og så prøve at formulere det, man har læst med egne ord. Er der en enkelt sætning, som du synes, det er vigtigt at få med i den form, som bogens forfatter har givet den, så husk at markere, at du citerer.

Der er to ting, du skal huske, når du citerer:

Marker det citerede med “…” og evt. kursiv samt note med henvisning. Mellem citationstegnene skriver du nøjagtigt det, der står i den bog/det materiale, du citerer fra. Du må ikke lave om på ordene, deres bøjning eller deres stavning. Du må ikke tilføje ord, og hvis du udelader ord, skal du markere med (…) der, hvor du har udeladt noget.

Du må altså ikke skrive af eller angive andres arbejde (tekst, figurer eller beregninger), som om det er dit eget arbejde – det er plagiat. Dette gælder også afskrift uden henvisning til egne opgaver, der tidligere har været afleveret og bedømt.

En note er en forklaring til det, du skriver. Normalt vil det være en henvisning til din kilde eller en forklaring af et begreb. I noterne skal du angive, hvor du har citater og oplysninger fra.

Du kan også have brug for at lave noter, hvor du ønsker at give supplerende oplysninger eller uddybende kommentarer, som falder lidt uden for sammenhængen, men som alligevel skal med, hvis du vil sikre dig, at læseren forstår problemstillingen. Helt generelt skal du sørge for at skrive sammenhængende, så teksten kan læses, uden at læseren behøver at kikke i noterne, der fungerer som et supplement til teksten.

En note skrives som et lille tal direkte efter det, man vil lave noten til. Selve noten placeres nederst på siden vha.  Words notesystem: Klik på Referencer i fanebladet og derefter på Indsæt fodnote. Du kan se her, hvordan man laver fodnoter (og litteraturliste) i Word: https://www.youtube.com/watch?v=ETTNGMbryfk

Husk at få alle detaljer med:

  • Hvis henvisningen refererer til bestemte sider i et dokument anføres: Forfatterens efternavn, dokumentets udgivelsesår samt sidetal f.eks. Duekilde, 1997, s. 29-31
  • Er der tale om Internetdokumenter uden sidetalsangivelse, kan referencen henvise til afsnit som f.eks. Skov, 2016, afsnit 9
  • Når en henvisning refererer til et værk af to forfattere, nævnes begge navne f.eks. Bilde & Rothstein, 1999.
  • Drejer det sig om henvisning til et værk af 3 – 5 forfattere, anføres alle forfatteres efternavn, første gang referencen forekommer. Efterfølgende anføres 1. forfatter efterfulgt af et al. (med flere).
  • Hvis der er seks eller flere forfattere, anføres 1. forfatter efterfulgt af et al.
  • Hvis man bruger flere kilder til at dokumentere et synspunkt, skal de anføres i alfabetisk orden adskilt af semikolon: Bruhns, 1997; Ingwersen, 1995; Salton, 1967.

Vigtigt: Når Word har lavet fodnoten, skal du for at leve op til almindelig praksis ift. fodnoter manuelt fjerne parentesen ved at højreklikke på noten og vælge ‘Konvertér citat til statisk tekst’. Herefter kan du fjerne parentesen om noten.

Litteraturliste

Husk altid at skrive forfatter, titel og udgivelsesår på din litteraturliste løbende, så du ikke skal bruge kostbar tid til sidst på at finde oplysningerne.

Litteraturlisten skal indeholde en oversigt over de værker og materialer, som du har henvist til i din opgave. Du kan lave litteraturlisten ved hjælp Word:

I Word hedder litteraturliste ”Bibliografi”, og du kan finde funktionen under fanebladet ”Referencer”. Linket indeholder en guide, der viser, hvordan det gøres:  https://www.youtube.com/watch?v=ETTNGMbryfk

Det vigtigste er, at litteraturlisten indeholder korrekte oplysninger om de anvendte værker og materialer, og at rækkefølgen af oplysningerne er opstillet i alfabetisk rækkefølge efter første forfatters efternavn, og det gør Word-funktionen som udgangspunkt. På den måde gør du det nemt for læseren at danne sig et overblik over, hvilke værker og materialer, du har brugt.

Hvilke informationer, litteraturlisten skal indeholde, afhænger af, hvilken type materiale der er anvendt. Oversigt fra Christensen, Karsten et.al 2019: Sådan skriver du SRP, 1. udgave, Columbus side 104-105:

Figur 5.4: Sådan angiver du forskellige materialetyper i litteraturlisten (APA)

Materialetype Rækkefølge i opgivelse Eksempel
Bog med en forfatter Forfatters efternavn, første initial(er). Udgivelsesår. Bogens titel. Udgave. By: Forlag Bjerre J. 2010, Holocaust. 1. udgave. København: Frydenlund
Bog med mere end en forfatter Forfatteres efternavne, første initial(er). De to forfattere adskilles af et &. Udgivelsesår. Bogens titel. Udgave. By: Forlag Rasmussen D & Balleby M 2018 Innovatoinskogebogen. 1. udgave, København: Columbus
ibog Forfatters efternavn, første initial. Udgivelsesår Bogens titel. Udgave. (ibog). By: Forlag Larsen, O.S. 2010. Psykologiens veje (ibog). Aarhus: Systime
Artikel i tidsskrift Forfatters efternavn, første initial(er). Udgivelsesår. Artiklens titel. Journaltitel, Volumen nr. (oplag nr.), sidetal

 

 Lind, G. 2012. Den militære komponent i statsomvæltningen 1660. Historisk tidsskrift, Vol. 112 (nr.2), 353-373
Avisartikel Forfatters efternavn, første initial. Publiceringsår, dag, måned. Artikeltitel, Avisens navn, sidetal Hardis, A. 2019, 22.marts). Manden i styrehuset. Weekendavisen, side 5
Artikel på internettet (uden forfatter) Domænenavn. Navn på hjemmeside. URL, Link til den specifikke side. Hentet: Dato Alperne. Wikipedia, den frie encyklopædi. https://dawikipedia.org.wiki/Alperne. Hentet 23. marts 2019
Tv-program Efternavn, Fornavn. Årstal. Evt. navn/nummer på episode. Navn på program. Engell, Hans. 2014. Kommentatorernes julefrokost.
Podcast Tilrettelæggers efternavn. (År, dag, måned). Titel på podcast. ULR: Link til den specifikke side. Hentet: Dato. Narvedsen, M. m.fl. (2017, 5.7.). Man kan aldrig vide.

https://www.24syv.dk/programmer/man-kan-al.drig-vide/18102256/afsnit-1-en-rodglodende-tatovor%5B1%5D

Hentet: 24.3.2019.
Spillefilm og dokumentarfilm Producer efternavn, første initial. (Producer, & instruktør efternavn, første initial. (Instruktør). (År. Totel på film/dokumentar [Type film]. Land. Navn på udgivers studie. Keitsch, D. (Producer), & Ade, M. (Instruktør). (2016). Toni Erdmann [spillefilm]. Tyskland og Østrig: Komplizen Film.
Opslag på socialt medie Navn på sociale medie/domænenavn. ”Forfatter – tweet/opdatering/m.fl. fra dato”. ULR: Det fulde link til opdateringen. Twitter. ”Margrethe Vestager-tweet fra 15.3.2019” https://twitter.com/vestager/status/1106628096764137474.
Personlig kommunikation, for eksempel e-mail eller telefonsamtale Angives ikke I litteraturlisten, men i din tekst F. Jørgensen (personlig kommunikation, 8. februar, 2018) foreslog, at man i stedet anvender solenergi.

Bilag

Hvis du har bilag til din opgave, skal du sætte dem ind efter din litteraturliste. Husk at nummerere dine bilag, så du kan henvise til dem undervejs i din opgave.

Et bilag kan være en model, et billede eller en tegning, som ikke kan være i selve opgaven, men som stadig er vigtigt at få med i din besvarelse.

Det kan også være en uddybende forklaring på et fænomen, som du gerne vil sikre dig, at læseren kan få en uddybende forklaring på.

Korrekturlæsning

Når du har skrevet din opgave næsten færdig, skal du som noget af det sidste sætte tid af til at læse korrektur på din opgave.

Det kan være svært at forstå, at opgaven ikke er færdig, når den er skrevet, men det betyder meget for læserens indtryk af opgaven, om den har fået den sidste afpudsning. Læs hele opgaven igennem og slå ord op i Retskrivningsordbogen eller Nudansk Ordbog, hvis du er usikker på stavemåden. Tjek, at der ikke er gentagelser i de forskellige afsnit i opgaven, og at afsnittene hænger sammen. Husk også at læse korrektur på din litteraturliste.

Kontrollér at citater er korrekt anført og med korrekt stavemåde (gammeldags stavemåde skal bibeholdes). Husk også at kommaerne og andre tegn skal være sat, så de ikke forstyrrer læsningen, men netop støtter læsningen.

Du kan med fordel løbende læse korrektur på din opgave, så du fordeler arbejdet jævnt hen over skriveperioden.

Lad en anden læse opgaven igennem med henblik på kommentarer og rettelser.

Plagiat/snyd og brug af AI

Det er dit ansvar at sikre, at du henviser korrekt og fyldestgørende til det materiale, du bruger i opgaven. Er du i tvivl, så snak med dine vejledere.

Du må ikke skrive af eller angive andres arbejde (tekst, figurer, modeller, beregninger) som dit eget arbejde – det er snyd. Du må ikke bruge AI til at skrive din SRP og heller ikke til at finde kilder og materiale i skriveperioden jf. Børne- og Undervisningsministeriets retningslinjer:

Det er ikke tilladt at bruge ChatGPT og lignende AI-værktøjer ved skriftlige prøver på de gymnasiale uddannelser. Forbuddet gælder under hele prøvetiden, herunder ifm. research, korrekturlæsning, redigering mv

Sygdom

Hvis du bliver syg i skriveperioden, skal du straks kontakte skolens kontor (4817 7555), som vil tage stilling til, hvad der videre skal ske. Du skal under alle omstændigheder kunne dokumentere din sygdom, som udgangspunkt ved hjælp af en lægeerklæring, som du selv fremskaffer og betaler for.

Den mundtlige prøve

Fra du har afleveret din opgave, til du skal til den mundtlige prøve i SRP, går der flere måneder. Det er derfor vigtigt, når du skal til den mundtlige prøve, at du forbereder dig som til en hvilken som helst anden prøve.

Det betyder, at du skal læse din opgave grundigt, inden du skal til mundtlig prøve, og at du forbereder dig hjemmefra. Det er en god idé, når du forbereder dig, at du overvejer og vurderer, hvor din opgave er stærk, og hvor den kunne have været bedre. Du kan med det in mente vurdere, hvad du skal tage med i dit oplæg.

Den mundtlige prøve varer 30 minutter, inklusive tid til votering, så du skal regne med at være på i ca. 25 minutter. Dit indledende oplæg må maks. være 10 minutter. I dit oplæg skal du præsentere din opgave og komme ind på anvendt metode og basal videnskabsteori.

I dit oplæg vil det være oplagt at komme ind på følgende områder:

  • Præsentation af din opgaveformulering
  • Hvilke metoder anvender du, og hvorfor anvender du dem?
  • Basale videnskabsteoretiske overvejelser
  • Hvordan bidrager dine fag til besvarelsen af opgaveformuleringen?
  • Hvad er konklusionerne på dine delspørgsmål?
  • Hvad er din samlede konklusion?
  • Var der forhold som overraskede dig undervejs i din opgavebesvarelse?

Som du kan se af ovenstående, har du ikke megen tid til de enkelte delelementer i dit oplæg, så det er vigtigt, at du er skarp i din udvælgelse og kun medtager det, som er vigtigt/relevant i forhold til, hvad du gerne vil præsentere af din opgave.

For at være sikker på at du får alle dine guldkorn med, anbefaler vi på det kraftigste, at du laver et talepapir, som du bruger til at støtte dig i dit oplæg. Husk også at have din SRP med til den mundtlige prøve, så du kan vise evt. relevante figurer eller passager i din SRP. Øv dig, hvor du tager tid, så du ved, hvor lang tid dit oplæg tager.

Efter dit oplæg vil eksaminator og censor stille dig spørgsmål både i forhold til dit oplæg og til din SRP. Der vil kort fortalt foregå en faglig dialog mellem dig, eksaminator og censor med udgangspunkt i dit oplæg og din SRP. Husk at eksaminator og censor tilsammen dækker de anvendte fag.

Faglige bedømmelseskrav

Den endelige karakter er en samlet vurdering af, hvordan du opfylder de faglige mål. I den vurdering indgår både den mundtlige præstation og det skriftlige produkt. I vurderingen indgår følgende forhold:

Ved det skriftlige produkt lægges vægt på:

  • om opgaveformuleringen er besvaret
  • relevant udvælgelse, anvendelse og kombination af viden og metoder fra indgående fag
  • den faglige indsigt og fordybelse som du viser ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte dig ind i relevante nye faglige områder
  • anvendelse af relevant materiale
  • den faglige formidling og fremstillingsform.

Ved den mundtlige prøve lægges vægt på:

  • den mundtlige præsentation af din SRP og de vigtigste konklusioner
  • faglig indsigt og fordybelse i den faglige dialog samt kombination af viden fra indgående fag
  • din evne til at foretage metodiske, tværfaglige og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med projekter og valg af indgående fag, herunder argumentation for eventuelt valg af ét fag.

Hvis der indgår et innovativt løsningsforslag, indgår dine argumentation for forslagets værdi for andre samt, hvordan dit løsningsforslag tilfører nyt i den konkrete sammenhæng i bedømmelsen.

Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Vær opmærksom på, at de faglige mål gælder både for de flerfaglige og de enkeltfaglige SRP’er.

Klage over bedømmelsen

Hvis du vil klage over bedømmelsen, skal du indgive en klage til rektor senest to uger efter, at karakteren er offentliggjort. Klagen skal være individuel, skriftlig og nøje angive de faktiske omstændigheder, der efter din mening kan begrunde en imødekommelse af klagen. Det er en god idé at tale med Lise på kontoret om det, inden du sender en klage.

Læs mere her:  https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=179722

Rigtig god arbejdslyst.

Eksempler på opgaveformuleringer

Eksempel 1: Matematik-Dansk, formidlingsartikel

Hvad er kryptering, og hvordan og hvorfor kan man formidle det til den enkelte forbruger?

Indfør begreberne modulo og kongruens modulo n. Forklar primfaktorisering og Eulers phi-funktion. Bevis, at enkryptering og dekryptering med RSA ophæver hinanden. Enkryptér beskeden ”hej” med en version af RSA med meget små primtal.

Udarbejd med udgangspunkt i din besvarelse af ovenstående en populærvidenskabelig artikel på 3-4 sider om forbrugerens datasikkerhed. Artiklens målgruppe skal være en typisk læser af tidsskriftet Illustreret Videnskab.

Opgaven skal enten inden eller efter din populærvidenskabelige artikel indeholde en meta-opgavedel på 2-3 sider, hvor du argumenterer fagligt for dine formidlingsmæssige valg i forbindelse med artiklens indhold, argumentation, retorik, layout, opbygning ift. målgruppen m.v.

Eksempel 2: Biotek-Dansk, formidlingsartikel

Gør rede for immunsystemets opbygning og funktion. Beskriv hvordan almindelige vacciner udvikles og fremstilles. Forklar hvordan en vaccine virker, herunder hvorfor det ofte er nødvendigt med flere vacciner. Beskriv princippet bag en DNA-vaccine og diskuter fordele og ulemper ved en sådan, idet du sammenligner med en almindelig vaccine.

Med udgangspunkt i ovenstående arbejde skal du udarbejde en populært formidlende artikel på 3-4 sider. Artiklens målgruppe skal være en typisk læser af Illustreret Videnskab.

Opgaven skal endelig indeholde en meta-opgavedel hvor du – primært ud fra en danskfaglig vinkel – redegør for dine formidlingsmæssige overvejelser i forbindelse med artiklens indhold og udformning.

Eksempel 3: Samfundsfag-Matematik

Redegør for Gini-koefficienten i USA, herunder udviklingen og årsagerne til udviklingen i uligheden i USA.

Redegør for multivariable funktioner og partiel differentiering og hvordan dette kan bruges til at tolke på nationalregnskabsmodellens variable.

Beregn og fortolk hvad et selvvalgt initiativ fra Trumpadministrationen har betydet for uligheden målt på Gini-koefficienten.

Sammenlign Lorenz-kurverne før og efter initiativet.

Diskuter hvorfor det kan være svært at bryde den sociale arv i USA.

Eksempel 4: Samfundsfag – Dansk

  1. Der ønskes en redegørelse for feminismens fjerde bølge med fokus på Metoo. Herunder bedes du inddrage sociologisk teori om identitet.
  2. Der ønskes en retorisk analyse af en eller flere selvvalgte taler med fokus på feminisme.
  3. Diskutér hvordan det står til med ligestillingen i 2018 herunder hvilke politiske tiltag der kan fremme ligestilling i samfundet.