Metoder i oldtidskundskab

Oldtidskundskab er et særligt fag, når det kommer til det metodiske, fordi det er et fag, der består af en række forskellige discipliner med dertilhørende metoder. Man kan sige, at det er gymnasiets eneste ”områdestudie”, dvs. et fag, som arbejder med et specifikt område, nemlig antikken.

Overordnet set arbejder man i oldtidskundskab hermeneutisk med en særlig metode, der kaldes autopsi.

Autopsi:

Betyder selvsyn.

Behandler et værk, dvs. ideografisk arbejde.

De forskellige metoder, der anvendes som del af den autoptiske metode, afhænger af, hvilken værktype man analyserer:

Epos: Episke karaktertræk, det homeriske spørgsmål

Tragedie: Asitoteles’ dramateori

Filosofi: Filosofisk analyse

Retorik: Retorisk analyse

Historieskrivning: Kildekritik

Skulpturer: Skulpturanalyse

Arkitektur: Bygningsanalyse

Læs mere: Finn Høghøj: ”Spørgsmålet om metode” i Finn Høghøj & Simon Laursen (red.): ”Metoder” (Klassikerforeningen, 2009) s. 40-54 & Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen: ”Paideia” (Systime, 2012).