Metoder i Filosofi

I filosofi indgår en håndfuld metoder, der er karakteristiske for faget. Ofte kan overvejelser og systemer fra filosofihistorien anvendes på problemstillinger eller dilemmaer i helt andre kontekster (f.eks. kunne et etisk system som Benthams utilitarisme bruges til at analysere et samfund i en dystopisk science fiction-roman etc.). Desuden indeholder filosofi på c niveau altid en grundlæggende indføring i videnskabsteori som et særskilt emne i studieplanen.

Videnskabsteori

Videnskabsteori er et selvstændigt emne i filosofiundervisningen hvor spørgsmål som ”hvad er viden” (erkendelsesteori) og ”hvad, om noget, adskiller videnskab- og videnskabelig metode fra andre måder at søge viden på” søges besvaret.

Metoder:

-Idehistorisk metode
-Aktualiserende metode
-Begrebsafklaring
-argumentationsteori

Idehistorisk metode:

Mange filosofiske idéer og systemer kan finde anvendelse udenfor den kontekst, de oprindeligt er formuleret i. Med idéhistorisk metode kan man søge at afklare, hvordan f.eks. Benthams teori om lyst og smerte som grundlag for moral kunne fungere i en vegansk kontekst, eller hvordan den stoiske teori om selvbeherskelse som vejen til lykken kommer til udtryk i en moderne roman om soldater i krig.
Idéhistorisk metode kan både anvendes på problemer af hverdagsagtig og principiel karakter og fungerer ofte aktualiserende (hvad ville Kants etiske principper f.eks. sige om aktiv dødshjælp? Etc.). Der vil ofte være tale om etiske problemstillinger, men den kan også bruges til at afklare kendte idéers historiske rødder (socialisme etc.).

Begrebsafklaring:

Handler om at afklare og afgrænse begrebers betydning så præcist som muligt. Hvad menes der f.eks. med begrebet ”kvalitativ” og hvordan adskiller det sig fra dets modsætning ”kvantitativ”? Den konkrete distinktion, der bliver behandlet i en given sammenhæng, vil ofte være relevant også i andre sammenhænge. Fx vil kendskabet til distinktionen kvalitativ / numerisk identitet være en fordel i mange filosofiske diskussioner.

Argumentationsteori:

Argumentationsteori handler om at kende til argumenters opbygning, at kunne vurdere om et argument er holdbart eller ej og at kunne vurdere om det er logisk gyldigt. Dertil kommer at eleverne bør kunne skelne mellem forskellige slutninger, fx induktive og deduktive. Desuden kan man komme ind på forskellige typer af fejlslutninger og fokusere på, hvad man i forskellige sammenhænge kan anse for gode grunde.
I mange tilfælde vil viden fra argumentationsteori også kunne anvendes til at vurdere tekster, der ikke stammer fra filosofiens verden.