Studieretningsopgave (SRO) på AG

Går du i 2.g skal du i december måned skrive SRO. Her kan finde svar på de spørgsmål, du har både før og under SRO-skriveperioden.

SRO-køreplan 2026-2027

Hvad?	Hvornår?	Hvad og hvem?
Introduktion til SRO	Uge 44	SRO starter med et fælles modul, hvor begge lærere er til stede for at give en fælles introduktion til SRO. De to faglærere introducerer desuden fagligt og generelt til fagenes metode og kobling til videnskabsteori. Eleverne tjekker deres egne råd fra DHO, går i tænkeboks og samler deres inspiration og info i mappen “Tværfaglig SRP-progression” i Klassenotesbogen
SRO-gruppevejledning 1	Uge 45 (sidst på ugen) eller 46	Eleverne vejledes i grupper fordelt på emner. Fokus på det de vil undersøge, indsamling af materiale og problemformuleringsprocessen.

Problemformulering	Uge 47 (senest tirsdag)	Eleverne sender udkast til problemformulering, disposition og litteraturliste til vejlederne
SRO-gruppevejledning 2	Uge 48 eller start uge 49	Eleverne vejledes i grupper fordelt på emner. Eleverne skal præsentere den endelige formulering af problemformulering, som vejlederne formulerer opgaven udfra. Eleverne arbejder videre sideløbende med almindelig undervisning
Udlevering af opgave	Uge 50: Den 7. december kl. 08.10	Opgaven udleveres til eleverne i badekarret, hvor eleverne kan stille spørgsmål til vejlederne. Opgaven uploades også i Lectio
Skrivedage	Uge 50: Den 7. december kl. 8.10 – 9. december kl. 14.00	Eleverne arbejder individuelt med deres opgaver. Der vil være skriveværksted de to første skrivedage. (samfundsfag, engelsk, matematik, bioteknologi, fysik, musik, biologi og kemi) Evt. eksperimenter afvikles – se Lectio for info
Aflevering	Uge 50: Den 9. december kl. 14.00	Eleverne afleverer deres SRO i Lectio i PDF-format, inklusive den officielle forside, resumé, indholdsfortegnelse, bilag, noter, figurer, formler evt. forord og kildefortegnelse jf. kravene i de enkelte fag
Prøve	Marts 2027	Alle klasser skal til mundtlig prøve 4. eller 5. marts
Afrunding	Ugen efter prøven	Lærerne følger op på prøven og den skriftlige opgave i et af deres efterfølgende moduler. Vigtigt at sikre, at eleverne skriver tre gode råd til dem selv, når de skal arbejde med SRP.

Rammer og krav

Fra bekendtgørelsen:

Eleverne skal i sidste del af 2g skrive en studieretningsopgave (SRO) som træning til studieretningsprojektet. I forløbet skal mindst et studieretningsfag indgå og der skal indgå faglig metode med udgangspunkt i de fag, som indgår. Eleven skriver en individuel besvarelse af den flerfaglige studieretningsopgave. Forløbet med studieretningsopgave afsluttes med elevens fremlæggelse af sin besvarelse, dialog mellem elev og vejledere herom og en evaluering rettet fremad mod Studieretningsprojektet.

Formål	Trin 3 i AGs TU-forløb, som kører fra 1g-3g og slutter med SRP
Hvem?	Alle 2g-elever
Hvad?	Studieretningsfag
Hvornår?	Oktober-december
Omfang?	15 fordybelsestimer. Opgaven skal være på 6-8 sider. Mere info: Se nedenfor
Vejledning	Gruppevejledning x 2
Mundtlig prøve	24 min., inklusive evaluering. Evalueringsark sikrer fastholdelse af feedback og erfaringer ift. SRP

Kompetencer, som eleverne skal træne:

Afgrænse, formulere og begrunde en problemformulering på baggrund af en faglig problemstilling
Besvare en stillet opgaveformulering, så der er overensstemmelse mellem opgaveformulering og opgavebesvarelse
Planlægge og gennemføre en undersøgelse af en problemstilling med anvendelse af viden, kundskaber og metoder fra indgående fag
Demonstrere faglig indsigt ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag
Udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder
Udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale
Gøre sig metodiske overvejelser i forbindelse med behandling af kompleks faglig problemstilling
Skriftlig formidling af faglig problemstilling samt beherske fremstillingsformen i en faglig opgave, herunder citatteknik, noter, kildefortegnelse, omfang og layout
Mundtlig formidling af et fagligt arbejde og de centrale konklusioner samt indgå i en faglig dialog herom
Hvis SRO’en omfatter innovative løsningsforslag, indgår elevens evne til at udvikle og vurdere løsningsforslag i bedømmelsen

Studieretningsopgaven (SRO)

Studieretningsopgaven er en opgave, der skal træne dig til studieretningsprojektet (SRP), som ligger i foråret i 3g. SRO er andet trin af vores tretrinsraket med DHO’en som første trin i processen med at gøre dig klar til at skrive din SRP. Din SRO er tænkt som en flerfaglig fordybelsesopgave i dine studieretningsfag.

I SRO’en skal du selv formulere din problemformulering, og dine vejledere (lærere) vil på den baggrund formulere en opgaveformulering, som du skal besvare i din opgave. Opgaven skrives individuelt, og du får en individuel karakter, der tæller med i dine standpunktskarakterer for de pågældende fag. Den givne karakter er en helhedsvurdering af din SRO og den mundtlige prøve.

Til SRO’en er det lærerne, der melder et eller flere emner, du kan vælge imellem. Dine faglærere vil orientere om, hvordan det vil foregå for din klasse – se SRO-køreplanen for flere detaljer. Til SRP skal du selv vælge emne og fag, og du får en individuel opgaveformulering.

Problemformulering

En problemformulering er et undringsspørgsmål, som man ønsker at få besvaret/belyst i sin opgave. En god problemformulering omhandler et spørgsmål, der ikke umiddelbart findes et svar på, og som man ønsker at få belyst.

Problemformuleringen konkretiserer og afgrænser i kort form den faglige problemstilling. Det er dig, der udformer problemformuleringen, og en god problemformulering indeholder som udgangspunkt:

Hvad der skal undersøges og analyseres
Hvilke materialer, der tænkes inddraget
Hvilke faglige metoder, der forventes benyttet

Problemformuleringen er derfor dit bud på fremgangsmåde og strukturen i din opgave. Problemformuleringen skal være tilstrækkeligt detaljeret til, at vejlederne kan udarbejde SRO’ens opgaveformulering.

Opgaveformulering

På baggrund af din problemformulering udarbejder dine vejledere en opgaveformulering. Den udarbejdede opgaveformulering skal være konkret og afgrænset og skal i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af dig – herunder krav til og rammer for omfang af opgavebesvarelsen. Opgaveformuleringen kommer derved til at styre strukturen i din opgave.

Din opgave er nu at besvare opgaveformuleringen. Det er vigtigt, at du hele tiden gør op med dig selv, om du kommer nærmere en besvarelse af opgaveformuleringen, eller om du er ved at arbejde dig ud ad et sidespor.

Hvordan laver man en arbejdsplan?

Lav en systematisk oversigt over:

Hvor meget tid har jeg?
Hvad skal jeg have færdigt hvornår?
Hvilke materialer mangler jeg at få fat på?
Hvilke materialer kan jeg umiddelbart gå i gang med?
Hvad skal der konkret sket de enkelte dage?

Husk altid løbende at skrive forfatter, titel og udgivelsesår på din litteraturliste, så du ikke skal bruge kostbar tid til sidst på at finde oplysningerne.

Tjek planen undervejs og se, om den holder. Revidér den, hvis det er nødvendigt, så du hele tiden har en plan, der resulterer i en færdig opgave til tiden.

Opgavebesvarelse

Du får dit budskab bedre igennem, hvis du stiller opgaven rigtigt op:

Sørg for at gøre opgaven læsevenlig ved at sætte tegn og lave tydelige afsnit
Lav underoverskrifter og sæt figurer, tabeller og andet materiale i teksten, når det er hensigtsmæssigt for læsningen og forståelsen
Sætte ikke-centralt materiale ind som bilag
Følg anvisningerne mht. marginer, linjeafstand mm.

Din SRO skal være på 6-8 sider (ca. 2400 anslag pr. side inkl. mellemrum med 1½ linjes linjeafstand), hvor forside, indholdsfortegnelse, bilag, noter, figurer, formler evt. forord og litteraturliste ikke medregnes. Det er vigtigt, at du overholder ovenstående. I de naturvidenskabelige fag, matematik og musik kan der være andre sidedefinitioner. Tal med din lærer om det.

Besvarelsen skal indeholde et kort resumé på dansk på ca. 15 til 20 linjer. Resuméet tæller med i de 6-8 sider.

Krav til indhold:

En forside (den officielle) med opgavens titel, dit navn og klasse (find forsiden i Lectio).
Et dansk resumé efter titelsiden dvs. umiddelbart før indholdsfortegnelsen
En indholdsfortegnelse, der gengiver opgavens hoved- og underafsnit med sidetal.
En indledning, hvor emnet og opgaveformuleringen præsenteres.
Metodeafsnit
Selve opgaven, som du skal underinddele i afsnit med overskrifter, der følger strukturen i din opgaveformulering
Inden konklusionen kan du eventuelt udarbejde en perspektivering
En konklusion, hvor du sammenfatter hovedindholdet i opgaven og endeligt besvarer opgaveformuleringens spørgsmål
Litteraturlisten er sidste side i opgaven
Eventuelle bilag

Forside

Ud over den officielle forside må du gerne lave din egen. Den skal være en side for sig, og her skal stå navn, fag, klasse, årstal samt den præcise titel. Du kan også illustrere den – men det er ikke et krav.

Dansk resumé

Det danske resumé er en miniudgave af opgavebesvarelsen og skal i koncentreret, men sammenhængende form præsentere opgavebesvarelsens vigtigste elementer. Resuméet skal i sig selv udgøre en meningsfuld helhed og kunne forstås uafhængigt af selve opgavebesvarelsen og vil i de fleste tilfælde kunne rummes på 15 til 20 linjer. Det anbringes lige efter titelsiden og tæller med i det samlede antal anslag.

Resuméet skal indeholde undersøgelsens problemstilling, opgaveformuleringen, begrundelse for materialevalg, metodiske fremgangsmåder og/eller teoretisk grundlag samt væsentligste resultater og konklusioner.

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelsen henviser til de enkelte afsnit og deres overskrifter. Den skal give læseren overblik over opgavens indhold, omfang og disposition. Husk at justere indholdsfortegnelsen til allersidst, så du sikrer, at der er overensstemmelse mellem afsnitsbetegnelserne i indholdsfortegnelsen og overskrifterne i opgaven.

De fire dele i opgaven

Indledning

Indledningen er en præsentation af opgaven – det er her du ”sælger” din opgave, forklarer hvorfor det er et spændende emne. Her bør du redegøre for din afgrænsning af opgaven og den vinkel, du vil lægge på emnet. Sørg for at præsentere opgaveformuleringen – gerne med dine egne ord – og slut af med at beskrive, hvordan du vil besvare din opgave.

Metodeafsnit

I dette afsnit skal du beskrive og begrunde de valgte metoder samt koble dette til basal videnskabsteori. Det er vigtigt, at du kommer kort ind på tilvalg og fravalg af metoder og kan uddybe dette til den mundtlige prøve.

Hovedafsnit

Hovedafsnittene indeholder en fremstilling af opgavens emne og vil typisk starte med en redegørelse efterfulgt af en analyse/undersøgelse af problemstillingen og en diskussion eller vurdering og til sidst en konklusion. Det vil derfor være oplagt at lave tre hovedafsnit som direkte følger opgaveformuleringen.

Konklusion

Konklusionen indeholder typisk en sammenfatning af de vigtigste elementer i din argumentation i opgaven. Konklusionen svarer på opgaveformuleringen, og der skal ikke komme nye oplysninger i konklusionen. Både for indledningen og konklusionen gælder, at de skal have sammenhæng med opgaven og må ikke virke påklistrede. Sagt lidt populært: Du skal skrive opgaven en gang til, men opsummeret til ca. ½ til en 1 side.

Redegørelse

I en redegørelse er formålet at gengive essensen i en eller flere tekster/tabeller eller andet materiale. I din redegørelse skal du være loyal over for materialet og må derfor ikke diskutere/argumentere imod materialet. Det er helt fint at sortere og lave nedslag i materialet således, at det centrale bliver fremhævet i din redegørelse.

Det er din opgaveformulering, der styrer din udvælgelse. I din redegørelse er det vigtigt, at du bruger din faglige viden og begreber i dit arbejde med materialet. For flere informationer om, hvad en redegørelse skal indeholde, skal du snakke med din faglærer.

Undersøgelse/analyse

I en undersøgelse/analyse bevæger du dig på et højere taksonomisk niveau. Her er det vigtigt, at du sorterer og inddrager centrale dele af materialet. Igen er det opgaveformuleringen, der styrer udvælgelsen.

Vær opmærksom på, at du skal dokumentere det, du finder frem til. I din undersøgelse/analyse er det vigtigt, at du bruger din faglige viden og begreber undervejs i undersøgelse/analysen. For flere informationer om, hvad en undersøgelse/analyse skal indeholde, skal du snakke med din faglærer.

Diskussion/vurdering

I din diskussion skal du starte med at præsentere forskellige holdninger/synspunkter til en given problemstilling. Også her er det opgaveformuleringen, der sætter rammen for diskussionen. De forskellige synspunkter/holdninger vil ofte fremgå af dit materiale.

Der er ikke krav om, at du selv skal finde frem til selvstændige synspunkter. En diskussion går ud på at holde forskellige synspunkter op mod hinanden og afprøve deres argumentation. Husk at inddrage din faglige viden og faglige begreber.

I diskussionen skal du tage stilling til kvaliteten af argumentationerne, men der er ikke krav om, at du tager aktiv stilling til diskussionen eller kommer frem til et entydigt svar. I en vurdering skal du til gengæld tage aktiv stilling til udsagnene.

For flere informationer om, hvad en diskussion/vurdering skal indeholde, skal du snakke med dine faglærere.

Kriterier for en god opgave

Det er vigtigt at besvare opgaveformuleringen, så der er en sammenhæng mellem opgaveformuleringen og konklusionen. Selve besvarelsen af opgaveformuleringen er hoveddelen i opgaven: Redegørelse, analyse og diskussion/vurdering. I processen med at skrive din SRO er det også vigtigt, at du lærer at beherske formalia, dvs. at du fx citerer i analysen og laver henvisninger (fodnoter), så du dokumenterer, hvor du har dine informationer fra. Du skal også fremhæve videnskabelighed, dvs. argumentere videnskabeligt gennem belæg.

Helt generelt er formidlingen og sproget fundamentet i besvarelsen, fordi det er vigtigt, at du får formidlet dine resultater på en klar og forståelig måde. Det kan opsummeres således:

Besvarelse af opgaveformulering
Formalia og videnskabelighed
Formidling og sprog

Fodnoter og litteraturhenvisninger

Brug aldrig en webside, en bog, et materiale, en opgave el. lignende uden at angive det. Skriv titel, forfatter mv. i en note, hvis du citerer, eller skriv f.eks.: “Det følgende er baseret på …”

Brug altid dit eget sprog, når du skriver. Du må ikke bare omskrive teksten dvs. bruge kildens ord og ordstillinger. En god regel er altid at lægge det, man lige har læst væk og så prøve at formulere det, man har læst med egne ord. Er der en enkelt sætning, som du synes, det er vigtigt at få med i den form, som bogens forfatter har givet den, så husk at markere, at du citerer.

Der er to ting, du skal huske, når du citerer:

Marker det citerede med “…” og evt. kursiv samt note med henvisning. Mellem citationstegnene skriver du nøjagtigt det, der står i den bog/det materiale, du citerer fra. Du må ikke lave om på ordene, deres bøjning eller deres stavning. Du må ikke tilføje ord, og hvis du udelader ord, skal du markere med (…) der, hvor du har udeladt noget.

Du må altså ikke skrive af eller angive andres arbejde (tekst, figurer eller beregninger), som om det er dit eget arbejde – det er plagiat. Dette gælder også afskrift uden henvisning til egne opgaver, der tidligere har været afleveret og bedømt.

En note er en forklaring til det, du skriver. Normalt vil det være en henvisning til din kilde eller en forklaring af et begreb. I noterne skal du angive, hvor du har citater og oplysninger fra.

Du kan også have brug for at lave noter, hvor du ønsker at give supplerende oplysninger eller uddybende kommentarer, som falder lidt uden for sammenhængen, men som alligevel skal med, hvis du vil sikre dig, at læseren forstår problemstillingen. Helt generelt skal du sørge for at skrive sammenhængende, så teksten kan læses, uden at læseren behøver at kikke i noterne, der fungerer som et supplement til teksten.

En note skrives som et lille tal direkte efter det, man vil lave noten til. Selve noten placeres nederst på siden vha. Words notesystem: Klik på Referencer i fanebladet og derefter på Indsæt fodnote. Du kan se her, hvordan man laver fodnoter (og litteraturliste jf. nedenfor) i Word: https://www.youtube.com/watch?v=ETTNGMbryfk

Husk at få alle detaljer med:

Hvis henvisningen refererer til bestemte sider i et dokument anføres: Forfatterens efternavn, dokumentets udgivelsesår samt sidetal f.eks. Duekilde, 1997, s. 29-31
Er der tale om Internetdokumenter uden sidetalsangivelse, kan referencen henvise til afsnit som f.eks. Skov, 2016, afsnit 9
Når en henvisning refererer til et værk af to forfattere, nævnes begge navne f.eks. Bilde & Rothstein, 1999.
Drejer det sig om henvisning til et værk af 3 – 5 forfattere, anføres alle forfatteres efternavn, første gang referencen forekommer. Efterfølgende anføres 1. forfatter efterfulgt af et al. (med flere).
Hvis der er seks eller flere forfattere, anføres 1. forfatter efterfulgt af et al.
Hvis man bruger flere kilder til at dokumentere et synspunkt, skal de anføres i alfabetisk orden adskilt af semikolon: Bruhns, 1997; Ingwersen, 1995; Salton, 1967.

Vigtigt: Når Word har lavet fodnoten, skal du for at leve op til almindelig praksis ift. fodnoter manuelt fjerne parentesen ved at højreklikke på noten og vælge ‘Konvertér citat til statisk tekst’. Herefter kan du fjerne parentesen om noten.

Brug af fremmedsprog

Hvis fremmedsprog indgår, skal kildematerialet på fremmedsproget være fyldestgørende, du skal citere korrekt fra dette, og du skal kommentere og bruge citaterne hensigtsmæssigt.

Hvis du ikke bruger kildemateriale på det pågældende fremmedsprog, er der tale om ”en utilfredsstillende besvarelse”. Citaterne skal ikke oversættes til dansk.

Litteraturliste

Husk altid at skrive forfatter, titel og udgivelsesår på din litteraturliste løbende, så du ikke skal bruge kostbar tid til sidst på at finde oplysningerne.

Litteraturlisten skal indeholde en oversigt over de værker og materialer, som du har henvist til i din opgave. Du kan lave litteraturlisten ved hjælp Word:

I Word hedder litteraturliste ”Bibliografi”, og du kan finde funktionen under fanebladet ”Referencer”. Linket her indeholder en guide, der viser, hvordan det gøres: https://www.youtube.com/watch?v=ETTNGMbryfk

Det vigtigste er, at litteraturlisten indeholder korrekte oplysninger om de anvendte værker og materialer, og at rækkefølgen af oplysningerne er opstillet i alfabetisk rækkefølge efter første forfatters efternavn, og det gør Word-funktionen som udgangspunkt. På den måde gør du det nemt for læseren at danne sig et overblik over, hvilke værker og materialer, du har brugt.

Hvilke informationer, litteraturlisten skal indeholde, afhænger af, hvilken type materiale der er anvendt. Oversigt fra Christensen, Karsten et.al 2019: Sådan skriver du SRP, 1. udgave, Columbus side 104-105:

Figur 5.4: Sådan angiver du forskellige materialetyper i litteraturlisten (APA)

Materialetype	Rækkefølge i opgivelse	Eksempel
Bog med en forfatter	Forfatters efternavn, første initial(er). Udgivelsesår. Bogens titel. Udgave. By: Forlag	Bjerre J. 2010, Holocaust. 1. udgave. København: Frydenlund
Bog med mere end en forfatter	Forfatteres efternavne, første initial(er). De to forfattere adskilles af et &. Udgivelsesår. Bogens titel. Udgave. By: Forlag	Rasmussen D & Balleby M 2018 Innovatoinskogebogen. 1. udgave, København: Columbus
ibog	Forfatters efternavn, første initial. Udgivelsesår Bogens titel. Udgave. (ibog). By: Forlag	Larsen, O.S. 2010. Psykologiens veje (ibog). Aarhus: Systime
Artikel i tidsskrift	Forfatters efternavn, første initial(er). Udgivelsesår. Artiklens titel. Journaltitel, Volumen nr. (oplag nr.), sidetal	Lind, G. 2012. Den militære komponent i statsomvæltningen 1660. Historisk tidsskrift, Vol. 112 (nr.2), 353-373
Avisartikel	Forfatters efternavn, første initial. Publiceringsår, dag, måned. Artikeltitel, Avisens navn, sidetal	Hardis, A. 2019, 22.marts). Manden i styrehuset. Weekendavisen, side 5
Artikel på internettet (uden forfatter)	Domænenavn. Navn på hjemmeside. URL, Link til den specifikke side. Hentet: Dato	Alperne. Wikipedia, den frie encyklopædi. https://dawikipedia.org.wiki/Alperne. Hentet 23. marts 2019
Tv-program	Efternavn, Fornavn. Årstal. Evt. navn/nummer på episode. Navn på program.	Engell, Hans. 2014. Kommentatorernes julefrokost.
Podcast	Tilrettelæggers efternavn. (År, dag, måned). Titel på podcast. ULR: Link til den specifikke side. Hentet: Dato.	Narvedsen, M. m.fl. (2017, 5.7.). Man kan aldrig vide. https://www.24syv.dk/programmer/man-kan-al.drig-vide/18102256/afsnit-1-en-rodglodende-tatovor%5B1%5D Hentet: 24.3.2019.
Spillefilm og dokumentarfilm	Producer efternavn, første initial. (Producer, & instruktør efternavn, første initial. (Instruktør). (År. Totel på film/dokumentar [Type film]. Land. Navn på udgivers studie.	Keitsch, D. (Producer), & Ade, M. (Instruktør). (2016). Toni Erdmann [spillefilm]. Tyskland og Østrig: Komplizen Film.
Opslag på socialt medie	Navn på sociale medie/domænenavn. ”Forfatter – tweet/opdatering/m.fl. fra dato”. ULR: Det fulde link til opdateringen.	Twitter. ”Margrethe Vestagfer-tweet fra 15.3.2019” https://twitter.com/vestager/status/1106628096764137474.
Personlig kommunikation, for eksempel e-mail eller telefonsamtale	Angives ikke I litteraturlisten, men i din tekst	F. Jørgensen (personlig kommunikation, 8. februar, 2018) foreslog, at man i stedet anvender solenergi.

Hvordan finder man materialer?

Du får hjælp til at finde materiale af dine vejledere, men brug også Studiecentret og biblioteket til at finde materialer.

Bøger

Studiecentrets bøger: Studiecentret har bøger, du kan bruge til din SRO. Hjemmefra og på skolen kandu søge i, hvilke bøger Studiecenteret har. Bibliotekssystemet hedder Reindex, og det indeholder ca. 10.600 titler. https://reindex.dk/GYMBAS/rss/Portal.php?ColSearch=2
Bibliotek.dk: Indeholder oplysninger om om bøger, artikler, film mv., som landets biblioteker udlåner. Der er mulighed for gratis at bestille og få materialerne bragt til et selvvalgt bibliotek. Leveringstiden er mellem 4-6 hverdage
Google books: Indeholder adgang til enten hele bøger, uddrag af bøger eller oplysninger om bøger: https://books.google.dk
Forlaget Systime: Et forlag, der udgiver bøger blandt andet til STX. Find en i-bogs titel og få adgang til indholdet enten ved at komme forbi Studiecenteret eller skrive til skolens bibliotekar, Sidse, på mailadressen AGSJW@aggym.dk eller i Lectio til SJW

Artikler

Google scholar: Indeholder videnskabelige artikler. Der er adgang til enten hele artikler, uddrag af en artikel eller oplysninger om en artikel. http://scholar.google.dk
Statsbiblioteket i Aarhus: Find videnskabelige artikler inden for alle fagområder. Artiklerne kan bestilles, og de bliver leveret elektronisk i løbet af en time eller bliver sendt med posten. Nogle artikler er forbeholdt studerende ved Aarhus Universitet
EBSCO/Master FILE: (https://www.bibliotek.alleroed.dk/e-materialer/masterfile-premier) Amerikansk database med adgang til engelsksprogede artikler fra ca. 4500 tidsskrifter. Både populære og videnskabelige artikler går tilbage til 1975. Der er der f.eks. adgang til New Scientist, Scientific American og Scientific American MIND. Få loginoplysningerne af Sidse, skolens bibliotekar
Infomedia: (https://autologin.infomedia.dk/mediaarchive/unic/deff) Find avisartikler f.eks. fra Politiken og Jyllands Posten i Infomedia fra 1990 og frem. Infomedia indeholder også faglige tidsskrifter som f.eks. ugeskrift for læger.

Film og TV-udsendelser

DR Gymnasium: Filmklip fra DR’s arkiver. Brug UNI*Login på www.dr.dk/gymnasium
Filmcentralen: Indeholder primært smalle, europæiske film. Brug UNI*Login på http://filmcentralen.dk
Filmstriben.dk: Indeholder kort- & dokumentarfilm samt spillefilm. Login med dit bibliotekslogin på filmstriben.dk – Er ikke tilgængelig for borgere i Allerød Kommune
TV-udsendelser fra DR, TV2 mm: Søg blandt TV-udsendelser fra 1992 og frem her: http://hval.dk/mitcfu/login/. For at få adgang til indholdet, skal du enten komme forbi Studiecenteret eller skrive til Sidse, skolens bibliotekar på mailadressen AGSJW@aggym.dk eller i Lectio til SJW

Sidetal

Du skal angive sidetal på alle opgavens sider (sæt ikke sidetal på forside og indholdsfortegnelse). Du kan også her bruge en funktion under Fanen Indsæt, som gør det nemt at sætte sidetal ind, der passer til indholdsfortegnelsen.

Bilag

Bilag kan være statistisk materiale, kort eller kopier af særligt vigtige kilder, men lad være med at overdrive. Der bør kun være bilag i et begrænset og nødvendigt omfang.

Billeder

Der er ikke krav om, at man skal illustrere en opgave, men det kan gøre en opgave mere indbydende. Hvis du vælger at bruge et billede, skal det være relevant for emnet; det skal være ledsaget af en billedtekst, og så skal det bruges til noget aktivt i opgaven. Du skal også angive, hvor du har billedet fra (kildeangivelse).

Plagiat/snyd og brug af AI

Det er dit ansvar at sikre, at du henviser korrekt og fyldestgørende til det materiale, du bruger i opgaven. Er du i tvivl, så snak med dine vejledere.

Du må ikke skrive af eller angive andres arbejde (tekst, figurer, modeller, beregninger) som dit eget arbejde – det er snyd. Du må ikke bruge AI til at skrive din SRP og heller ikke til at finde kilder og materiale i skriveperioden jf. Børne- og Undervisningsministeriets retningslinjer:

Det er ikke tilladt at bruge ChatGPT og lignende AI-værktøjer ved skriftlige prøver på de gymnasiale uddannelser. Forbuddet gælder under hele prøvetiden, herunder ifm. research, korrekturlæsning, redigering mv.

Hvis vi finder dokumentation for plagiat eller snyd i opgaven, bliver den ikke godkendt. Dermed kan du ikke rykke op i 3g. Hvis du er i tvivl, så snak med dine vejledere.

Prøve/bedømmelse

Den mundtlige prøve er individuel og tager udgangspunkt i din SRO. Prøven varer 24 minutter og ligger i marts. Se Lectio for flere informationer. Dine vejledere har inden prøven læst din opgave og snakket om styrker og svagheder i opgaven.

Prøven er bygget op på samme måde som den mundtlige prøve, der var knyttet til DHO (4/10/10). Det betyder, at du har ca. 4 minutter til at præsentere centrale elementer i opgaven og anvendt metode koblet til basal videnskabsteori. Herefter indgår du i en faglig dialog med dine eksaminatorer (10 min), og prøven slutter af med ca. 10 minutters feedback.

Du får en karakter ud fra en helhedsvurdering af din præstation – dvs. det skriftlige produkt og din mundtlige præstation. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvor høj grad din præstation opfylder de faglige mål, som kort er skitseret nedenfor:

Skriftligt produkt:

Om opgaven er besvaret
Relevant udvælgelse, anvendelse og kombination af viden og metode fra indgående fag
Den faglige indsigt og fordybelse ved at beherske relevant faglig viden i indgående fag
Anvendelse af relevant materiale
Den faglige formidling og fremstillingsform

Mundtlig prøve:

Den mundtlige præsentation af projektet og dets vigtigste konklusioner
Faglig indsigt og fordybelse i den faglige dialog samt kombination af viden fra indgående fag
Elevens evne til at reflektere over valgt metode til løsning af den stillede opgave

Hvis SRO’en inkluderer innovative løsningsforslag, indgår din evne til at udvikle og vurdere dem i bedømmelsen.

Sygdom

Hvis du bliver syg i løbet af de tre skrivedage, skal du straks kontakte skolens kontor (4817 7555), som vil tage stilling til, hvad der videre skal ske. Du skal under alle omstændigheder kunne dokumentere din sygdom, som udgangspunkt ved hjælp af en lægeerklæring, som du selv fremskaffer og betaler for.

Eksempler på problemformuleringer og opgaveformuleringer

Hvilken udvikling gennemgik The Beatles, og hvilken rolle spillede bandet i 1960’ernes ungdomskultur i Storbritannien?

Med afsæt i en kort redegørelse for The Beatles’ musikalske udvikling foretages en sammenlignende musikalsk og tekstlig analyse af sangene ”I Want to Hold Your Hand” (1963) og ”Tomorrow Never Knows” (1966).  Den musikalske analyse skal have fokus på de musikalske parametre form, harmonik og sound.

Desuden ønskes en diskussion af hvilken rolle Beatles spillede i 60’ernes ungdomskultur i Storbritannien.

Hvordan har musik haft betydning for borgerrettighedsbevægelsen i 1960’erne og i USA, og hvordan afspejles det i nutiden?

Der ønskes en musikalsk analyse samt tekstanalyse af James Browns ”Don’t Be a Dropout”, 1966. Den musikalske analyse skal have fokus på parametrene form, groove samt melodisk analyse. Desuden ønskes en tekstanalyse af titelnr. ”Black Panther” fra albummet Black Panther af Kendrick Lamar, 2018.
På baggrund af analyserne ønskes en vurdering af hvilken betydning James Brown og hans musik havde for borgerrettighedsbevægelsen i 1960’erne, samt hvordan Kendrick Lamar og andre nutidige rappere spiller en rolle i nutidige protestbevægelser i USA.