Metoder i billedkunst

De mest anvendte metoder i billedkunst er formal-, betydnings- og socialanalysen.

Formanalysen

I formalanalysen undersøger man de formelle virkemidler i kunst. Målet med formalanalysen er at sige noget om et værks formelle træk.
I formalanalysen spørges ind til, hvilke virkemidler der anvendes i værket, og hvordan de hænger sammen. Formalanalysen er en objektiv analyse af sammenhænge mellem de forskellige visuelle virkemidler i værket og kræver derfor forudgående viden om farver, komposition mm. Formalanalysen bruges som en slags måleinstrument, der undersøger et værks udseende og effekter.

Betydningsanalysen

I betydningsanalysen fokuserer man på symboler i kunsten. Her skelner man mellem den præ-ikonografisk analyse (umiddelbar registrering af symboler/indhold), den ikonografiske analyse (En undersøgelse af symbolernes betydning i samtiden) og den ikonologiske analyse (Undersøgelse af værkerne i forhold til kunsthistorie og samtid)
Målet med betydningsanalysen er at sige noget om, hvad værket betyder på et indholdsmæssigt eller symbolsk plan. Der spørges ind til symboler og tegn i værket. Hvad betyder symbolerne i den givne periode og for hvem? Betydningsanalysen kan tones alt efter fokus: Psykoanalyse, queer-teori, biografisk analyse m.m. Betydningsanalysen bruges kort sagt som et redskab til overordnet set at afdække symboler, motiv og tema i et værk i forhold til samtid

Socialanalysen

I socialanalysen fokuserer man på værkets samtid og omstændighederne omkring tilblivelsen. Man undersøger f.eks. hvorvidt værket er et bestillingsværk og om der ligger særlige biografiske forhold eller ideologier bag. Fokus ligger især på værket som kommunikation.
Målet med socialanalysen er at sige noget om, hvem værket betyder noget for i en historisk eller nutidig sammenhæng. Man spørger ind til, hvilke sociale felter der optræder værket i? Ex. økonomiske, religiøse og politiske m.m. Man undersøger kort sagt kunstproduktion, reception, participation og distribution i samtiden.
Socialanalysen bruges som et redskab til at afdække værkets formål eller hensigt i forhold til publikum og samtid

Fælles for alle metoder

Billedkunst er et teoretisk og praktiske fag. Det betyder, eleverne kan vælge at bruge egne praktiske værker til at belyse teori og emner. Der lægges op til, at eleverne prøver sig frem med forskellige materialer, metoder og strategier og iagttager og vurderer deres virkninger.
Endvidere skal alle metoder tage afsæt i komparative analyser af værker, der illustrerer det overordnede fokus. Det kan f.eks. være ud fra ismer, stilistiske træk, temaer mm.
Overordnet set er hermeneutikken den paraply, der samler det, vi gør i de kunstneriske fag.