Engelsk – Taksonomiske niveauer

Redegørelse:

  • I de engelske opgavegenrer kaldes det redegørende niveau enten ‘account for’ eller ‘outline’.
  • Med en account menes der en redegørelse for hvad teksten/teksterne indeholder. (Det oversættes med beretning, redegørelse, fremstilling og/eller forklaring)
  • Med en outline menes en overordnet, koncentreret sammenfatning af et emne, som regel mere detaljeret end et summary, og ofte skal flere synspunkter holdes op mod hinanden.
  • På A-niveau vil man sjældent skulle lave en redegørelse. Her skal man – som hovedregel – efter sin indledning gå direkte til analyse af teksten.

Analyse:

  • Analysis, to analyse: Analysen ligger taksonomisket skridt højere end redegørelsen. I analysen bidrager du med din egen, selvstændige fortolkning af dit materiale: Du skal ned mellem linjerne, selv finde mønstre, tendenser i form af virkemidler, temaer osv.
  • Interpretation, to interpret: I de engelske opgavegenrer hænger analysen (analysis) uløseligt sammen med fortolkningen (interpretation). Med udtrykket interpret menes at forklare, hvordan de enkelte bestanddele skal forstås i tekstens sammenhæng og dermed at klarlægge tekstens budskab. Det vil sige, at man bruger resultaterne af analysen til at udtrykke en samlet forståelse/fortolkning af teksten

Diskussion / vurdering:

I de engelske opgavegenrer vil en diskussion / vurdering blive kaldt ‘discussion’ og ‘comment’.

  • Med udtrykket comment on menes at tage tekstens oplysninger op til overvejelse, fx ved at diskutere tekstens påstande eller ved at perspektivere til andre tekster eller sammenhænge.
  • Med udtrykket discuss menes at fremdrage holdninger til et emne. Emnet vil fremgå af opgaveformuleringen. En diskussion sammenstiller forskellige og ofte modsatrettede synspunkter med argumentation for disse, og den kan afsluttes med argumenteret personlig stillingtagen.