Musik – Taksonomiske niveauer
Redegørelse:
I musikfaget er redegørelse og analyse ofte meget integreret med hinanden. Hvis man skiller de to ad, så er redegørelsen f.eks. en kort gennemgang af de vigtigste karakteristika i en musikhistorisk periode eller en genre som skal bruges senere i opgaven.
Analyse/undersøgelse:
Analysen består af en udfoldelse og anvendelse af de musikalske parametre med nodeeksempler som dokumenterer de analytiske iagttagelser. Progressionen ligger i antallet af parametre, der inddrages, samt i sværhedsgraden af de enkelte parametre.
Diskussion/ vurdering:
I diskussionen kan det være relevant at inddrage musikeksterne parametre som f.eks. biografisk, historisk, psykologisk eller musiketnologisk for at kunne fortolke/vurdere musikken i en kontekst.
Der kan f.eks. perspektiveres til stil-, periode- og genrekonventioner, samtidige samfundsforhold, kunstnerbiografiske forhold, instrumenttekniske og teknologiske forhold, musikkens samlede udtryksfelt, dans/tekst/performance osv., hvis musikken indgår i sådanne kunstneriske sammenhænge.