Samfundsfag – Taksonomiske niveauer

I skriftlig samfundsfag kombineres en redegørelse og en (faglig) analyse ofte i spørgeordene “undersøg” og “sammenlign”.

Sammenligning

En sammenligning vil som regel– men ikke altid – være af tre tekster/artikler, f.eks. ”Sammenlign de syn på amerikansk udenrigspolitik, som kommer til udtryk i artikel A1, A2 og A3. Eller “sammenlign bilag B1, B2 og B3’s syn på den økonomiske globalisering”.

I en sammenligning skal du helst gå på tværs emnemæssigt i forhold til de artikler du har, dvs. du skal ikke blot redegøre for, hvad der står i de forskellige bilag et bilag ad gangen, men i stedet tage fat i et emne og behandle forskelle og ligheder for alle bilagene.

Det er derfor en god ide, at inddrage alle artiklerne allerede i første afsnit af din besvarelse.

Læs gerne artiklerne igennem, opstil et skema, hvor artiklerne stilles op “lodret”, og de delemner du spotter undervejs i læsningen stilles op “vandret”. Så kan du få et relevant overblik at skrive ud fra.

Vær opmærksom på at du oftest bliver bedt om at sammenligne et bestemt emne, f.eks.: ”Sammenlign synet på europæisk integration i bilag A1, A2 og A3”. Du skal altså ikke sammenligne alt i bilagene, men kun bilagenes ”syn på europæisk integration”.

”Europæisk integration” kan f.eks. adskilles i politisk og økonomisk integration, og du kan dermed først sammenligne bilagenes syn på økonomisk integration og derefter deres syn på politisk integration.

Du skal inddrage samfundsfaglig viden i din sammenligning (teori og begreber). Specielt spørgsmålet om hvorfra forskellene kommer, skal forklares med samfundsfaglig viden, og vil oftest handle om forskelligt teoretisk eller ideologisk udgangspunkt.

En sammenligning skal altid afsluttes med en opsummering af hovedforskelle og hovedligheder.

Oversigt over sammenligninger:

1. Sammenlign spørgsmålsformuleringens emne på tværs af bilagene.
2. Hvordan og hvorfor er forklaringerne forskellige?
3. Opsummering af hovedforskelle og hovedligheder.

Undersøgelse

I en undersøgelse er der et spørgsmål, der styrer besvarelsen. Det kan være ”Undersøg hvad der i materialet kan udledes om udviklingen i væksten i dansk økonomi og årsagerne til udviklingen”, eller ”Undersøg hvad tabellerne viser om ligestilling blandt indvandrere”.

Der er altså et bestemt fokus som er udgangspunktet for undersøgelsen, og styrende for det man finder frem til. Til undersøgelsesopgaver følger altid flere bilag enten figurer og/eller tabeller med statistisk materiale eller en kort tekst.

Undgå det at behandle bilagene et ad gangen, men sørg gerne for at tage udgangspunkt i opgavespørgsmålet og inddrage bilagene som det er relevant i forhold nogle underspørgsmål/delelementer. Undersøg hvad de enkelte dele af bilagene viser, og om der er sammenhænge på tværs af bilagene. Undersøgelser kræver også dokumentation. Dvs. du skal vise/skrive, hvordan du når frem til dine konklusioner. Dette gøres ved at inddrage tal-eksempler, beregninger eller citater fra bilagsmaterialet.

Efterfølgende skal du fortolke, hvad disse tal eller citater betyder. Brug din samfundsfaglige viden til at sætte tal og citater ind i en faglig kontekst; hvorfor viser tabellerne, det de gør? Hvordan skal citaterne forstås?

Du skal altid afslutte med en opsummering/sammenfatning, der besvarer opgavespørgsmålet.

Oversigt over undersøgelser:

1. Forklar ultrakort hvad bilagene er og handler om.
2. Undersøg hvad bilagene viser. Inddrag eksempler – tal eller citater – fra bilagene. Skriv på tværs af bilagene i stedet for at redegøre for bilagene et ad gangen.
3. Analyser og giv et bud på hvad tal og tekst betyder.
4. Lav en kort opsummering der besvarer opgavespørgsmålet.

Diskussion

Kort sagt handler ”At diskutere” om at se sagen fra flere sider. Dvs. at du skal opstille forskellige forklaringer, der er uenige med hinanden. Det kan f.eks. bestå i, at du først giver en liberalistisk og derefter en socialistisk forklaring. En anden måde at sætte en diskussion op, er at anvende teoretiske udgangspunkter, f.eks. realsme og idealisme hvis det handler om internaonal politikDet er vigtig, at du giver plads til begge forklaringer.

Derefter skal du uddybe, hvordan disse forskellige forklaringer argumenterer, dvs. hvad der gør disse forklaringer forskellige. Det handler om at de forskellige forklaringer har forskelligt teoretisk eller ideologisk udgangspunkt.

Du skal afslutte diskussionen med en konklusion, der besvarer opgavespørgsmålet. Svaret i diskussioner er ofte flertydigt, og afhænger af hvilken ideologi man tager udgangspunkt i, eller hvilken teori man tror mest på. Derfor vil svaret ofte trække på flere af de forklaringer, du har givet, og svaret vil gøre brug af en opsummering af de forskellige forklaringers hovedpointer.

Oversigt over en diskussion:

1. Opstil to eller flere forskellige forklaringer på en given sag.
2. Hvordan og hvorfor er forklaringerne forskellige?
3. Konklusion: Som en opsummering af en argumentation, og en afgørelse af diskussionen ved hjælp af trumfende argument(er). Afgørelsen må gerne være nuanceret og med forbehold.

Skriv et notat

At skrive et notat minder om at skrive en diskussion. Bortset fra at man skriver ud fra en bestemt rolle, typisk en rådgiver, og skriver til en bestemt person (typisk en minister eller politiker). Det vil sige at der er lidt “rolleleg” i denne opgavetype. Man “er” en fagperson (med faglig viden) der skal klæde en anden person på til forsvare en (politisk/strategisk) position. F.eks.:

”Du er økonomisk rådgiver for finansministeren. Skriv et notat, der indeholder en begrundet strategi for, hvordan finansministeren skal håndtere den nuværende økonomiske situation.”

Dit notat skal indeholde to eller tre strategier, dvs. 2-3 måder at håndtere en situation på. Som økonomisk rådgiver kan du f.eks. give en keynesiansk og en monetaristisk strategi.

For hver strategi skal du skrive en nuanceret argumentation. F.eks. fordele og ulemper ved løsningsforslaget, eller skelne mellem konsekvenser på kort og på lang sigt. Man kunne også forestille sig at du som spindoktor, skriver to løsningsforslag, hvor du beskriver konsekvenserne af at henvende sig til forskellige vælgergrupper. Det er vigtigt, at du bruger samfundsfaglig viden og begreber i din argumentation for hver strategi. Molins model kan ofte bruges som

Du skal skrive besvarelsen som en bestemt afsender til en bestemt modtager, dvs. at du skal påtage dig en rolle som f.eks. økonomisk rådgiver for finansministeren, og skrive som om du skrev til finansministeren.

Afslutningsvis skal du skrive en konklusion, der skal indeholde en velbegrundet anbefaling af en bestemt strategi. Her skal du bruge samfundsfag til at argumentere for en bestemt strategi.

Oversigt over notat:

1. Opstil to eller tre strategier.
2. Overvej konsekvenserne af hver strategi. Fordele-ulemper
3. Konkludér med en anbefaling og begrundelse for en strategi.