Samfundsfaglig metode
Fra viden til samfundsfaglig metode
Sigtepunkter for samfundsfag
Hvad er formålet med at lave samfundsfaglige undersøgelser?
- Orientering. Overblik over et stofområde
- Forklaring. Sammenhænge og mønstre i ofte komplekse sammenhænge
- Handlemuligheder. Hvilke mulige løsninger er der på problemer vi har identificeret.
Hvilket niveau går vores undersøgelse på?
- Lokalt, national, regionalt, globalt
Samfundsfaglige metoder i overblik
- Undersøgelse (f.eks er danske unge mere kriminelle end tidligere?)
- Sammenligning (Hvad er forskellen på på Stram kurs og Nye borgerlige?)
- Caseanalyse (Syrienkonflikten som en case til at forstå de regionale magtforhold i mellemøsten)
Samfundsfaglig Empiri
- Samfundsfag bygger først og fremmest på empiri (erfaring)
- Empirien kan være baseret på statistiske data eller spørgeskemaundersøgelser – det kaldes kvantitativ metode.
- Kvantitativ metode bruger værktøjer fra matematikken – f.eks regression, statistisk usikkerhed m.m. til at behandle tallene.
- Empirien kan også være baseret på interview eller observationer – det kaldes kvalitativ metode.
- Kvalitativ metode bruger værktøjer fra dansk og historie. Der fortolkes f.eks på interviewpersoners udsagn for at forstå deres mening.
Krav til empirien
- For kvantitativ empiri gælder der bl.a. krav om
- Repræsentativ (Kan en stikprøve afspejle en hel befolkning f.eks
- Gyldighed (Måler du rent faktisk det du er ude på at måle
- For kvalitativ empiri gælder der bl.a. krav om
- Spørgeteknik i interviewundersøgelser (ikke ledende spørgsmål f.eks)
- Overvejelser om hvordan intervieweren selv påvirker interviewpersonens svar – og tage nødvendige forholdsregler.
Samfundsfaglig Teori
- Empirien kan ikke stå alene. Der er behov for teori der kan give forklaringer til de tal eller udsagn (kvalitative og kvantitative data) vi står med.
- Teori er forklaringer på samfundsfaglige sammenhænge og består ofte af flere forskellige begreber. Et eksempel kan være teorien om udbud og efterspørgsel. Her præsenteres en forklaring på hvordan virksomheder og forbrugere opfører sig på et frit marked.
- Valg af Teori i samfundsfag er et vigtigt punkt i samfundsfaglig metode, da teorien ofte styrer valget af empiri (deduktiv metode)