Studieretningsopgave (SRO)

Indledning

Studieretningsopgaven er en opgave, der skal træne dig til studieretningsprojektet (SRP), som ligger i foråret af 3g. SRO-opgaven er anden del af vores totrinsraket, hvor DHO’en var første del, som skal gøre jer klar til at skrive jeres SRP. SRO-opgaven er tænkt som en flerfaglig fordybelsesopgave i dine studieretningsfag.
I SRO’en skal I selv formulere jeres problemformulering, og jeres vejledere (lærere) vil på den baggrund formulere en opgaveformulering, som I skal besvare i jeres opgave. Opgaven skrives individuelt.

Problemformulering

En problemformulering er et undringsspørgsmål, som man ønsker at få besvaret i sin opgave. En god problemformulering omhandler et spørgsmål, som der ikke umiddelbart findes et svar på, og som man ønsker at få belyst.
Problemformuleringen konkretiserer og afgrænser i kort form den faglige problemstilling. Det er dig som udformer problemformuleringen. En god problemformulering indeholder som udgangspunkt:

  1. hvad der skal undersøges og analyseres
  2. hvilke materialer, der tænkes inddraget
  3. hvilke faglige metoder, der forventes benyttet.

Problemformuleringen er derfor dit bud på fremgangsmåde og strukturen i din opgave. Problem-formuleringen skal være tilstrækkeligt detaljeret til, at vejlederne kan udarbejde projektets opgaveformulering.

Opgaveformuleringen

På baggrund af din problemformulering udarbejder dine vejledere en opgaveformulering. Den udarbejdede opgaveformulering skal være konkret, afgrænset og skal i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af dig – herunder krav til og rammer for omfang af opgavebesvarelsen. Opgaveformuleringen kommer derved til at styre strukturen i din opgave.

Opgaven går nu ud på at besvare opgaveformuleringen. Det er vigtigt, at du hele tiden gør op med dig selv, om du kommer nærmere en besvarelse af opgaveformuleringen, eller om du er ved at arbejde dig ud ad et sidespor.

Opgavebesvarelse

Du får dit budskab bedre igennem, hvis du stiller opgaven rigtigt op. Sørg for at gøre opgaven læsevenlig ved at sætte tegn og lave afsnit. Lav underoverskrifter og sæt figurer, tabeller og andet materiale i teksten, når det er hensigtsmæssigt for læsningen og forståelsen. Ikke-centralt materiale placeres i bilag. Følg anvisningerne mht. marginer, linjeafstand mm.

Omfanget af opgavebesvarelsen skal være 6-8 sider (ca. 2400 anslag pr. side inkl. mellemrum med 1½ linjes linjeafstand), hvor forside, indholdsfortegnelse, bilag, noter, figurer, formler evt. forord og litteraturliste ikke medregnes. Det er vigtigt, at du overholder ovenstående. I de naturvidenskabelige fag, matematik og musik kan der være andre side-definitioner. Tal med dine vejledere om det.

Besvarelsen skal indeholde et kort resumé på dansk på ca. 15 til 20 linjer. Resuméet tæller med i de 6-8 sider.

Krav til indhold

  • En forside (den officielle) med opgavens titel samt navn og klasse (find den i Lectio).
  • Dansk resumé anbringes efter titelsiden dvs., umiddelbart før indholdsfortegnelsen.
  • En indholdsfortegnelse, der gengiver opgavens hoved- og underafsnit med sidetal.
  • En indledning, hvor emnet og opgaveformuleringen præsenteres.
  • Metodeafsnit
  • Selve fremstillingen. Den underinddeles i afsnit med overskrifter. Følg her strukturen i jeres opgaveformulering
  • Inden konklusionen kan der eventuel udarbejdes en perspektivering
  • En konklusion, hvor hovedindholdet i opgaven sammenfattes og opgaveformuleringen endeligt besvares.
  • Litteraturlisten er sidste side i opgaven.
  • Eventuelle bilag.

Forside

Forsiden skal være en side for sig. Her skal stå navn, fag, klasse, årstal samt den præcise titel. Du kan også illustrere den – men det er ikke et krav.

Dansk resumé

Det danske resumé er en miniudgave af opgavebesvarelsen og bør i koncentreret, men sammenhængende form præsentere opgavebesvarelsens vigtigste elementer. Resuméet skal i sig selv udgøre en meningsfuld helhed og kunne forstås uafhængigt af selve opgavebesvarelsen. Det vil i de fleste tilfælde kunne rummes på 15 til 20 linjer og det anbringes lige efter titelsiden.
Resuméet bør indeholde undersøgelsens problemstilling, opgaveformuleringen, begrundelse for materialevalg, metodiske fremgangsmåder og/eller teoretisk grundlag samt væsentligste resultater og konklusioner.

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelsen henviser til de enkelte afsnit og deres overskrifter. Den skal give læseren overblik over opgavens indhold, omfang og disposition. Til allersidst skal du rette indholdsfortegnelsen præcist til. Husk at der skal være overensstemmelse mellem afsnitsbetegnelserne i indholdsfortegnelsen og overskrifterne inde i opgaven!

Selve kernen i opgaven består af fire dele:

1. Indledning

Indledningen er en præsentation af opgaven – det er her du ”sælger” din opgave, forklarer hvorfor det er et spændende emne. Her bør du redegøre for din afgrænsning af opgaven og den vinkel, du vil lægge på emnet. Sørg for at præsentere opgaveformuleringen gerne med egne ord og slutteligt, hvordan du vil besvare din opgave.

2. Metodeafsnit

I dette afsnit skal du beskrive og begrunde de valgte metoder samt koble dette til basal videnskabsteori. Det er vigtigt, at du kommer kort ind på tilvalg og fravalg af metoder samt kan uddybe dette til den mundtlige prøve.

3. Hovedafsnit

Hovedafsnittene indeholder en fremstilling af opgavens emne og vil typisk starte med en redegørelse efterfulgt af en analyse/undersøgelse af problemstillingen og en diskussion eller vurdering og slutteligt en konklusion. Det vil derfor være oplagt at lave tre hovedafsnit, som direkte følger opgaveformuleringen.

4. Konklusion

Konklusionen indeholder typisk en sammenfatning af de vigtigste elementer i din argumentation i opgaven. Konklusionen svarer på opgaveformuleringen.

Der skal ikke komme nye oplysninger i konklusionen! Både for indledningen og konklusionen gælder, at de skal have sammenhæng med opgaven; de må ikke virke påklistrede. Sagt lidt populært: du skal skrive opgaven en gang til, men nu på ca. ½ til en 1 side.

Kriterier for en god opgave

Det er vigtigt at besvare opgaveformuleringen, så der er en sammenhæng mellem opgaveformuleringen og konklusionen. Selve besvarelsen af opgaveformuleringen er hoveddelen i opgaven: redegørelse, analyse og diskussion/vurdering. I SRO er det også vigtigt, at man lærer at beherske formalia dvs. at man eksempelvis citerer i analysen og laver henvisninger (fodnoter), så man kan dokumentere, hvor man har sine informationer fra. Videnskabelighed skal her også fremhæves, hvor man argumenterer videnskabeligt gennem belæg.

Sluttelig skal formidlingen og sproget fremhæves i besvarelsen, da det er vigtigt, at man får formidlet sine resultater på en klar og forståelig måde. Det kan opsummeres således:

  • Besvarelse af opgaveformulering
  • Formalia og videnskabelighed
  • Formidling og sprog

Redegørelse

I en redegørelse er formålet at gengive essensen i en eller flere tekster/tabeller eller andet materiale. I din redegørelse skal du være loyal overfor materialet og må derfor ikke diskutere/argumentere imod materialet. Det er helt fint at sortere og lave nedslag i materialet således, at det centrale bliver fremhævet i din redegørelse.

Det er din opgaveformulering, som styrer din udvælgelse. I din redegørelse er det vigtigt, at du bruger din faglige viden og begreber i dit arbejde med materialet. For flere informationer om hvad en redegørelse skal indeholde, skal du snakke med din faglærer.

Undersøgelse/analyse

I en undersøgelse bevæger man sig på et højere taksonomisk niveau. Her er det vigtigt, at man sorterer og inddrager centrale dele af materialet. Igen er det opgaveformuleringen, som styrer udvælgelsen.

Vær opmærksom på, at du skal dokumentere det du finder frem til. I din undersøgelse/analyse er det vigtigt, at du bruger din faglige viden og begreber undervejs i undersøgelse/analysen.

For flere informationer om hvad en undersøgelse/analyse skal indeholde, skal du snakke med din faglærer.

Diskussion/vurdering

I din diskussion skal du starte med at præsentere forskellige holdninger/synspunkter til en given problemstilling. Igen er det opgaveformuleringen, som sætter rammen for diskussionen. De forskellige synspunkter/holdninger vil ofte fremgå at dit materiale.

Der er ikke krav om, at du selv skal finde frem til selvstændige synspunkter. En diskussion går ud på at holde forskellige synspunkter op mod hinanden og afprøve deres argumentation. Husk at inddrage din faglige viden og faglige begreber.

I diskussionen skal du tage stilling til kvaliteten af argumentationerne, men der er ikke krav om, at du tager aktiv stilling til diskussionen eller kommer frem til et entydigt svar. I en vurdering skal du til gengæld tage aktiv stilling til udsagnene.

For flere informationer om hvad en diskussion/vurdering skal indeholde, skal du snakke med din faglærer.

Hvordan citerer man korrekt?

Brug aldrig en web-side, en bog, et materiale, en opgave el. lignende uden at angive det. Skriv titel, forfatter mv. i en note, hvis du citerer, eller skriv f.eks.: “Det følgende er baseret på …”

Brug altid dit eget sprog, når du skriver. Pas på at du ikke tager afsmitning fra det, du lige har læst, dvs. at du bruger kildens ord og ordstillinger. En god regel er altid at lægge det, man lige har læst væk, og så prøve at formulere det, man har læst, med egne ord. Er der en enkelt sætning, som du synes, det er vigtigt at få med i den form, som bogens forfatter har givet den, så husk at markere, at du citerer.

Der er to ting, du skal huske, når du citerer:
Marker det citerede med “…” og evt. kursiv, samt note med henvisning. Mellem citationstegnene skriver du nøjagtigt det, der står i den bog, du vil citere fra. Du må ikke lave om på ordene, deres bøjning, deres stavning. Du må ikke tilføje ord, og hvis du udelader ord, skal det markeres med (…) der, hvor du har udeladt noget.

Du må altså ikke skrive af eller angive andres arbejde (tekst, figurer eller beregninger), som om det er dit eget arbejde – det er snyd. Dette gælder også afskrift uden henvisning til egne opgaver, der tidligere har været afleveret og bedømt.

Husk at opgaven også skal sendes elektronisk til Urkund, der tjekker for plagiat!

Anvendelse af fremmedsprog

Hvis fremmedsprog indgår, skal kildematerialet på fremmedsproget være fyldestgørende, der skal citeres korrekt fra dette, og citaterne skal kommenteres og anvendes hensigtsmæssigt.

Hvis der ikke anvendes kildemateriale på det pågældende fremmedsprog, er der tale om ”en utilfredsstillende besvarelse”. Citaterne skal ikke oversættes til dansk.

Sidetal

Sidetal skal angives fortløbende på alle opgavens sider.

Bilag

Bilag kan være statistisk materiale, kort eller kopier af særlig vigtige kilder. Men overdriv nu ikke! Der bør kun være bilag i et begrænset og nødvendigt omfang.

Hvordan laver man henvisninger/noter?

En note er en forklaring til det, du skriver. Normalt vil det være en henvisning til din kilde eller en forklaring på et begreb. Du skal i noterne angive, hvor du har citater og oplysninger fra.

Du kan også have brug for at lave noter, hvor du ønsker at give supplerende oplysninger eller uddybende kommentarer, som falder lidt uden for sammenhængen, men som alligevel skal med, hvis du vil sikre dig, at læseren forstår problemstillingen. Skriv normalt sammenhængende, så teksten kan læses, uden at læseren behøver at kikke i noterne.

En note skrives som et lille tal direkte efter det, man vil lave noten til. Selve noten placeres nederst på siden eller efter hvert afsnit. Word har et fint notesystem.

Vedr. noter, der henvisninger til kilder:

  • Hvis henvisningen refererer til bestemte sider i et dokument anføres: Forfatterens efternavn, dokumentets udgivelsesår samt sidetal f.eks. Duekilde, 1997, s. 29-31
  • Er der tale om Internet-dokumenter uden sidetalsangivelse. I stedet kan referencen henvise til afsnit som f.eks. Skov, 2016, afsnit 9
  • Når en henvisning refererer til et værk af to forfattere, nævnes begge navne f.eks. Bilde & Rothstein, 1999.
  • Drejer det sig om henvisning til et værk af 3 – 5 forfattere, anføres alle forfatteres efternavn første gang referencen forekommer. Efterfølgende anføres 1. forfatter efterfulgt af et al. (med flere).
  • Hvis der er 6 eller flere forfattere, anføres 1. forfatter efterfulgt af et al.
  • Hvis man bruger flere kilder til at dokumentere et synspunkt anføres de i alfabetisk orden adskilt af semikolon: Bruhns, 1997; Ingwersen, 1995; Salton, 1967.

Hvordan laver man litteraturliste?

Litteraturlisten skal indeholde en oversigt over anvendte værker. Man kan enten lave litteraturlisten ved hjælp af Litteraturlisteautomaten eller bruge WORD. I WORD hedder litteraturliste ”bibliografi” og funktionen kan du finde under fanebladet ”Referencer”. Linket indeholder en guide, der viser hvordan det gøres.

YouTube: Guide til kildehenvisninger i Word 2007+2010 (APA 5. udg)

Man skal være opmærksom på, at litteraturlisteautomaten og bibliografi i Word opstiller de bibliografiske oplysninger i forskellige rækkefølger. Det er ikke afgørende, i hvilken rækkefølge informationerne præsenteres. Det vigtigste er, at litteraturlisten indeholder korrekte oplysninger om de anvendte værker, og at rækkefølgen af oplysningerne er opstillet konsekvent. Derved gør man det nemt for læseren at danne sig et overblik over, hvilke værker der er anvendt.

Hvilke informationer, litteraturlisten skal indeholde, afhænger af, hvilken type materiale der er anvendt. Rækkefølgen af informationerne nedenfor er vist, som det gøres, hvis du vælger at anvende litteraturlisteautomaten:

Bøger:

  • Forfatterens efternavn, fornavn: Bogens titel: evt. undertitel, evt. navn på oversætteren. Udgave, Forlag, Udgivelsesår. F.eks. Bjerre, Jacob Halvas. Holocaust. 1. udgave. Frydenlund. 2010.
    Du skal anbringe bøgerne i alfabetisk rækkefølge efter forfatternes efternavn.

Internettet:

  • Sidens titel: Forfatter eller udgiver. Hjemmesideadressen. Dato for besøg. F.eks. Gamle lægeplanter. Holbæk Museum. http://www.historie-online.dk/special/laegeurter/index.htm. Besøgt 30. september 2015

Artikel fra avis:

  • Forfatterens efternavn, fornavn: Artiklens titel (overskrift). I: Avisens navn, år, dato, evt. navn på avis-sektion, sideangivelse. F.eks.: Kirk, Henning: Telefix – Børn er blevet mobilomaner. I: Politiken, 2000-07-02, sektion 4, s. 7-8.

Artikel fra tidsskrift/blad:

  • Forfatterens efternavn, fornavn: Artiklens titel (overskrift) I: Tidskriftets/bladets navn, år/årgang, nummer, sideangivelse. F.eks. Christensen, Jens: Internettets historie. I: MedieKultur, 1997, nr. 27, s. 6-17.

TV-optagelse:

  • Titel: (serie), evt. vært, udsendelseslængde, program, årstal, udsendelsesdato. F.eks. Forbrydelsens ansigt (3): TV-optagelse: 50 min., DR2, 2011. Uds.dato: 17.01.2011.

Film:

  • Titel: Instruktør, evt. manuskriptforfatter. Årstal. F.eks.: Dogville: Lars Von Trier. 2003.

Eksempler på problemformuleringer og opgaveformuleringer

  • Hvilken udvikling gennemgik The Beatles, og hvilken rolle spillede bandet i 1960’ernes ungdomskultur i Storbritannien?
    Med afsæt i en kort redegørelse for The Beatles’ musikalske udvikling foretages en sammenlignende musikalsk og tekstlig analyse af sangene ”I Want to Hold Your Hand” (1963) og ”Tomorrow Never Knows” (1966). Den musikalske analyse skal have fokus på de musikalske parametre form, harmonik og sound.
    Desuden ønskes en diskussion af hvilken rolle Beatles spillede i 60’ernes ungdomskultur i Storbritannien.
  • Hvordan har musik haft betydning for borgerrettighedsbevægelsen i 1960’erne og i USA, og hvordan afspejles det i nutiden?
    Der ønskes en musikalsk analyse samt tekstanalyse af James Browns ”Don’t Be a Dropout”, 1966. Den musikalske analyse skal have fokus på parametrene form, groove samt melodisk analyse. Desuden ønskes en tekstanalyse af titelnr. ”Black Panther” fra albummet Black Panther af Kendrick Lamar, 2018.
    På baggrund af analyserne ønskes en vurdering af hvilken betydning James Brown og hans musik havde for borgerrettighedsbevægelsen i 1960’erne, samt hvordan Kendrick Lamar og andre nutidige rappere spiller en rolle i nutidige protestbevægelser i USA.