Idrætsfagets metoder – et overblik

 

Idræt – et tværfakultært fag: Udover de 3 fakulteters metoder (punkt 1-3), så anvender vi også “praktiske metoder”, som tager direkte udgangspunkt i bevægelse og eller træning (punkt 4). Disse praktiske metoder er ikke altid så godt (eller samlet) beskrevet i litteraturen, men ikke desto mindre rummer de nogle meget anvendelige muligheder ift opgaver med Idræt som det ene fag – og så kan de siges at være vores ”helt egne metoder”. Beskrivelserne af de praktiske metoder er hentet fra forskellige kilder og stykket sammen i punkt 4.

 

– samt ”praktiske metoder” hvor bevægelsen / det praktiske er i centrum (se punkt 4)

 

 

1) Humanistisk metode

I den humanvidenskabelige tradition er fokus på mennesket som et subjekt med bevidste hensigter og en fri vilje. Formålet er at søge efter det særlige ved det enkelte individ (motiver, hensigter, mening).

Humanistisk metode bygger både på det at fortolke disse fund (hermeneutikken), men det omhandler også det at beskrive de mange forskellige oplevelser, man som menneske kan have (fænomenologien).
Idræts-område Metoder Eksempel fra idrætsundervisningen
Idræts-historie Kildekritik; kildekritik er en analysemodel, der primært anvendes på historiske problemstillinger, og som har til formål at opnå en så pålidelig viden om fortiden som muligt. Til dette arbejde opstilles en række spørgsmål, som ved besvarelse skal opstille en så pålidelig beskrivelse og analyse af den konkrete historiske problemstilling som muligt. Eksempler på disse spørgsmål kunne være: Hvilken type kilde er det? Hvem er kildens afsender? Hvem er kildens modtager? Hvornår kan kilden dateres? Hvorfor er den blevet skrevet? Hvad står der i den? Har kilden en hensigt? Arbejdet med idrætshistorie kan feks være ift indførelsen af tysk og svensk gymnastik i Danmark og eller indførelsen af idræt i folkeskolen. Her kan man se på billeder og kilder fra den tid, og feks snakke om, hvordan de forskellige gymnastiske retninger kom til udtryk, hvem afsenderne af forskellige kilder var, og hvilket formål de havde. Samt hvilken sammenhæng med samfunds-tendenser, som man kan finde hos de forskellige kropskulturer.
Idræts-psykologi Idrætspsykologien har fokus på mennesket som udøver i forskellige idræts- og sportsformer.

 

Da psykologien er tværfakultær, bruges der både kvalitative og kvantitative metoder, men det mest brugte er den kvalitative del.

Det kvalitative kommer til udtryk gennem en undersøgelse af mennesket som havende både bevidste og ubevidste hensigter. Her undersøger man de intentioner og motiver, som ligger bag menneskets adfærd.

 

I idrætspsykologi kan man derfor undersøge udøverens tanker, følelser, adfærd / handlinger og kropslige oplevelser i forbindelse med idræt. Fokus kan både være på den enkelte udøver såvel på et helt hold. Det kan f.eks. gøres gennem interviews af udøveres mentale udfordringer, når de er på banen; og observationer af hvorvidt træneren er den rollemodel, som han/hun selv siger, vedkommende er.

Cases: Derudover kan man også inddrage tekst- og videocases om idrætsudøvere, der fortæller om deres oplevelse med f.eks. elitesport (præstationspres, udbrændthed mm.)

 Idrætspsykologien kommer til udtryk stort set hele tiden i undervisningen.

Når du som elev skal øve et baggerslag, kan det for nogle være en stor mental udfordring, hvis ikke de har troen på egne evner eller ikke ved, hvordan man gør.

 

Det kommer også til udtryk, når vi spiller holdkampe, hvor man indgår i en gruppe. Her spiller hierarki, roller, kommunikation og holdånd blandt andet ind, ligesom de enkelte medlemmers personligheder også har betydning.

 

Når vi laver idræt, kan vi også arbejde med målsætning – både individuelt og som hold. For hvordan kommer vi frem til de mål, vi sætter os?

 

Selv i gymnasieidræt kan der være brug for mental styrke, når man konkurrerer med og mod andre. Men det er ikke altid lige let og hvorfor mon det?

 

2) Samfundsvidenskabelig metode

Samfundsvidenskabernes empiri eller erfaringsgrundlag er lidt forenklet de mange strukturer og elementer, som menneskelige fællesskaber og sammenhænge består af.
Overordnet set gælder det her om at indsamle empirisk data, der kan anvendes til belysning af det konkrete emne. Denne indsamling kan være statistisk analyse, observation, eksperiment og indholdsanalyse af tekster.
Metode Beskrivelse Eksempel fra idrætsundervisningen
Kvantitativ metode De kvantitative metoder tager udgangspunkt i mængder og størrelser, der er udtrykt i tal, og som helt konkret kan tælles og vejes.

Spørgeskemaundersøgelsen er et eksempel, hvor man får en række informationer, hvorfra der så kan laves diverse beregninger.

Man laver beregninger for at finde tendenser og mønstre. Man forsøger at generalisere og skabe overblik. Hvilke respondenter har man valgt? Hvor mange?

 Eleverne kan selv lave spørgeskema-undersøgelser om feks idrætsvaner. Men man kan også snakke om, hvordan feks ”Danskernes motionsvaner” undersøgelsen er blevet til. Hvor mange personer har deltaget? Hvilke spørgsmål har man stillet? Hvordan kommer man frem til de forskellige figurer?
Tabeller for fedme / sundhed er et andet oplagt område.
Kvalitativ metode De kvalitative metoder er derimod størrelser, der ikke kan tælles, måles vejes. Eksempler: Meninger, følelser, grunde mm. Her handler det ikke om sammenligning, men om indlevelse. I de kvalitative metoder skal man så at sige trænge ind i det emneområde, der studeres, for at finde svaret.

Observationer er et eksempel, hvor man iagttager det man kan se med det blotte øje eller med instrumenter. Det hænger sammen med en fortælling om hvad der ses ud fra en bestemt tilgangsvinkel styret af en given problemstilling. Observationer kan med fordel sættes i et observationsskema, så det iagttagede kan struktureres til analyse.

Interview er et andet eksempel, hvor man laver en struktureret samtale med prædefinerede roller. En person stiller spørgsmål til en eller flere interviewpersoner med henblik på at indhente faktuelle oplysninger og citater til at løse et givent problem.

 Mange af de artikler vi bruger i teori-undervisningen bygger på kvalitativ metode. Citater fra idrætsudøvere, forskere, teoretikere.

Laver man ikke selv f.eks interviews, så kan man prøve at finde ud af, hvad grundlaget for data-indsamlingen er; feks interview-spørgsmål og interview-vejledning, for at kunne vurdere metoden.

 

Kan både bruge data/udtalelser fra et enkelt individ, eller forsøge at lave en form for generalisering, hvis man har at gøre med en større gruppe, og dermed en større datamængde fra forskellige individer.
Komparativ metode Her forsøger man at sammenligne cases eller befolkningsgrupper. Man forsøger at øge forståelsen for et fænomen gennem sammenligning. Her kan både anvendes tekst og tal, både kvantitative og kvalitative data. Det kunne feks være i en sammenligning mellem forskellige retninger i parkour-miljøet; den oprindelige parkour med fokus på effektiv bevægelse fra A til B – overfor den nyere Urban tricking, hvor flips og udtryk spiller en stor rolle. Her ville man nok især benytte en kvalitativ metode til at danne en samlet beskrivelse af en gruppe.

 

3) Naturvidenskabelig metode

Den naturvidenskabelige metode tager udgangspunkt i objektivitet og logik og kan forenklet set beskrives som verifikationen eller falsifikationen af en teori. Denne teori skal ydermere kunne undersøges af alle, der vil gøre den nødvendige indsats og kunne gentages et ubegrænset antal gange.
Man bør desuden altid være bevidst om følgende spørgsmål: Hvilke begrænsninger/usikkerheder er forbundet med forsøget? Hvad er det præcist der måles på? Hvordan og under hvilke forhold bliver forsøget udført?
Metode Beskrivelse Eksempel fra idrætsundervisningen
Induktiv metode Udgangspunktet for videnskab er observationer. Når samme fænomen er observeret et antal gange, kan man udlede en lov. Herfra udledes nogle konsekvenser, som så undersøges for hvorvidt de stemmer overens med nye observationer, og i givet fald kan teorien bekræftes.

Induktion er at generalisere fra nogle enkeltstående tilfælde til nogle overordnede regler og strukturer

 Et eksempel kunne være træningsprojektet, hvor man når frem til nogle konklusioner om, at det er en god ide at træne med høj arbejds-belastning, fordi man via et træningsforløb opnår forbedringer i konditionen. Meget teori opstår i en start-fase via den induktive metode, så det er nærliggende at tale om, hvordan forskere er kommet frem til bestemte resultater i teori-undervisningen.
Hypotetisk deduktiv metode En teori fremsættes, og heraf udledes konsekvenser, der sammenholdes med observationer fra eksperimenter (efter-prøvninger med et forsøg). Hvis de forudsagte konsekvenser holder stik, antages teorien at være sand på det eksisterende grundlag.

Man slutter her fra helheden til delen. Man prøver at påvise en forventet sammenhæng mellem årsag og virkning, og man forsøger at kontrollere variablerne.

 

Der findes også her epidemiologiske undersøgelser (som feks kan bruges ift folkesundhed); tjek den biologiske litteratur ift beskrivelse af metoden.

 Teori om musklens egenskaber og om direkte konditests afprøves ved at eleverne prøver testene selv – enten hvis man selv har udstyret eller på ekskursion til feks universitetets idrætsuddannelse. Her efterprøves feks længde-spændings kurven og kraft-hastigheds-kurven, og man snakker om forskellen på teoriens ”optimale kurve” lavet via rotteforsøg, og den ”praktisk fremkomne kurve” lavet på mennesker.

 

Mange af de forsknings-resultater, som vi henviser til i teori-undervisningen, er fremkommet via den hypotetisk deduktive metode.
RCT undersøgelse En RCT undersøgelse (Randomized Controlled Trial) vurderes af mange som den mest pålidelige form for forskning. Hensigten er at vurdere effekten af en bestemt behandling ud fra forud-definerede objektive kriterier.

 

Denne metode overlapper med hypotetisk deduktiv metode.

 Træningsstudier.

Hvor effektiv er 10-20-30 metoden.

En gruppe har trænet i 10 uger – målinger før og efter – sammenligning med andre træningsmetoder – evt sammenligning med grupper der ikke har trænet på samme måde.

4) Praktisk metode

Denne kategori bliver en samling af forskellige metoder, som kan siges at være ”idræts egne metoder”. Her er det i høj grad bevægelsen, øvelsen, det praktiske, der er i absolut centrum.
Metode Beskrivelse Eksempel fra idrætsundervisningen
Bevægelses-analyse

 En analyse af bestemte bevægelser kan både være en æstetisk analyse (se også bevægelses-filosofisk tænkning, Laban, nedenfor), eller en analyse af bestemte sekvenser i en disciplin; hvilke muskler, led, kontraktionsformer, optimal teknik, kastevinkler, kraft er alle begreber, som kan komme i spil her.

Her kan vi tale om biomekanik, hvor vi ser på de forskellige vævstypers reaktioner på statiske og dynamiske belastninger.

 Analyse af en bestemt bevægelse, feks et hop eller et spydkast. Analysen kan feks bruges til at diskutere det optimale hop eller kast og kobles med andre vinkler på samme emne, feks muskeltræning og muskelstyrke, genetik, mental træning osv. Der kan oplagt kobles videre til arbejdskravsanalyse og trænings-øvelser/programmer.
Trænings-programmer / træningslære At udforme et træningsprogram, en træningsøvelse, og i det hele taget analysere og diskutere træningslære ift en bestemt disciplin eller gruppe mennesker.

Ofte vedlægges træningsøvelser / træningsprogram / sæsonplan som bilag. Et træningsprogram målrettes en specifik disciplin og målgruppe, samt tilpasses feks en udøvers kapacitet – som man så ønsker at forbedre på bestemte parametre.

 Træningsprojektet er et oplagt eksempel, hvor eleverne udformer træningsprogrammer og bruger træningslære til at opnå en dybere forståelse for valget af træningsformer.

Et crossfit eller grundtræningsforløb er et andet eksempel.

Genoptræning, forebyggelse, præstations-optimering ift bestemte discipliner / skader / situationer er andre eksempler.
Arbejdskravs-analyser og kapacitets-analyser

 Arbejdskravsanalyser: At beskrive en bestemt disciplins fysiske, mentale, tekniske og taktiske krav. Feks før man udformer træningsprogrammer ud fra analysen. Eleven vurderer, hvilke krav der er væsentligst og begrunder sine svar.

 

Kapacitetsanalyser: At vurdere en idrætsudøvers kapacitet feks ud fra tests, videoklip mv. Dette kan også være en forløber for at kunne udforme træningsprogrammer målrettet den individuelle udøver.

I ovenstående kunne man også forestille sig ”holdet” komme i spil, så man analyserer på en holdsport i stedet for en individuel sport.

 Feks lave en arbejdskravsanalyse af bestemte discipliner man har været igennem, og sammenligne kravene mellem forskellige discipliner. Herudfra udforme forslag til træningsøvelser og programmer for en idrætsudøver.

Kunne også være en arbejdskravsanalyse af feks en bjergbestiger eller andre, der arbejder under ekstreme forhold.

 

Feks lave en kapacitetsanalyse af en idrætsudøver ud fra forskellige tests. Det kunne være forskellige tests, som eleverne har foretaget i praktiske lektioner.
Bevægelses-filosofisk tænkning, Laban En universel bevægelseslære, der muliggør en sprogliggørelse af blandt andet dans. En bevægelse er karakteriseret som et dynamisk udtryk, og kan beskrives ud fra BESS; body, effort, shape, space. Ligesom man i boldspil kan videreudvikle spil ud fra et spilhjul, kan man også indenfor musik/bevægelse variere en række faktorer, så dansen får et yderst forskelligt udtryk. Oplagt som del af elevers arbejde med koreografi i forskellige danse.
Analyse af en dans / danseteater / sekvens, som samtidig har en samfundsmæssig betydning. Kan kobles med bevægelsesanalyse af de forskellige bevægelser.