Progressionsplan:
(Her skal være et link)
C-niveau:
Opgavegenrer:
- Religion er et mundtligt fag uden skriftlig eksamen. De skriftlige kompetencer trænes på C-niveau med små skriveøvelser og ingen større klart definerede opgavetyper.
- Små skriftlige øvelser: Logbog, hurtigskrivning, Artikler til aviser, google.doc fælles noter.
Kompetencer:
B-niveau:
Opgavegenrer:
- Religionsprojektopgave 4-5 sider pr. elev som præsenteres ved mundtlig eksamen. ( I alt max 8 sider hvis man arbejder i grupper à max 3).
- Derudover mindre skriftlige øvelser: tænkeskrivning, mindmaps, artikler efter ekskursion til avis, PPT-præsentationer, mindre feltrapport, der ligner den endelige rapportskrivning.
Kompetencer:
- Rapportskrivning
- Analyse
- Religionsfaglig terminologi.
- Religionssociologisk eller religionshistorisk undersøgelse.
- Feltarbejde
- Religionshistorisk metode
- Fænomenologisk metode
- Komparativ metode
- Kildekritik metode
- Diskursanalyse
- Ritualanalyse mv.
- Diskussion
- Vurdering
- Perspektivering
Opgavegenrer:
På religion C stilles intet krav til skriftlige afleveringer. Derimod arbejdes der med faglig skrivning i undervisningen, hvor faglig terminologi, baggrundviden samt religionshistorisk analyse af kildemateriale trænes og opsummeres. I den forbindelse arbejdes med:
- Tænkeskrivning
- Fælles noter i google.doc og padlet
- Diverse kreative, elektroniske øvelser som learningapp
- Mindmaps mv.
På Religion B stilles der krav til udarbejdelse af et projekt á 5 sider pr. person, som anvendes som afsæt for dialog ved den mundtlige eksamen. I løbet af undervisningen trænes denne genre bl.a. efter feltarbejde og ekskursion.
For religionsfaget findes to rapporttyper:
- Religionssociologisk rapport
- Religionshistorisk rapport
Forskellen på de to rapporter ligger i deres forskellige fokus. Den religionssociologiske rapport vil undersøge religion som den praktiseres af religiøse udøvere med brug af rel. sociolgisk metode: Feltarbejde, interviews, kvantitativ og kvalitativ data.
Den religionshistoriske rapport anvender religionshistorisk metode med det sigte at undersøge religiøse menneskers kulturprodukter (tekster, billeder, hjemmesider mv.)
Religionsfaget bruger en lang række forskellige humanistiske metoder. Hver metode har hver sin indgang til teksten og derfor får man forskellige resultater, alt afhængig af hvilken metode man bruger. Metoderne er ofte lånt fra andre fag, men får et nyt udtryk i religionsfaget, da de jo hele tiden knyttes til religion:
- Kildekritik
- Tekstanalyse – fænomenologisk analyse
- Komparativ analyse
- Billedanalyse
- Ritualanalyse
- Argumentationsanalyse
- Strukturalistisk analyse
Opgaverne opbygges med afsæt i de taksonomiske niveauer:
Redegørelse: for teori, problemstilling, herunder hypotese og metode ift. feltarbejde.
Kildekritik: Hvilken kilde arbejdes med. Metoden er hentet fra historie.
Analyse/ undersøgelse: Analyse af empiri: Tekst, billeder / eller andet ikonografisk materiale, ritualer – eller af udført feltarbejde. I analysen inddrages refleksioner over relevant teori.
Diskussion/ vurdering: Diskussion af undersøgelsens resultater – evt. med perspektivering til andet gennemgået materiale under andre emner.
Kriterier for en god opgave
- Klar rød tråd med relevant konklusion:
- Præcis redegørelse for metode og teori
- Præcis definition og kritik af den / de anvendte kilder.
- Kun redegørende afsnit (med præsentation af genstandsfeldt: Hvem, hvad, hvor, hvornår,) såfremt det er af betydning for analysen. Ellers udelades dette afsnit
- God analyse = tekstnærhed + god brug af faglige begreber – med inddragelse af relevant teori
- Klart sprog – præcise formuleringer
Her er et eksempel på en god religionsopgave:
Taksonomiske niveauer:
Redegørelse: for teori, problemstilling, herunder hypotese og metode ift. feltarbejde.
Kildekritik: Hvilken kilde arbejdes med. Metoden er hentet fra historie.
Analyse/ undersøgelse: Analyse af empiri: Tekst, billeder / eller andet ikonografisk materiale, ritualer – eller af udført feltarbejde. I analysen inddrages refleksioner over relevant teori.
Diskussion/ vurdering: Diskussion af undersøgelsens resultater – evt. med perspektivering til andet gennemgået materiale under andre emner.