Naturgeografi – Opgaver

I det følgende kan I få et overblik over skriftlige opgavetyper i Naturgeografi.

Strukturen af opgavetyperne præsenteres, så I kan få et overblik over, hvad I skal have med. Der gås i detalje med hvert afsnit, så I kan se, hvad de forskellige afsnit skal indeholde, hvordan I skal udføre dem, samt hvorfor de enkelte afsnit er vigtige.

Da der typisk vil være en progression i sværhedsgrad gennem opgaven, kan I også få et overblik over, hvilke faglige niveauer (taksonomiske niveauer) hvert afsnit har fokus på.

I kan også se, hvilke faglige mål, det forventes, at I viser, hvilket kan give jer en forståelse af, hvordan jeres skriftlige arbejde bliver vurderet.

Endelig kan i se en eksemplarisk opgave, så I kan få en ide om, hvordan en opgave typisk bør se ud.

Skriftlighed i Naturgeografi drejer sig især om opgavetyperne rapporter og journaler, der har øvelser, undersøgelser eller feltarbejde som udgangspunkt.

I vil typisk komme til at skrive rapporter indenfor temaer, som klimaforandringer (fx ud fra øvelse om havisens udbredelse i Arktis), klimatologi og hydrologi (fx ud fra øvelser om varmekapacitet, fordampning, nedsivning eller vandføring) eller jordens processer (fx ud fra øvelser om tsunamibølger eller pladetektoniske kræfter).

Rapport:

Du kan læse nærmere om rapportens inddeling og indhold her.

Her kan du se en eksemplarisk rapport

Journal:

En journal er en ”light” udgave af en rapport. Man kan også kalde det et forarbejde til en rapport. Journalen indeholder i nævnt rækkefølge en forside og forsøgets formål, metode og resultater og analyse, men undlader typisk teori, diskussion og konklusion.

Kriterier for en en god opgave:

Når I arbejder med skriftlige produkter har I god mulighed for at vise, at I opfylder en række af de faglige mål (se tabel 3), der bruges til vurdering af jeres faglige niveau.

Faglige mål knyttet til opgavernes afsnit:

Generelt:

  • En rapport er en formidlingsopgave, hvor i kan vise at I opfylder faglige mål om, at I skal kunne formidle faglig viden og argumentere logisk. Jeres rapport skal derfor være præcist og logisk formidlet (det gælder også struktur og orden) så en udefrakommende person hurtigt kan få overblik over opgaven, samt forstå jeres argumentation og pointer.

Formål, teori og metode:

  • Et af de faglige mål er at vise forståelse for at udføre eksperimentelt arbejde. Når jeres rapport vurderes kigges der derfor på, om I er i stand til korrekt, systematisk og fyldestgørende kan beskrive forsøgets formål og metoder. Det er vigtigt, at I er systematiske i beskrivelsen af metoderne, da det skal være muligt for en udefrakommende person at gentage forsøget på præcis samme måde.Når I formidler faglig viden (fx i jeres teori afsnit) skal I vise, at I kan beskrive og bruge de faglige begreber korrekt. Det er i den forbindelse også vigtigt, at I har styr på og bruger korrekte enheder for de faglige begreber.

Resultater og analyse:

  • Et andet fagligt mål er at vise forståelse for at anvende forskellige repræsentationsformer (som fx tekster, data, kort, diagrammer og grafer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder). Når I derfor i rapportens resultatafsnit viser grafer er det vigtigt, at laver overskuelige grafer og sørger for at have alle formalia på plads (læs om formalia nederst på siden). Husk, at have styr på og bruge korrekte enheder for de faglige begreber. Det kunne fx være at I sørger for at I korrekt kan omregne fra meter pr. sekund til kilometer i timen i forbindelse med data for hastighed, eller, at I anvender ppm CO2 korrekt i forbindelse med koncentration af CO2 i atmosfæren. I skal også vise at I er i stand til ud fra forsøgets resultater at analysere og udlede, hvad resultaterne kan fortælle os om naturfaglige fænomener, processer eller udviklingsforløb i naturen. Det kunne fx være at I er i stand til kort og præcist at analysere jeres resultater, der viser, at der sker størst opvarmning i et kar med CO2 i sammenligning med et kar uden CO2. Forsøget kan derfor bidrage med at fortælle os om drivhusgasser som naturfagligt fænomen og dets betydning for opvarmning af atmosfæren. Hvis I arbejder med kort (rumlige mønstre) skal I vise, at I er i stand til at tolke de rumlige mønstre, der ses på kortene. Det kunne fx være, at I ud fra kort over havisen skal tolke på og sammenligne udbredelsen af is i 1979 og 2017.

Diskussion og konklusion:

  • Det er vigtigt at I kan se resultaterne i forhold til teorien, dvs. viser vores resultater det, som vi forventede ud fra teorien? Fx om vores tsunamibølge resultater passer med de forventede teoretiske værdier for tsunamibølgers hastigheder. I vil ofte komme til at arbejde med teoretiske modeller/formler, som forsøger at repræsentere det, der sker ude i virkeligheden. Det kan fx være en model over den termohaline cirkulation i havet, en model over solens refleksion fra forskellige overflader (albedo), eller når I arbejder med teoretiske formler (fx en formel, der angiver tsunamibølgers hastighed ved forskellige vanddybder). Da modeller er repræsentationer, tilnærmelser eller estimater af virkeligheden, er det også et fagligt mål, at I er i stand til at forholde jer kritisk til anvendelsen af teoretiske modeller/formler – dvs. hvad kan vores modeller/formler sige os og hvad kan de måske ikke sige os. Er der fx noget som de glemmer at tage højde for, som har en afgørende betydning ude i den virkelige verden. Ved at forholde jer kritisk til brugen af modeller og metoderne i Naturgeografi, er et yderligere fagligt mål, at I kan forholde jer til fagets metoder og identitet. Dvs. at I kan beskrive og forholde jer til fejlkilder ved forsøgets udførelse og vurdere deres betydning for de opnåede resultater. Det kan også være mere generelt om den naturvidenskabelige måde at arbejde på (hvad er styrkerne og hvad er svaghederne). Hvad kan måden at arbejde på give os af viden og hvad kan den måske ikke give os. Hvad kan vi tage højde for og hvad kan vi ikke tage højde for. Hvad kan vi måle og hvad kan vi ikke måle. Typisk vil man arbejde i et laboratorie, hvor man har forsøgt at kontrollere situationen så meget som muligt. Vil det undersøgte fænomen så opføre sig på samme måde i den virkelige verden. I vil også komme ud på ekskursion og lave feltarbejde og der er det godt at vise, at I har forståelse for ligheder/forskelle og styrker/svagheder ved laboratoriearbejde versus feltarbejde. I den forlængelse skal I også vise, at I kan relatere resultaterne til geofaglige problemstillinger. Hvilke problemstillinger kan vores resultater fx give ophav til. Fx viser resultaterne at CO2 opvarmer luften og det kan derfor give ophav til problemstillinger, der knytter sig til menneskets udledning af drivhusgasser og global opvarmning. I skal altså vise, at I kan relatere resultaterne til problemstillinger i den virkelige verden. Ved at gøre dette kan I vise, at I er i stand til at perspektivere resultaterne og reflektere over deres anvendelighed i den virkelige verden.

Formalia ved anvendelse af figurer og tabeller:

Figurer:

Når man indsætter diagrammer, grafer eller diverse billeder kalder man det for figurer.

Alle figurer skal have et figur-nummer, som fx ”figur 1”, samt medfølgende figur-tekst, der forklarer kort, hvad figuren viser. Figur-nummer og figur-tekst skrives under figuren.

Desuden er det vigtigt at huske følgende: figur-titel, akse-titler, forklaring af dataserierne.

Husk at angive enheder på hver akse. Dvs. en forklaring af, hvad der måles i. Er det fx antal, tid (fx år eller minutter), afstand (fx km eller meter), areal (fx mio. km2 eller m2), koncentration (fx ppm CO2 i luften), osv.

Hvis man ønsker at lave lineær regression, kan man desuden indsætte regressionslinjens ligning.

Se eksemplet for at forstå anvendelsen af de ovenover nævnte begreber:

Tabeller:

Tabeller er gode at anvende, når man ønsker at præsentere større mængder af organiseret data.

Alle tabeller skal have et tabel-nummer, som fx ”tabel 1”, samt medfølgende tabel-tekst, der forklarer kort, hvad tabellen viser. Tabel-nummer og tabel-tekst skrives over tabellen.

Desuden er det vigtigt at huske en forklaring af tabellens kolonner, dvs. en overskrift tilknyttet hver kolonne. Husk også at angive enheder for hver kolonne. Dvs. en forklaring af, hvad der måles i. Er det fx antal, tid (fx år eller minutter), afstand (fx km eller meter), areal (fx mio. km2 eller m2), koncentration (fx ppm CO2 i luften), osv.

Se eksemplet for at forstå anvendelsen af de ovenover nævnte begreber.