Tysk – Opgaver

I tysk arbejder vi skriftligt med bundne og frie opgaver. Opgaverne træner og tester grammatik, ordforråd og tekstforståelse. Skriftlighed er en integreret del af undervisningen og skriftlighed forekommer også i form af skriftlige hjemmeopgaver.

Der er ikke nogen skriftlig eksamen på B-niveau – dvs. hvis du afslutter tysk efter 2.g. Derfor er en del af formålet med de skriftlige opgaver at støtte arbejdet med mundtlig tysk.

Vi gør også meget ud af at arbejde analogt med det skriftlige, sådan at du får trænet selv at huske f.eks. grammatik og ordforråd og ikke bruger digitale hjælpemidler, da de ikke altid fremmer din evne til selvstændigt at kunne formulere dig på tysk.

En stor del af opgaverne i 1. og 2.g bliver skrevet i undervisningstimerne. Den tildelte fordybelsestid bruger du til at forberede dig hjemme på at skrive opgaverne.

B-niveau (1. og 2.g):

Frie opgaver kunne være:

  • Resumé/sammenfatning af tekstindhold
  • Analyse af f.eks. noveller, billeder, sange og film
  • Sammenfattende opgaver om et tema, der arbejdes med i undervisningen
  • Billedbeskrivelse, filmanmeldelse
  • Din egen raptekst (kreativ opgave)

Bundne opgaver kunne f.eks. være:

  • Grammatiske øvelser
  • Oversættelser

Læringsfokus i de forskellige opgaver kan variere meget, men generelt vægtes både det indholdsmæssige og det sproglige (ordforråd og grammatik).

Kravene til grammatisk korrekthed skærpes fra 1.g til 2.g, efterhånden som de grammatiske emner er blevet gennemgået i undervisningen.

Nedenfor følger eksempler på besvarede opgaver i 1.g og 2.g

1.g: Eksempel på opgavebesvarelse – bunden opgave

2.g: Eksempel på opgavebesvarelse – fri opgave

A-niveau i 3.g:

På A-niveau (i 3.g) arbejdes bl.a. med

  • Ordforrådsøvelser og grammatikopgaver
  • Indholdsresumé
  • Analyse og fortolkning
  • Billedbeskrivelser, filmanmeldelser
  • Kreative øvelser

De fleste opgaver træner de typer af delopgaver, der udgør den skriftlige eksamen, herunder

  • beskrivelse og analyse af det tyske sprogs grammatik med anvendelse af relevant terminologi
  • længere, sammenhængende opgave med indledning og konklusion, der demonstrerer tekstforståelse.

I tysk er den sproglige side af opgaven mindst lige så vigtig som den indholdsmæssige – hvis ikke vigtigere.

I undervisningen lægges der stor vægt på at træne den sproglige korrekthed, herunder

  • Verber (tid og bøjning)
  • Artikler
  • Ordstilling
  • Pronominer
  • Præpositioner
  • Adjektiver
  • Aktiv / passiv
  • Konjunktiv
  • Osv.

Der stilles på A-niveau i 3.g større krav til grammatisk korrekthed, varieret sprog samt kendskab til idiomatiske (faste) udtryk. Desuden stilles der større krav til tekstanalyse – herunder evnen til at kunne karakterisere, analysere, fortolke og til f.eks. at kunne indplacere teksten i den historiske periode, den foregår i.

Her er et eksempel på en besvaret opgave på A-niveau:

Opgave 3.g: Eksempel på opgavebesvarelse – analyse og fortolkning af novelle